Flere skal søge ind i faget, samtidig med at færre borgere på sigt skal have behov for kommunens hjælp. Det er de to veje, hvormed Odder Kommune forsøger at løse den markante udfordring med mangel på sosu’er i ældreplejen.

»Hvis vi bare fortsætter som nu, så kan der jo komme til at ske en katastrofe. Så vi er godt med på, at vi ikke kan fortsætte som nu,« siger Majbritt Veise Blohm, sundheds- og omsorgschef i Odder Kommune.

Hvis forholdet mellem antal sosu’er og antal ældre på 80 år og derover skal bevares på nuværende niveau, så kommer Odder Kommune til at have brug for omkring 32 procent flere sosu’er om fem år, end der er ansat i kommunen nu, viser en ny analyse fra NB-Ældre. Kommunen er dermed en af de kommuner, der kommer til at mangle relativt flest sosu'er i forhold til det nuværende forbrug. Men stort set alle kommuner har brug for at gøre sig overvejelser om, hvordan man vil imødekomme det øgede behov for sosu'er. På landsplan er manglen 22 procent.

Manglen i Odder svarer ifølge analysen til, at kommunen vil have brug for 64 sosu’er mere i 2031 end de nuværende 203. Samtidig forventer kommunen, at mange af de nuværende medarbejdere går på pension, hvilket vil øge den reelle mangel endnu mere.

»Det er virkelig mange mennesker i vores kontekst,« siger sundheds- og omsorgschefen.

Nabokommunen Skanderborg står ifølge samme analyse med omkring samme relative behov. Men her vurderer kommunens chef udfordringen helt anderledes. Det vender vi tilbage til.

Første vej: Flere skal ind i faget

I Odder handler det ene løsningsspor om at forbedre rekrutteringsmulighederne.

Odder Kommune samarbejder tæt med Social- og Sundhedsskolen Østjylland om blandt andet at få flere til at vælge en sosu-uddannelse og om at gøre branchen mere attraktiv, fortæller Majbritt Veise Blohm.

Samtidig forsøger kommunen at finde potentielle medarbejdere blandt sine egne borgere. Jobcentret arbejder blandt andet med at spotte ledige og unge, der kunne være interesserede i ældreområdet.

Potentielle medarbejdere har mulighed for at komme i praktik og prøve arbejdet på et plejecenter, der arbejdes med unge spirer i håb om at vække interesse for faget, og kommunen er også begyndt at tilbyde lønnede timer med henblik på at få motiveret til ansættelse.

Men det handler ikke kun om at få medarbejdere ind ad døren. De skal også have lyst til at blive, forklarer sundheds- og omsorgschefen.

Derfor arbejder kommunen med blandt andet kompetenceudvikling, fleksible arbejdsvilkår og mere nærværende faglig ledelse. 

Udfordringen rækker dog ud over Odder, pointerer Majbritt Veise Blohm:

»Faget bliver desværre set på som et lavprestigeområde. Og der har vi alle sammen en væsentlig opgave i at tale vigtigheden af de to faggrupper op og gøre vilkårene så gode som muligt, så man har lyst til at blive uddannet som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.«

Anden vej: Behovet for hjælp skal ned

Selv hvis rekrutteringen lykkes bedre, regner Odder Kommune ikke med, at flere medarbejdere alene kan løse problemet.

Det andet spor handler derfor om at begrænse den mængde kommunal hjælp, som den voksende ældrebefolkning får brug for.

Her satser kommunen blandt andet på sundhedsfremme og forebyggelse. 

»Hvis borgerne kan holde sig raske og selvhjulpne længere, kan tidspunktet, hvor de får brug for kommunale sundheds- og omsorgsydelser, udskydes,« forklarer Majbritt Veise Blohm.

Kommunen har derfor afsat en del af sine demografimidler til folkesundhed og er i gang med at udvikle folkesundhedsområdet.

Samtidig skal civilsamfundet spille en større rolle. Ambitionen er, at nogle aktiviteter og tilbud, som kommunen ellers kunne ende med at stå for, i stedet kan forankres i foreningslivet og lokale fællesskaber.

»Vi finder stille og roligt ud af, om der er noget, kommunen med fordel kan holde op med, fordi der er andre alternativer til kommunalopgaveløsning, der kan løse det,« siger sundheds- og omsorgschefen.

Skanderborg oplever ikke rekrutteringsproblemer endnu

Skanderborg Kommune kommer ifølge NB-Ældres analyse også til at være en af de kommuner, der står med en markant sosu-mangel om fem år. Kommunen vil have brug for 33 procent flere sosu’er end de godt 500, der er ansat i kommunen på nuværende tidspunkt. 

Men hvor Odder taler om katastrofe, hvis der ikke sker noget, er Skanderborgs chef for Sundhed, Omsorg og Handicap, Morten Ilsøe, mere rolig.

»De rekrutteringsproblemer, vi frygtede, er faktisk ikke kommet i det omfang, vi forventede,« siger han.

Morten Ilsøe forventer heller ikke, at stigningen i antallet af ældre automatisk vil føre til en tilsvarende stigning i behovet for sosu’er.

»Jeg tænker simpelthen, at behovet faktisk i virkeligheden bliver mindre end det, som vi ser i forhold til de fremskrivninger, der bliver lavet,« siger han.

En af forklaringerne er ifølge Morten Ilsøe, at borgerne i Skanderborg generelt har en god sundhed, og at han forventer, at den sunde aldring vil fortsætte. Det betyder, at borgerne senere får brug for hjælp.

Kommunen kan allerede se en udvikling i den retning på plejeboligområdet. Andelen af ældre, der flytter i plejebolig, er lavere, end kommunen tidligere ville have forventet ud fra fremskrivninger af behovet.

Det kan ifølge Morten Ilsøe blandt andet skyldes, at boligerne i højere grad er indrettet, så de ældre kan blive boende hjemme trods et større behov for hjælp. Samtidig peger han på hjælpemidler og velfærdsteknologi som en del af forklaringen.

»Der sker mange ting på området, som gør, at vores behov for at understøtte de ældre i forhold til den funktionstilstand, man kommer til at have, fremadrettet kan blive løst med færre ressourcer end det, som vi gør i dag. Og det tror jeg kommer til at fortsætte,« siger han.

Dimensioneringen skal opfyldes

Morten Ilsøe regner dog ikke med, at udviklingen alene løser udfordringen. Selv om kommunen ikke oplever betydelige rekrutteringsudfordringer lige nu og forventer en fortsat sund aldring i befolkningen, så har Skanderborg alligevel en udfordring i fremtiden.

Kommunen har gennem flere år haft svært ved at opfylde dimensioneringen på social- og sundhedsassistentuddannelsen.

»Det er jo vores rekrutteringskilde til området fremadrettet, så det skal løses,« siger han.

Derfor er kommunen blandt andet i dialog med Social- og Sundhedsskolen om, hvad der kan gøres yderligere. Samtidig arbejder Skanderborg på selv at være både en attraktiv arbejdsplads og et attraktivt uddannelsessted, så elever gennemfører uddannelsen og efterfølgende ønsker at blive ansat i kommunen.