Der er mange hensyn og afvejninger, der skal tages, når man skal lave en brugertilfredshedsundersøgelse.

Sådan lyder forklaringen fra Danmarks Statistik på, hvorfor myndigheden sammen med Ældreministeriet har offentliggjort kommunerapporterne i brugertilfredshedsundersøgelsen for plejehjem, selv om resultaterne for nogle kommuner er behæftet med usikkerhed - og kommunerne dermed kan komme til at træffe beslutninger på et usikkert grundlag.

Allerede inden offentliggørelsen gjorde Kommunernes Landsforening (KL) Danmarks Statistik og Ældreministeriet opmærksom på, at kommuneresultaterne i brugertilfredshedsundersøgelsen for plejehjem kunne risikere ikke at være retvisende på grund af få respondenter på nogle plejehjem. Alligevel valgte Ældreministeriet at offentliggøre rapporterne uden oplysning om usikkerhed. Til trods for, at KL blev forsikret om, at data, som ikke var metodisk forsvarlige eller retvisende på grund af få respondenter, ikke ville blive offentliggjort.

Men hvorfor blev de så offentliggjort alligevel, når Danmarks Statistik har erkendt, at der kan være usikkerhed med resultaterne for de kommuner, hvor der indgår plejehjem med få respondenter?

Til det svarer Danmarks Statistik i et skriftlig svar:

“Når vi laver en undersøgelse som denne, er der mange hensyn og afvejninger, der skal foretages. Vi har valgt at offentliggøre kommunerapporterne sammen med antallet af respondenter, så flest mulige af de borgere, der har valgt at deltage, bliver hørt, og der samtidig er åbenhed omkring resultatet.”

Derfor mangler respondenttal

Men hvorfor har myndigheden ikke skrevet, hvor mange respondenter der indgår fra hvert plejehjem, så kommunerne kan se, om der i resultaterne for deres kommune indgår plejehjem med kun få respondenter, som dermed kan øge usikkerheden i de samlede resultater?

“Danmarks Statistik er forpligtet til at beskytte borgerne og sikre, at resultatet ikke kan føres tilbage til den enkelte borger, og derfor opgøres det på kommuneniveau. Der er fuld gennemsigtighed omkring antallet af respondenter i hver kommune. Kommunerne er velkomne til at kontakte os, hvis det vil være en hjælp for dem at få oplyst, hvilke plejehjem der har deltaget,” skriver Danmarks Statistik til NB-Ældre.

Vi har efterfølgende spurgt Danmarks Statistik om, hvordan resultaterne kan føres tilbage til den enkelte borger ved blot at offentliggøre antallet af respondenter på det enkelte plejehjem.

“I de kommuner, hvor der kun er ganske få plejehjem, som har deltaget, og der allerede er offentliggjort resultater nedbrudt på baggrundsvariable, så kan det i nogle tilfælde føre til identifikation af den enkelte borger, hvis man skriver hvor mange, som har svaret på det enkelte plejehjem," siger Bo Bilde, chefkonsulent i Surveyafdelingen i Danmarks Statistik, i et interview med NB-Ældre.

”Det er en catch all-regel. Vi har valgt ikke at gøre det for alle, fordi der vil være nogle, vi ikke kan gøre det for af hensyn til beskyttelsen af den enkelte borger," forklarer han.

Bo Bilde pointerer, at Danmarks Statistik er i dialog med Ældreministeriet om at give kommunerne de oplysninger, som de ønsker. Men det er Ældreministeriet, som i sidste ende beslutter, hvad der eventuelt skal offentliggøres yderligere, og Danmarks Statistik der hjælper med datamaterialet.

Erkender dårlig beskrivelse af usikkerhed

Danmarks Statistik erkender, at usikkerheden for den enkelte kommune burde være beskrevet mere tydeligt i kommunerapporterne.

“Resultaterne er behæftet med varierende usikkerhed i hver kommune, afhængig af antal besvarelser, og det kunne vi have gjort mere tydeligt i rapporterne. Vi har gjort os nogle erfaringer på baggrund af denne her sag – den erfaring tager vi med os i det videre arbejde med spørgeundersøgelser som denne,” skriver myndigheden i svaret til NB-Ældre.

Det er Ældreministeriet, som har fået Danmarks Statistik til at lave undersøgelsen. Og i sidste ende er det Ældreministeriet, som har offentliggjort kommunerapporterne. NB-Ældre har derfor også spurgt Ældreministeriet, hvorfor de har valgt at offentliggøre kommunerapporterne, når de af KL var blevet gjort bekendt med usikkerheden inden offentliggørelsen.

I et skriftligt svar svarer ministeriet ikke rigtig på spørgsmålet, men skriver:

»Ældreministeriet har løbende været i dialog med KL om udformningen af brugertilfredshedsundersøgelsen på plejehjemsområdet og de metodiske overvejelser bag undersøgelsen.”

Derudover skriver ministeriet, at de forventer at invitere kommunerne til et møde omkring datagrundlaget for undersøgelsen.