Flere steder bliver ældrelovens begreber oversat til noget, der ligner den praksis, kommunerne havde i forvejen – og dermed bliver forandringen mindre, end loven lægger op til.

Det vurderer Gry Segoli og Benjamin Olivares Bøgeskov, henholdsvis lektor og docent ved Københavns Professionshøjskole, som har skrevet grundbogen "Helhedspleje" på baggrund af deres forskning i og kompetenceudvikling af det kommunale ældreområde.

"Bare for at tage udgangspunkt i selvbestemmelse, så støder vi jo stadigvæk på, at det bliver oversat til at være medbestemmelse. Samspil med pårørende, civilsamfund og lokale fællesskaber bliver oversat til inddragelse," siger Gry Segoli.

Vurderingen kommer, mens kommunerne er midt i implementeringen af ældreloven. Alle borgere skal være revisiteret til ældreloven senest 1. juli 2027, men først ved udgangen af 2028 vil de fleste borgere efter forskernes vurdering opleve, at de får helhedspleje.

Fælles landkort

Årsagen til, at lovens begreber ender tæt på den gamle praksis, ligger ifølge Benjamin Olivares Bøgeskov i loven selv. Den fastsætter formålet og nogle retningslinjer, men lader det være åbent for fortolkning, hvordan det skal gøres i praksis. Og fordi begreberne er generelle, kan de rummes af det, kommunen allerede gør.

"Man tager det nye begreb og ruller det i realiteten tilbage, så det kommer tættere på det, vi allerede gør. Og så betyder det ikke nogen stor forandring," siger Benjamin Olivares Bøgeskov.

Det er netop det, der har fået de to forskere til at skrive grundbogen "Helhedspleje". Bogen er tænkt som et fælles landkort for, hvad helhedspleje er – både teoretisk og praktisk.

"Vi har ikke tidligere haft et landkort på de her to niveauer," siger Benjamin Olivares Bøgeskov.

Det har blandt andet betydet, at spændvidden i fortolkningerne ifølge Gry Segoli er relativt stor. Den bliver dog gradvist mindre, efterhånden som kommunerne bliver klogere gennem netværksmøder, konferencer og indbyrdes sparring. I begyndelsen var det i høj grad den enkelte kommunes og den enkelte leders læsning af loven, der afgjorde retningen, forklarer hun.

Faglige sammenstød

Det er ikke kun begreberne, der ender tæt på den gamle praksis. Benjamin Olivares Bøgeskov peger på tværfagligt samarbejde som eksempel på, at også arbejdsformen kan se ny ud uden at være det. De tværfaglige møder bliver holdt, men de kan ende som informationsmøder, hvor deltagerne fortæller kort og går igen.

"Nogle kommuner siger, at nu har vi et rigtig godt tværfagligt samarbejde. Men der går lang tid, før man kommer til den form for fælles ansvar og fælles viden, som et ordentligt tværfagligt møde kan levere," siger han.

Et andet sted kan den gamle praksis spænde ben for helhedsplejen. Ældreloven lægger op til, at også terapeuter indgår i helhedsplejen, og at rehabilitering, forebyggelse og vedligeholdelse er en del af den. Men pleje og rehabilitering har hidtil været adskilt og bygger på forskellige tilgange: Pleje handler om at gøre tingene for borgeren, mens rehabilitering handler om at gøre borgeren i stand til selv. Fortsætter den opdeling, får man ifølge Gry Segoli ikke den helhedspleje, som loven lægger op til.

I 20 år har hverdagsrehabilitering været et afgrænset forløb på otte uger, hvorefter borgeren overgik til vanlig pleje, og personalet igen gjorde mere for borgeren. Nu skal den rehabiliterende tilgang være en rød tråd hele vejen, forklarer hun.

Alle begår fejl

Ifølge Gry Segoli er kernen i omstillingen ikke, at medarbejderne skal lære noget nyt, men at de skal aflære noget gammelt.

"Vi har lavet en ældresektor, hvor vi har lært medarbejdere, at de skal holde sig til kørelisterne. Og de skal holde sig til de indsatser, der er blevet bevilget fra visitationen og beskrevet i kvalitetsstandarden. Og det er den største ændring, at vi vender det på hovedet og beder medarbejderne om at sætte deres faglige skøn i spil," siger hun.

Det er det samme billede, ældrecheferne i Skive og Stevns Kommune har givet over for NB-Ældre. Begge peger på medarbejdernes arbejdsform med helhedspleje som efterårets tungeste opgave.

Ingen af de to forskere kan pege på kommuner, der er kørt uopretteligt af sporet.

"Jeg kan i hvert fald ikke pege på en kommune lige nu, der bare kører bevidstløst ud ad et sidespor. Men jeg tror heller ikke, jeg kan pege på nogen kommuner, der ikke har prøvet at begå nogen fejl," siger Gry Segoli.