Kommunerne skal til at have klare aftaler med tilhørende finansiering, når det handler om opgaveglidninger på sundhedsområdet fra regioner mod kommuner. Det er et spor, som Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil sørge for, og som allerede så småt er i gang.

Det siger hun til NB-Ældre efter et pressemøde mandag, hvor anbefalingerne fra Robusthedskommissionen blev præsenteret i København.

Mange af anbefalingerne fra Robusthedskommissionen handler om, at kommunerne skal varetage flere sundhedsopgaver end tidligere. Det er for eksempel lokal udredning og opfølgning på patienter. Men det kan også være implementering af ny teknologi, omorganisering af ældreplejen eller lignende. Alt sammen noget, der vil give kommunerne flere opgaver, og som koster penge at implementere. Pengene skal følge med kommunerne, siger minister.

"Vi skal over i et spor, hvor vi laver aftalefinansieret opgaveflytning," slår Sophie Løhde fast.

Èn af de store udfordringer er, at kommunerne ikke altid får finansiering med, i takt med at regionerne får flere opgaver, og dermed udskriver flere borgere til kommunerne, som måske har behov for pleje, medicin eller praktisk hjælp.

Men kommunerne kan også indgå i aftaler, hvor der er indbygget, at der er en mulig gevinst ved en investering. Til gengæld kan de så selv beholde en eventuel effektiviseringsgevinst. Nogle gange sker det også, at kommunerne skal investere i noget, som så giver en besparelse et andet sted i sundhedsvæsenet, hvorfor der kan være mindre iver til at kaste sig ud i sådan en investering.

Dette kaldes "høste- og så" problematik, fordi der er nogle uheldige økonomiske incitamenter indbygget i den slags aftaler. Det er den del, som Løhde vil væk fra.

"Vi har nogle udfordringer med det, vi kalder “høste- og så” problematikken. Det er ikke altid det samme sted, hvor gevinsten kommer, og man skal foretage investeringen. Det er nogle af de barrierer, vi skal have rykket i," siger hun og tilføjer:

"De fleste kommunalbestyrelsesmedlemmer vil nikke genkendende til, at man nok som kommune eller som medarbejder har været vidne til, at der på en række niveauer har været foretaget en eller anden uaftalt og ufinansieret opgaveglidning."

Kommunal medfinansiering skal løses i Sundhedsstrukturkommissionen

Den kommunale medfinansiering (KMF) har været skiftende regeringers smertensbarn siden VLAK-regeringen fastfrøs den i 2019. Det er den finansiering, der skulle holde styr på, at regioner og kommuner fik den korrekte betaling i forbindelse med opgavefordelingen mellem dem.

I øjeblikket er der dog en række kommuner, der taber på den fastfrosne ordning, så den skal løses.

Sundhedsstrukturkommissionen, som ser på netop finansiering og organisering i det brede sundhedsvæsen i både regioner og kommuner, skal blandt andet se på, hvordan man løser finansieringsudfordringerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeren venter dog ikke på, at kommissionens arbejde er færdigt. De tiltag, hun som minister vil sætte i gang den kommende tid, skal have et element at netop finansiering, klare aftaler og implementering.

"Noget af det tager vi hul på i forbindelse med de kommunale kvalitetsstandarder med blandt andet akutfunktioner, der vil blive stillet egentlige kvalitetskrav også i forhold til organiseringen af akutfunktionerne ude i kommunerne. Der vil selvfølgelig også følge penge med i forhold til implementeringen af dem, som vil blive aftalt med Kommunernes Landsforening."

Anbefalingerne fra Robusthedskommissionen kan læses i sin fulde længde her. NB-Ældres oversigt over anbefalingerne kan læses i nedenstående artikel.