Af Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsråd Sydvestjylland og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark

Med sundhedsreformen og de nye sundhedsråd er der en reel chance for at ændre den måde, vi håndterer de mest sårbare overgange i sundhedsvæsenet. Erfaringerne fra Region Syddanmark viser vejen, hvis vi altså vil bruge dem.

En ældre borger falder, brækker hoften, bliver opereret og kommer tilbage til plejehjemmet. På papiret er behandlingen afsluttet. I virkeligheden er det ofte her, den mest sårbare del af forløbet begynder.

For de første dage efter en hospitalsindlæggelse kan være afgørende. Er smerterne dækket ordentligt? Får borgeren drukket nok? Er der tegn på infektion? Er medicinen justeret rigtigt? Og ved personalet i kommunen, hvem de kan kontakte, når noget bekymrer?

Det er præcis dér, vi skal blive bedre. Det er præcis i disse situationer, som sker hver eneste dag rundt i hele Danmark, at vi skal vise, at vi med sundhedsreformen skaber gode løsninger for dem, vi skylder at gøre det bedre, vores patienter som skubbes rundt i vores sundhedsvæsen.

Systematisk opfølgning

I Region Syddanmark er vi meget stolte af et af de tiltag, som har haft enorm virkning. “Kom Trygt Hjem” blev oprindeligt udviklet på Sygehus Lillebælt i samarbejde med Kolding og Fredericia Kommuner. Vi kender det godt, en ældre dame falder og brækker lårbenet, og selv om hun var rask, da hun faldt, så går der ikke længe efter bruddet til hun bliver meget dårlig, og ofte fører et lårbensbrud til døden for ældre over 80 år.

Modellen er enkel – men stærk. Sygehuset slipper ikke ansvaret ved udskrivelsen. I 14 dage efter udskrivelsen har sygehuset fortsat behandlingsansvaret, mens kommunen følger systematisk op i dagene efter, at borgeren er kommet tilbage. Der er blandt andet fokus på væske, mobilisering, smerter, infektionstegn og tæt kontakt mellem kommunale medarbejdere og sygehus. Simpelt og banalt vil nogen sikkert sige, men resultaterne taler deres tydelige sprog.

I den oprindelige evaluering faldt 30-dages dødeligheden fra 13 til seks procent. De akutte genindlæggelser faldt fra 30 til 14 procent. Det er ikke bare flotte tal. Det er ældre mennesker, der overlever. Det er pårørende, der får mere tryghed. Og det er medarbejdere, der får bedre mulighed for at handle rigtigt i tide.

De nyere syddanske erfaringer peger i samme retning. Da indsatsen blev udbredt på Fyn, i Sønderjylland og i Sydvestjylland, viste forskningen, at 92 procent af patienterne var i live 30 dage efter operationen. Hvor det tidligere var knap 12 procent, der ikke overlevede, var tallet faldet til 8 procent. Ikke mange andre tiltag kan vise samme gode effekt.

Kom Trygt Hjem kan noget helt afgørende. Når kommune og region tager fælles ansvar for det samme menneske, kan vi både skabe bedre kvalitet og mere værdighed.

Kendskab til udvidet behandlingsansvar skal udbredes

Tankegang fra Kom Trygt Hjem ligger også i det udvidede behandlingsansvar, som nu er udvidet fra 72 til 96 timer. Kommunale medarbejdere skal ikke stå alene med tvivl om medicin, symptomer eller opfølgning, når en svækket borger netop er kommet hjem fra hospitalet. Der skal være adgang til den rette faglige rådgivning. Og sygehusene skal være mere udadvendte og ikke kun tage ansvar for behandlingen på matriklen, men for forløbet omkring patienten.

Evalueringen af det udvidede behandlingsansvar viser opbakning fra sundhedspersonalet, særligt i kommunerne, fordi ordningen giver bedre adgang til rådgivning og tryggere overgange. Men evalueringen viser også, at implementering ikke sker af sig selv. Kendskabet skal udbredes. Telefonerne skal besvares. Det skal være tydeligt, hvornår og hvordan ordningen bruges.

Det er vigtigt, fordi ældrepleje og sundhedsvæsen alt for ofte bliver diskuteret som to adskilte verdener. For de pårørende og den 84-årige med hoftebrud, begyndende demens, flere slags medicin og behov for hjælp til at komme ud af sengen er det ligegyldigt, om ansvaret teknisk ligger i kommune, region eller almen praksis. Det afgørende er, om nogen opdager forværringen i tide, og om systemet reagerer samlet.

Begynd med de ældre

Med sundhedsreformen og de nye sundhedsråd får vi nu en anledning, vi skal bruge rigtigt. I sundhedsrådene sidder regionale og kommunale politikere ved samme bord og deler ansvar for de samme borgere. Sundhedsrådene skal være motorer for konkret forandring. Her skal vi finde løsninger, så det er os politikere, der skaber de gode overgange, og det ikke er borgerne, der skal finde rundt i sundhedslov og servicelov for at finde netop det, de eller deres pårørende har behov for.

Sundhedsrådene skal bruges til at sprede det, der virker. Vi skal sammen sætte mål for færre unødige genindlæggelser, færre tryksår, færre farlige overgange og mere tryghed efter udskrivelse. Og lad os begynde med de ældre patienter, som fylder meget på hospitalerne, ikke fordi de er et problem, men fordi de har særligt behov for, at systemerne organiserer sig omkring deres liv – ikke omvendt.