Kommunerne står over for en milliardregning efter en afgørelse om efterbetaling til deltidsansatte. KL vurderer, at kommunerne samlet skal betale omkring 2,5 mia. kr., mens regionernes regning ventes at blive 860 mio. kr.

Et krav, der kan udhule alle ekstra midler ud over demografi, som kommunerne måtte kunne se frem til i de økonomiforhandlinger, skriver NB-Økonomi.

De to økonomiaftaler, ØA25 og ØA26, har cirka tildelt kommunerne to mia. kr. mere end det demografiske træk. Ved en lignende aftale for 2027 risikerer deltidsansatte-sagen, at de eventuelt ekstra midler spises op af den her regning på cirka 2,5 mia. kr.

KL vil derfor ifølge Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, rejse krav om kompensation over for regeringen ved de kommende økonomiforhandlinger. Indtil videre har omkring 60.000 kommunale medarbejdere via deres fagforbund rejst krav om efterbetaling for overarbejde.

Ifølge Michael Ziegler vil regningen alene i hans egen kommune beløbe sig til omkring 25 mio. kr. Han advarer om, at udgiften ellers risikerer at skulle finansieres inden for de eksisterende kommunale budgetter.

Regningen rammer kommunerne meget forskelligt

Michael Zieglers og Høje-Taastrups egen udregning er baseret på folketal, men der er store udsving fra kommune til kommune i forhold til brugen af deltidsansatte. I Skanderborg vurderer borgmester Frands Fisher (S), at udgiften kan blive 50 procent højere end den mere simple blokudregning.

Ifølge ham undervurderer en simpel fordeling efter indbyggertal konsekvenserne for kommuner, der eksempelvis driver store specialiserede tilbud på vegne af andre kommuner. Skanderborg driver blandt andet Sølund, Danmarks største botilbud for mennesker med handicap, og sælger pladser til mange kommuner. En arbejdsplads der gør brug af rigtig mange deltidsansatte.

"Vi er netto en af de kommuner, som sælger flest pladser på det specialiserede socialområde til andre kommuner. Vi har 38 forskellige kommuner, der køber pladser ude på Sølund. Og det betyder, at når vi kigger på det her tal, så er det i hvert fald 50 procent større end det tal, som du har regnet ud," siger Frands Fischer.

Ifølge borgmesteren kan regningen derfor nærme sig 42 mio. kr. frem for de omkring 28 mio. kr., som en fordeling efter blokken ville pege i retning af.

Han mener samtidig, at en eventuel kompensation bør fordeles efter de faktiske udgifter frem for efter bloktilskudsnøglen.

"For sådan en kommune som os, som Skanderborg Kommune, som sælger så mange pladser på det specialiserede socialområde, og som sådan set også har en meget, meget større andel af børn end mange andre kommuner, det betyder, at vi har haft langt, langt flere deltidsansatte, end man har på landsplan."

Frands Fischer peger på, at de konkrete krav er knyttet til CPR-numre, og at staten derfor har mulighed for at kompensere de kommuner, der reelt står med de største regninger.

Kan presse både budgetter og serviceramme

Samtidig advarer Frands Fisher om, at udgiften kan få konsekvenser langt ud over kommunernes kassebeholdninger.

"Det her kommer jo ud som service, så der vil jo også være et behov for, hvis det skal betales, så vil det jo ramme servicerammen. Og så vil vi jo gå over den serviceramme, som forhandles i økonomiaftalen."

Dermed kan sagen ifølge Skanderborg-borgmesteren ikke alene presse kommunernes økonomi, men også udfordre de økonomiske rammer, som regeringen og KL netop står over for at skulle forhandle på plads.

Her er et kort over kommunernes udgifter efter blokfordeling, der giver et fingerpeg om, hvad man som kommune skal af med i deltidsansatte-sagen.