NB-Ældre har sendt følgende spørgsmål til Danmarks Statistik på baggrund af vive-forsker Anna Amilons tvivlen om brugbarheden af brugertilfredshedsundersøgelsen for plejehjem. Danmarks Statistik har ikke ønsket at stille op til interview, men svarer på skrift.

Spørgsmålene til Danmarks Statistik

1. Danmarks Statistik har ændret metoden i brugertilfredshedsundersøgelsen for plejehjem, så plejehjem med kun en respondent ikke er medtaget i de samlede resultater for kommunen. Grænsen er nu sat til to.

Den nye metode betyder, at hvis der er plejehjem, hvor der kun er to beboere, så vil de tælle væsentligt mere end andre svar. Og hvis de svarer meget negativt, så kan man i virkeligheden stå med samme problematik i andre kommuner, som var tilfældet i Hørsholm: kommunens samlede resultater bliver markant mere negative, end hvis det enkelte plejehjem var udeladt.

Forsker stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvor brugbar brugertilfredshedsundersøgelsen er for kommunerne, når der kan indgå plejehjem, hvor kun to respondenter har svaret. Hvorfor mener I, at undersøgelsen nu kan bruges af kommunerne?

2. Hvorfor er grænsen sat lige på to og ikke tre, fire eller fem?

3. I skriver i kommunerapporterne, at undersøgelsen giver et repræsentativt billede af plejehjemsbeboernes tilfredshed for den enkelte kommune. Når der er stor variation i svarfordelingen, som tilfældet er på flere spørgsmål, så er det svært at antage, at to respondenter fra et enkelt plejehjem er nok til at være med til at kunne give et repræsentativt billede på kommuneniveau, når disse vægtes op, påpeger forsker.

Hvordan kan I sige, at undersøgelsen giver et repræsentativt billede af plejehjemsbeboernes tilfredshed for den enkelte kommune, når resultaterne for den enkelte kommune kan indeholde plejehjem, hvor kun to beboere har svaret, og disse tæller forholdsvis meget på grund af vægtning?

4. Har I undersøgt, hvad det får af konsekvenser for hver enkelt kommunes resultater, hvis man ændrer lidt på afgrænsningen for, hvornår et plejehjem skal indgå? Altså hvad det betyder, hvis man kun medtog plejehjem, hvor mindst tre, fire eller fem har svaret.

• Hvis nej, hvorfor ikke? Forsker peger på, at det kan indikerer, hvor følsomt resultatet er over for, hvilken antagelser man gør.
• Hvis ja, hvad viser resultatet?

Og her er Danmark Statistiks svar

Generelt kan det oplyses, at tilgangen til fejl i Danmarks Statistik er, at fejl rettes så hurtigt som muligt, og vi kommunikerer til brugerne om, at der har været en fejl. Da vi i Danmarks Statistik blev gjort opmærksom på, at tre plejehjem kun havde en respondent, tog vi resultater fra de pågældende plejehjem i kommunen ud af undersøgelsen. Vi har valgt at bevare plejehjem med to respondenter, så flest mulige af de borgere, der har valgt at deltage, bliver hørt.

Tallene er naturligvis behæftet med usikkerhed, når der er få respondenter, og derfor er der også fuld gennemsigtighed omkring, hvor mange respondenter der er for hvert plejehjem i kommunerne. Vi har selvfølgelig også gjort os nogle erfaringer på baggrund af denne her sag i forhold til reduktion og formidling af usikkerhed, som der altid vil være i sådanne undersøgelser – den erfaring tager vi med os i det videre arbejde med spørgeundersøgelser som denne.