Kulturforandring og kapacitet.

Det er to af de største udfordringer, ældreområdet står over for i 2026, når både ældreloven og sundhedsreformen skal omsættes fra politiske ambitioner til hverdag i kommunerne.

Mens nogle kommuner kæmper med at fastholde nye arbejdsgange og værdier, begynder andre udfordringer at presse sig på – blandt andet spørgsmålet om adgang til sundheds- og omsorgspladser.

NB-Ældre har bedt to ældredirektører om hver at pege på den udfordring, de ser som den største i 2026, selv om de understreger, at der er flere at tage fat på.

Holde momentum

Christian Boel, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, peger på behovet for at holde momentum i implementeringen af ældreloven som den største udfordring.

"Vi har for længst etableret faste teams for at sikre kontinuitet, og 3780 aarhusianere er allerede visiteret efter den nye lovgivning i et af vores fem helhedsplejeforløb. Men vi er ikke i mål med kulturarbejdet endnu."

Netop kulturforandringen er afgørende, forklarer han. Ældreloven stiller nye krav til både medarbejdere og ledelse – blandt andet når det gælder selvbestemmelse, tillid og inddragelse af civilsamfundet.

Samtidig er der en risiko for, at organisationen falder tilbage i velkendte arbejdsgange.

"Kultur handler om indgroede vaner og måder at gøre tingene på. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder målrettet med at ændre den måde, vi handler på i hverdagen, så vi lever op til reformens værdier," siger han.

Som led i indsatsen sender Aarhus Kommune et stort antal ledere og medarbejdere på kompetenceudvikling som såkaldte kulturbærere for den nye ældrelov. I løbet af foråret deltager knap 500 ledere og medarbejdere i forskellige forløb, der skal understøtte arbejdet med at omsætte lovens intentioner til praksis.

"Det er den rigtige start, men vi følger også tæt op på, om det har den ønskede effekt – både gennem evalueringer og mere kvalitative indsigter," siger Christian Boel.

Sundheds- og omsorgspladser

I Vejen Kommune fylder sundhedsreformen særligt i forhold til sundheds- og omsorgspladserne.

For Henrik B. Larsen, bl.a. direktør for Ældre og Rehabilitering, er den største udfordring i 2026 at sikre en fælles forståelse med regionen.

En stor del af kommunens midlertidige pladser skal overdrages, og spørgsmålet er, hvordan de nye sundheds- og omsorgspladser kommer til at fungere i praksis, da kommunen reelt ligger mellem to sundhedsrådsområder, Sydvestjylland og Lillebælt.

"Udfordringen er, hvis pladserne over tid bliver mere en forlængelse af sygehusene. Så risikerer vi at miste kapacitet til de borgere, vi i dag hjælper i kommunen," siger Henrik B. Larsen.

Ifølge direktøren er dialogen med Esbjerg og Grindsted Sygehus god, og der arbejdes både med delingsaftaler og overgangsordninger. Alligevel ser han en risiko for, at målgruppen for de nye sundheds- og omsorgspladser kan ændre sig på en måde, så ikke alle borgere, der tidligere kunne få en plads, fremover vil være omfattet.

"Hvis vi fortsat har de samme behov lokalt, og de ikke kan dækkes via de nye pladser, kan vi blive nødt til at finde andre løsninger eller forringe tilbuddet til borgerne. Derfor er det vigtigt at få forventningerne afstemt fra begyndelsen," siger han.