Mange kommuner kæmper med at styre økonomien, efter minutvisitationen er afskaffet med ældreloven, men ikke Viborg. Kommunen har brugt næsten den samme styringsmodel i otte år og overfører den én til én.

Det fortæller Dennis Basler Hansen, leder af Visitation Sundhed og Omsorg i Viborg Kommune.

"Der er sådan set ingen forskel på de principper, vi anvendte før ældreloven, og de principper, vi anvender nu. Vi har lavet nogle tekniske justeringer af vores afregningssystem, men princippet er det samme," siger han og mener, at andre kommuner roligt kan lade sig inspirere.

Overgangen fra enkeltydelser til brede helhedsplejeforløb er ellers en af de største styringsmæssige udfordringer ved ældreloven. Formanden for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, har tidligere advaret om, at kommuner risikerer at se økonomien løbe løbsk, når de går fra præcis minutvisitation til de bredere helhedsplejeforløb.

I Viborg Kommune er det fortidens problem.

Dennis Basler Hansen forklarer princippet bag kommunens model, som blev indført for otte år siden:

"Når en borger visiteres til et forløb, får leverandøren tildelt en pakketildeling, og så skal de inden for den levere den hjælp, borgeren har brug for. De skal selv skrue op og ned på hjælpen, og det de får betaling for er et samlet gennemsnit for alle borgere."

To forløb – fire afregningsniveauer

I forlængelse af princippet har Viborg valgt en model med kun to helhedsplejeforløb: et målrettet rehabiliteringsforløb og et vedligeholdende rehabiliteringsforløb. Under hvert forløb ligger fire afregningsniveauer baseret på borgerens funktionsniveau.

En central pointe i Viborgs model er, at afregningsniveauet er en intern sag mellem kommune og leverandør – borgeren visiteres til et forløb, ikke til et afregningsniveau. Når afregningen justeres inden for et forløb, berøres borgeren ikke juridisk, og der skal ikke træffes en ny afgørelse. Borgeren kan derfor ikke klage over en ændring i afregningsniveauet.

"Det er en sag mellem os og leverandøren. Borgerne skal have den hjælp, de har brug for, uanset hvilken afregning vi betaler leverandøren," siger Dennis Basler Hansen.

Mange kommuner arbejder i stedet med fire til fem forløb. Her skal der træffes en ny visitationsafgørelse, hver gang en borger skifter forløb – med de administrative byrder og klageadgang, det medfører. Viborgs model undgår det ved at holde afregningen bag om borgeren.

Det betyder også, at hjælperne kan give en borger ekstra tid på en dårlig dag – uden at det kræver en ny afgørelse. Modellen forudsætter blot, at det over alle borgere samlet set balancerer. En borger, der en dag kræver mere tid end gennemsnittet, udlignes af en anden, der kræver mindre. Det er teamet og driftsledelsen, der holder overblikket.

"Hjemmeplejen skal tænke: Det kan godt være, at der er visiteret to timer, men i dag klarer vi det med en time. Fordi så har borgeren egentlig fået det, der er brug for. Og så er der en anden dag, hvor man måske bruger nogle flere timer, men samlet set skal det gå op," siger Dennis Basler Hansen.

Data er afgørende

En forudsætning for, at systemet virker er løbende dataunderstøttelse.

Viborgs ni distriktsledere har adgang til en farvekodet borgerliste, der viser hvilke borgere der bruger mere eller mindre end gennemsnittet i deres tildelte afregningsniveau. Det giver mulighed for at reagere, inden det løber løbsk.

"Vi har en liste over alle borgere, der viser hvem, der ligger meget over og under gennemsnittet – og et samlet overblik for hvert distrikt over, hvor de ligger henne," siger Dennis Basler Hansen.

Kommunens forbrug af hjemmehjælp er ikke steget som følge af pakkesystemet, understreger han.

"Vores forbrug af hjemmehjælp er ikke eksploderet på baggrund af, at vi har kørt med pakker i mange år. Hvis man kigger på den kommunale sammenligning af udgifter til pleje og omsorg, ligger vi nogenlunde i midten." 

Ministeriet hentede inspiration

Under forberedelsen af ældreloven var Ældreministeriet selv ude og interviewe Viborg Kommune om deres afregningssystem, forklarer Dennis Basler Hansen.

"Nogen har jo fået et øje på vores model og tænkt: Det lyder lidt spændende, skal vi kigge på det?" siger Dennis Basler Hansen.

Alligevel valgte ministeriet ikke at lægge en fælles model fast, hverken med udgangspunkt i Viborgs model eller på anden vis. Det har efterladt kommunerne til selv at udvikle løsninger, og flere har efterspurgt et fælles ankerpunkt fra centralt hold, så ikke alle 98 kommuner skal opfinde deres egen model.

"Der er i hvert fald 98 kommuner, der har lavet 98 stykker udviklingsarbejde ved siden af hinanden," siger Dennis Basler Hansen.