Vi bringer her de spørgsmål, som vi har stillet til Danmarks Statistik på baggrund af kritikken fra professor Ole Helby Petersen om stikprøvestørrelsen i Ældreministeriets plejehjemsundersøgelse. Derudover kan man se hele svaret fra Danmarks Statistik, hvor de erkender usikkerhed med resultaterne.

Spørgsmål til Danmarks Statistik:

Hvordan kan I mene, at resultaterne giver et retvisende billede af tilfredsheden blandt beboerne på de deltagende plejehjem, hvis man kigger på de forskellige underopdelinger af beboerne, når stikprøven ikke er større?

Hvorfor har I afrapporteret på diverse underkategorier, når stikprøven dermed bliver meget lille, og man dermed ikke kan sige noget tilstrækkeligt meningsfuldt?

Svar fra Danmarks Statistik:

Der er i diskussionen en sammenblanding af forskellige forhold, som det kan være nyttigt at skille ad.

For det første er det vigtigt at understrege, at udfordringen i undersøgelsen ikke handler om stikprøvestørrelsen i sig selv. Samlet set er datagrundlaget stort. Udfordringen opstår, når man ser på mindre undergrupper – fx på kommuneniveau eller opdelt på baggrundsvariable – hvor antallet af observationer naturligt bliver mindre, og usikkerheden dermed større.

Det er et generelt vilkår for alle stikprøvebaserede undersøgelser, at resultater for små delpopulationer vil være forbundet med større statistisk usikkerhed. Denne usikkerhed håndteres ved at angive standardfejl og ved at være opmærksom på, hvordan resultaterne fortolkes.

For det andet er det vigtigt at skelne mellem, hvad undersøgelsen er designet til at dække, og hvad den faktisk kan sige noget om. Undersøgelsen omfatter ikke alle plejehjem i en kommune, og derfor kan resultaterne ikke være repræsentative for kommunen som helhed. Det ændrer dog ikke ved, at resultaterne kan give et informativt og retvisende billede af tilfredsheden blandt beboerne på de plejehjem, der deltager – særligt på et overordnet niveau.

Når vi anvender formuleringen “mere retvisende”, henviser det til, at der er foretaget vægtning for at reducere skævheder som følge af bortfald. Vægtningen forbedrer datagrundlaget, men fjerner ikke den statistiske usikkerhed, som altid vil være til stede – især i mindre undergrupper.

Endelig skal det bemærkes, at der altid vil være en afvejning mellem detaljeringsgrad og statistisk sikkerhed. Når der afrapporteres på undergrupper, sker det for at give et mere nuanceret billede, men det forudsætter også, at resultaterne læses med forståelse for den tilhørende usikkerhed.

Sammenfattende er undersøgelsen velegnet til at belyse den overordnede tilfredshed blandt beboere på deltagende plejehjem, mens resultater for mindre undergrupper og på kommuneniveau skal fortolkes med større forsigtighed.