Sosu'er og andre personalegrupper i ældreplejen inden for demensområdet tumler stadigvæk med at holde den rette balance, når det drejer sig om magtanvendelse. Det viser en rapport, der blev offentliggjort af Social- og Boligstyrelsen i august 2023.

Rapporten - som Rambøll Management Consulting har stået for - er blevet udarbejdet for at følge op på en regelændring af magtanvendelsesreglerne, som trådte i kraft 1. januar 2020.

Målet med lovændringen var at sikre klarere regler på området, hvilket ifølge rapporten skulle "give personalet på bl.a. botilbud, plejecentre mv. bedre muligheder for at drage omsorg for borgerne samt minimere risikoen for omsorgssvigt og beskytte borgeren mod unødige indgreb i selvbestemmelsesretten."

Men efter over tre år halter det stadigvæk med at få alle medarbejdere til fuldt at forstå, hvordan man skal håndtere magtanvendelse, hvis der for eksempel er to modstridende regler, man skal balancere imellem. Det vil alt andet lige sætte højere krav til, at det kommunale ledelsesniveau får opkvalificeret personalet i ældreplejen, hvis man gerne vil have antallet af indberetninger endnu længere ned.

I 2019 har kommunerne estimeret, at der var 2.655 indberetninger af magtanvendelse i ældreplejen vedrørende borgere med demens. Det tal blev fordoblet under i coronaårene til 5.281 i 2020 og 5819 året efter. Sidste år var antallet af indberetninger faldet igen til 3.447, men medarbejderne kommer stadigvæk i tvivl.

Resultaterne fra rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser hos kommunerne, og man skal være opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor mange kommuner, der har svaret de enkelte år, og hvor meget der derfor består af estimater, som Rambøll har foretaget.

(Artiklen fortsætter længere nede).

Det fremgår umiddelbart ikke af rapporten, hvorfor tallet for indberetninger om magtanvendelse var så stort i lige netop 2020 og 2021. Der var dog langt flere kommuner, der svarede på spørgeskemaet i lige netop de to år, end der var i både 2019 og 2022. Det kan have indflydelse på tallene, selvom konsulenthuset Rambøll Management Consulting også estimerer tal for de kommuner, der ikke har svaret på spørgeskemaet.

Her kommer personalet i tvivl

De to største årsager til, at der kan opstå tvivl blandt medarbejdere, om de gør det korrekt, når de anvender magtanvendelse på borgere med demens, er følgende:

1) Hvis medarbejderen skal navigere i "gråzonen" mellem omsorgspligten over for den demente ældre og dennes egen selvbestemmelsesret. Det kan for eksempel være i hygiejnesituationer.

2) Hvis medarbejderen skal jonglere mellem flere lovkomplekser som sundhed, arbejdsmiljø og socialområdet.

"Langt størstedelen af medarbejdere og ledere fra botilbud og plejecentre kender magtanvendelsesreglerne, men en stor gruppe af dem (medarbejderne, red.) giver udtryk for at være i tvivl om, hvilke beføjelser og ansvar reglerne giver," står der i rapporten.

Sådan kan ledelsen arbejde med opkvalificering

Både ledere og medarbejdere peger på, at reglerne om magtanvendelse skal ske som en opkvalificering lokalt på de enkelte plejecentre, frem for at sætte alle medarbejderne på kurser. Det skyldes, at det er nemmere at forstå dilemmaerne, hvis man håndterer dem i praksis frem for i teorien.

Rapporten er med til at synliggøre, hvilken labyrint af dilemmaer, som kommunerne har i forbindelse med magtanvendelser. I det store hele mener de øverste ledelseslag, at de er klædt fagligt grundigt på til at forstå problematikken, men medarbejderne selv mener, at der er brug for opkvalificering tæt på de ældre.

"Ledere på botilbud og plejecentre oplever generelt at have fået tilstrækkelig kompetenceudvikling i forhold til de reviderede magtanvendelsesregler, mens der ses et forbedringspotentiale blandt medarbejdere, hvor færre angiver at have modtaget opkvalificering," står der i rapporten.