Regeringsgrundlagets formulering om brug af moden teknologi og velfærdsteknologi i ældreplejen kan være et signal om, at den nye regering vil gå længere end de lovforslag, der bortfaldt, da valget blev udskrevet i foråret. 

Det vurderer Emilie Loiborg, advokat og director hos HortenDahl Advokatpartnerselskab.

"De skriver, at de gerne vil bruge moden teknologi og velfærdsteknologi. Og de to ord får mig til at håbe på, at de tænker teknologi bredere end bare kunstig intelligens," siger hun.

De bortfaldne lovforslag var netop kritiseret for at have et for snævert fokus. Det sektorspecifikke forslag til ændring af ældreloven dækkede AI-systemer og lignende digitale løsninger, men ikke sensorer og andre former for velfærdsteknologier (IoT-teknologier mv.), som kommunerne allerede anvender i plejen. Det tværgående AI-forslag, som den daværende regering siden valgte at prioritere, var endnu smallere.

Emilie Loiborg understreger dog, at regeringsgrundlaget er en hensigtserklæring og ikke en hjemmel. Den nye regering skal finde flertal for sine ambitioner – enten i den blå blok eller hos Enhedslisten og Alternativet – og meget kan ændre sig undervejs.

Definition mangler

Et centralt spørgsmål er, hvad regeringen konkret mener med velfærdsteknologi. 

"Der er ikke en legal definition af, hvad velfærdsteknologi er, så det bliver spændende at se, hvad de mener med det," siger Emilie Loiborg. 

Det er netop den manglende klarhed, der også tidligere har skabt usikkerhed hos kommunerne. En af de grundlæggende problemstillinger har været, at kommunerne ikke har vidst, om de havde hjemmel til at bruge bestemte teknologier – og derfor i praksis har afholdt sig fra at tage dem i brug, selv om der politisk har været et ønske om det modsatte.

Emilie Loiborg peger på, at en teknologineutral hjemmel – som den model, der kendes fra Sverige – fortsat vil være den mest hensigtsmæssige løsning. En sådan hjemmel knytter ikke adgangen til bestemte teknologier, men giver kommunerne mulighed for at vælge den løsning, der er bedst egnet til opgaven.

"De offentlige myndigheder – og det er primært kommunerne og i et vist omfang regionerne – bør have mulighed for at vælge den teknologi, de synes, der er bedst egnet til at løse opgaven, og ikke blive tvunget til at vælge en bestemt løsning for at være sikker på, at der er hjemmel," siger hun.

Snitflader til forskellige love

Emilie Loiborg peger desuden på en udfordring, som de bortfaldne lovforslag ikke løste, og som den nye regering heller ikke har adresseret i grundlaget: Snitfladerne mellem ældreloven, serviceloven og sundhedsloven.

Mange ældre borgere modtager hjælp efter alle tre lovgivninger samtidig. En sensor, der registrerer en borgers bevægelser i hjemmet, kan bruges til at vurdere behovet for hjælp efter både ældreloven og sundhedsloven, men det er ikke nødvendigvis klart, om oplysningerne må bruges på tværs.

"Hvis nu man har indsamlet oplysninger efter sundhedsloven til at starte med, må man så godt bruge dem til at give hjælp efter ældreloven bagefter? Bare for at nævne et eksempel," siger Emilie Loiborg.

Det er et spørgsmål, der er for lovteknisk detaljeret til at fremgå af et regeringsgrundlag, erkender hun. Men det er ikke desto mindre vigtigt at løse, når lovgivningen skal udformes.

Emilie Loiborg håber, at den nye regering tager sig tid til at lave et lovgrundlag, der holder på den langet bane.

"Jeg håber, at de tager ansvaret for at sikre, at der er tilstrækkelig klarhed i lovgivningen, så kommunerne fremadrettet ikke skal være i tvivl om, hvorvidt de må bruge velfærdsteknologiske løsninger. En sådan hjemmel er jo ikke carte blanche til, at der bare bruges teknologi, og der ligger stadig en masse krav ved brugen af velfærdsteknologi. Men en klar hjemmel vil sikre, at den stopklods, der skyldes tvivl om hjemmelsgrundlaget, i hvert fald ikke er der," siger hun.