Moderaternes udspil om at tvinge kommunerne til at oprette både lokalplejehjem og friplejehjem vil ikke skabe bedre plejehjem for borgerne. Tværtimod. Det vil snarere have den omvendte effekt, mener professor Bent Greve, som har en lang karriere bag sig som forsker inden for blandt andet velfærdsområdet.

"Der er en række grunde til, at det vil være uklogt at give kommunerne en pligt til at gøre noget, som ikke nødvendigvis passer ind i de lokale forhold, og som måske kan være vanskeligt at opfylde, uden at det i virkeligheden bliver meget dyrt," siger han.

Først og fremmest vil et krav være et indgreb i det kommunale selvstyre, forklarer Bent Greve.

Samtidig er forudsætningerne for at bygge nyt vidt forskellige fra kommune til kommune. Anlægsloftet sætter grænser for investeringerne, mulighederne for byggegrunde varierer, og i nogle kommuner – blandt andet hvor befolkningstallet falder – kan der allerede være plejehjemspladser nok.

Men hvor Bent Greve advarer mod at pålægge kommunerne flere krav, mener Moderaterne, at udviklingen går for langsomt. Partiet peger på, at over halvdelen af landets kommuner stadig kun har traditionelle kommunale plejehjem. Med loven om lokalplejehjem fik kommunerne mulighed for at etablere en ny type plejehjem, men hidtil har det kun været frivilligt. Det vil Moderaterne nu gøre til et krav. Og det falder i god jord hos Dansk Erhverv, som forholder sig til udspillet i en pressemeddelelse:

"I Dansk Erhverv bakker vi varmt op om de ældres selvbestemmelse og frie valg i ældreplejen (...) De ældre er gamle nok til selv at vælge, men det forudsætter, de ved, at de har et valg," siger Tony Bech, branchedirektør for samfund og velfærd i Dansk Erhverv.

Det kræver ifølge ham bedre lånemuligheder til etablering af friplejehjem samt at kommunerne i højere grad benytter muligheden for at udbyde driften af plejehjem til private aktører.

Længst muligt i eget hjem

Bent Greve mener derimod, at et krav kolliderer med den måde, ældreområdet er organiseret på i Danmark.

"Det hænger ganske enkelt ikke sammen med den kommunale struktur, vi har, og den store forskel, der er i kommunernes størrelse og demografiske sammensætning," siger han.

Ifølge professoren er ældreområdet netop et område, hvor kommunerne selv bør have mulighed for at vurdere behovet lokalt. Kommunerne kan godt finde ud af at spørge sig selv: Hvad har vi brug for her? Hvad har vi i øjeblikket? Hvornår får vi brug for mere? Og kan vi løse det på andre måder? Samtidig peger han på, at udviklingen i ældrebefolkningen ikke nødvendigvis taler for, at der skal bygges flere plejehjem overalt i landet.

"Folk lever længere og er raskere længere i dag end tidligere. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis er på plejehjem, de store udfordringer ligger," siger Bent Greve.

Samtidig ønsker mange ældre at blive længst muligt i eget hjem, fremhæver han. Derfor kan efterspørgslen efter plejehjemspladser udvikle sig anderledes, end man tidligere har været vant til.

"I kombination med ønsket om at blive længst muligt i eget hjem kan det betyde, at der er brug for helt andre løsninger, hvis man skal sikre en god ældrepleje."

Risiko for dyre tomme pladser

Ifølge Bent Greve kan et krav om flere plejehjemstyper derfor i værste fald føre til, at der bliver bygget nye plejehjem uden et reelt behov. Særligt i yderkommuner kan det skabe problemer, vurderer han:

"Selv om andelen af ældre stiger i nogle områder, betyder det ikke nødvendigvis, at der er brug for at bygge flere plejehjem. Kravet hænger simpelthen ikke sammen med den store forskellighed, vi ser mellem kommunerne."

Samtidig kan et nyt friplejehjem eller lokalplejehjem i nogle tilfælde flytte borgere fra eksisterende kommunale plejehjem – uden at der samlet set er flere borgere.

"Man risikerer at stå med to plejehjem, der ikke er ordentligt belagt. Og så bliver det dyrere per plads," siger Bent Greve.