Selv om udviklingen på ældreområdet peger på et stigende behov for at kunne følge kvaliteten i ældreplejen, så gør data fra ældretilsynene det svært.

De tre ældretilsyn opgør nemlig henvendelser til Ældrelinjen og opfølgning forskelligt, og det gør det vanskeligt at få et samlet overblik over, hvad henvendelser til Ældrelinjen fører til i praksis.

Det viser aktindsigter, som NB-Ældre har fået fra de tre tilsyn.

Ifølge projektchef i Vive, Pia Kürstein Kjellberg, ville udviklingen i tilsyn som reaktion på henvendelser til Ældrelinjen ellers potentielt kunne give en indikation af, om der er problemer under opsejling:

"Med en demografisk udvikling, der buldrer derudad, og udfordringerne med rekruttering, er der en reel risiko for, at tingene kører af sporet. Hvis antallet af tilsyn pludselig eksploderer, er det en indikator på, at noget kan være galt – ikke kun på det enkelte plejecenter, men på tværs af hele ældreplejen," siger hun.

Men netop den type udvikling er i dag vanskelig at følge samlet.

"Der er store forskelle i, hvordan – og hvorvidt – tilsynene registrerer antallet af bekymringshenvendelser, og i hvordan – og hvorvidt – de fører til opfølgning i form af reaktive tilsyn eller længerevarende dialog med tilbuddene," siger Pia Kürstein Kjellberg, som har gennemgået materialet.

Med ældrereformen er kommunerne i højere grad blevet sluppet fri, men til gengæld var en del af aftalen, at folketingspolitikerne skal kunne følge udviklingen i kvaliteten på ældreområdet gennem centrale mål. Danmarks Statistik gennemfører for Ældreministeriet således også brugertilfredshedsundersøgelser, som kan give en indikation af, hvordan det står til. Men også her har NB-Ældre afsløret nærmest ubrugelige data.

Forskelle i data og opfølgning

Aktindsigterne fra tilsynene viser, at tilsynene ikke alene registrerer forskelligt, men også har forskellige muligheder for at trække data.

Kun ét af de tre tilsyn registrerer i dag data på en måde, der gør det muligt at følge udviklingen i henvendelser og opfølgning over tid, nemlig Ældretilsyn Syd.

I de to øvrige tilsyn er det ikke muligt at opgøre, hvad henvendelserne fører til, uden manuelle optællinger med forbehold for fejl. Samtidig er det ikke muligt systematisk at trække data på, hvordan henvendelser følges op.

Det betyder, at det i praksis kun er muligt ét sted i landet at følge udviklingen systematisk.

Data skal kunne bruges

NB-Ældre har tidligere beskrevet, hvordan det nye ældretilsyn blandt andet skulle understøtte læring og en vis ensartethed i tilsynene. Aktindsigterne peger imidlertid på, at registrering og opfølgning i dag håndteres forskelligt.

Det begrænser mulighederne for at bruge Ældretilsynet som pejlemærke for, hvordan kvaliteten i ældreplejen udvikler sig.

"Fremadrettet bliver det interessant at følge udviklingen i bekymringshenvendelser, fordelingen mellem reaktive og planlagte tilsyn samt andelen af tilsyn, der fører til påbud – og i givet fald for hvad," siger hun og tilføjer:

"Det er vigtigt i lyset af den demografiske udvikling og de udfordringer med at fastholde en tilstrækkelig høj kvalitet i ældreomsorgen, vi står overfor i de kommende år."

Men det kræver også, at data kan bruges til formålet.