Selv om Lolland Kommune nu har visiteret alle borgere til helhedsplejeforløb og de første budgetopfølgninger – efter justeringer undervejs – ser fornuftige ud, sover han ikke roligt endnu.

Det fortæller Thomas de Richelieu, direktør for bl.a. Økonomi, Ældre og Sundhed i Lolland Kommune.

"Når vi har fået nogle flere budgetopfølgninger, og det hele er faldet ind i en fast struktur, så vil han være mere rolig. Der går nok et års tid, tænker jeg," siger han.

Overgangen fra enkeltydelser til brede helhedsplejeforløb er en af de største styringsmæssige udfordringer ved ældreloven. Formanden for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, advarede sidste år om, at økonomien risikerer at løbe løbsk, fordi minutvisitationen gav et præcist styringsredskab, mens hjælperne i de nye forløb selv tilpasser indholdet i dialog med borgeren. Det gør det sværere at holde styr på udgifterne.

Dyre borgere

Lolland Kommune arbejder med fire helhedsplejeforløb baseret på borgerens funktionsniveau. Styringslogikken er, at lederne i hjemmeplejen skal lande på gennemsnittet i midten af spændet – ikke kanten. Det kræver løbende opfølgning og tæt dialog mellem visitation og drift.

"Lederne får økonomioversigter over, om de balancerer, og vi følger op på, om forløbene formår at lande på det der gennemsnit. Der er meget tæt dialog mellem visitation og drift," siger Thomas de Richelieu.

Den største udfordring har været borgere med høje plejebehov, der presser sig ind i den tunge ende af forløbene.

"Der, hvor vi måske er mest udfordret, det er der, hvor der er meget dyre borgere. Forløbsmodellen fanger ligesom ikke det allerdyreste. Vi har haft lidt flere borgere i den kategori, end der var forudsætninger for," siger han.

Kommunen har derfor måtter justere lidt i pakkerne for at få det til at stemme.

En anden og vigtig del af svaret er arbejdet med rehabilitering og med velfærdsteknologi, så borgerne gradvist har brug for mindre hjælp og ikke vælter regnskabet: "Det bliver ret afgørende," siger Thomas de Richelieu.

Han tilføjer, at ældrelovens, som lover mere tid til omsorg og færre forskellige medarbejdere i hjemmet, kræver en forventningsafstemning. Den har været nødvendig i Lolland Kommune, som forsøger at balancere budgettet:

"Forventningen om, at vi kunne sætte os ned og drikke kaffe eller gå ture med borgerne, dem har vi på forhånd imødegået. Serviceniveauet stiger jo ikke," siger Thomas de Richelieu.

Bekymringen handler om fremtiden

I Kerteminde Kommune er situationen en anden, men heller ikke uden bekymringer.

Kommunen har i den kommunale hjemmepleje ikke tidligere afregnet efter de minutter, der blev leveret hos borgeren, fordi den har været økonomisk rammestyret. Den praksis er fortsat efter implementeringen af ældreloven, hvor Kerteminde arbejder med seks helhedsplejeforløb.

Det fortæller Susanne Buch, chef for Ældre og Sundhed i Kerteminde Kommune.

"Vi overholder stadig vores økonomi," siger hun.

Men bekymringen handler om fremtiden. Når kommunen skal udarbejde omstillingsforslag til budgettet for 2027 – altså konkrete forslag til, hvor der kan spares eller effektiviseres – er det svært at pege på, hvor der skal skæres. Før kunne man relativt præcist beregne effekten af at reducere en bestemt ydelse. Nu er hjælpen pakket ind i helhedsforløb, og det er ikke længere muligt at adskille enkeltstående ydelser, der kan skæres væk.

"Det er sværere at sige, hvad borgeren egentlig får hjælp til, fordi det ikke længere er inddelt i enkelt ydelser. Det gør det sværere at sige, hvor der kan skrues, hvis man faktisk er nødt til at ændre serviceniveauet," siger Susanne Buch.

Det er netop derfor kommunen er i gang med at udvikle et datadashboard, der skal give overblik over tid leveret per borger per forløb. Det er endnu ikke færdigt.

Susanne Buch peger på, at 98 kommuner nu har udviklet 98 forskellige forløbsmodeller – og at en vejledning fra centralt hold havde været ønskværdigt.

"Man kunne godt have ønsket sig lidt mere central styring på forløbsmodellerne og bedre redskaber til at styre økonomien, når minutvisitationen er væk," siger hun.

KL: Udsving i enkelte kommuner

NB-Ældre har forsøgt at få et interview med KL om, hvordan det står til på landsplan. KL mener, det er for tidligt at stille op til interview, men oplyser i et skriftligt svar:

"Når man ser på hele landet, er der indtil nu ikke nogen ændring i tallene. Der kan dog være udsving i enkelte kommuner. KL følger løbende økonomien på området."