Færre udvalg betyder ikke mindre arbejde, men bedre arbejde," siger formanden for Folketinget, Søren Gade (V).

Færre udvalg betyder ikke mindre arbejde, men bedre arbejde," siger formanden for Folketinget, Søren Gade (V). - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

"Dårlig idé": Sammenlægning risikerer at svække ældreområdet

Direktøren i Faglige Seniorer kritiserer sammenlægning af Folketingets sundheds- og ældreudvalg og advarer om større konsekvenser for ældreområdet.

Udgivet: 21/04/2026

Anders Rytoft

Journalist

Del artiklen:

"Det er en dårlig idé. Ikke fordi effektivisering er forkert, men fordi konsekvensen er forudsigelig: Ældreområdet vil miste fokus."

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer.

Hans udtalelse kommer efter, at Folketinget har reduceret antallet af udvalg fra 30 til 20 og samtidig oprettet et nyt Sundheds- og Ældreudvalg.

Palle Smed peger på, at sundhedsområdet allerede fylder meget politisk, og med store reformer i gang risikerer det at dominere endnu mere.

"Vi ved fra tidligere, at når ældrepolitik lægges ind under sundhed, så drukner den. Sundhedsområdet er massivt, komplekst og politisk dominerende, og det vil helt naturligt opsluge både tid og opmærksomhed."

Frygter langsigtede konsekvenser

Ifølge Faglige Seniorer kan ændringen få konsekvenser ud over den daglige politiske prioritering.

"Jeg frygter, at det kan være første skridt mod, at ældreområdet mister sin selvstændige politiske stemme – og i sidste ende også en selvstændig ældreminister," siger Palle Smed.

Samtidig peger han på, at udviklingen i befolkningen går i en anden retning.

“Om ti år vil hver fjerde dansker være over folkepensionsalderen. Det er en grundlæggende samfundsudfordring og en mulighed, hvis vi griber den rigtigt an.”

Ifølge Folketingets formand, Søren Gade, er ændringen en konsekvens af flere års kritik fra folketingsmedlemmer, som har oplevet et stigende arbejdspres og mange møder, der lå oven i hinanden.

"Denne ændring handler i sin kerne om kvalitet i demokratiet. Danskerne skal have et Folketing, hvor medlemmerne har tid til at sætte sig ind i sagerne og kan udfordre regeringen, når det er nødvendigt. Færre udvalg betyder ikke mindre arbejde, men bedre arbejde," siger han.

Sidst opdateret: 21/04/2026 - 12:27

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]