
Hvis det er meningen, at arbejdsretlige konflikter skal afgøres ad diplomatiske vej, er det en tilsidesættelse af den danske model, vurderer ekspert i ansættelsesret Christian Højer Schjøler. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Ekspert: Forvirrende formulering i Indien-aftale kan skabe tvivl for kommunerne
Uklar formulering i rekrutteringsaftale med Indien kan skabe usikkerhed for kommunerne ved ansættelseskonflikter, vurderer lektor i ansættelsesret
Udgivet: 17/02/2026
En formulering i regeringens partnerskabsaftale med den indiske delstat Kerala skaber tvivl om, hvordan konflikter mellem kommuner og indiske medarbejdere skal håndteres.
I aftaleteksten, som NB-Ældre har indsigt i, hedder det, at "enhver uenighed eller tvist mellem parterne skal afgøres ad diplomatisk vej gennem konsultationer og forhandlinger."
Ifølge lektor og ansættelsesretsekspert Christian Højer Schjøler fra Syddansk Universitet kan det give indtryk af, at også konkrete ansættelsestvister skal afgøres diplomatisk.
"Det plejer vi altså ikke i Danmark," siger han.
Aftalen skal bane vej for flere udenlandske social- og sundhedsmedarbejdere i danske kommuner. Men hvis der opstår en konflikt, er det uklart, om sagen skal afgøres i det danske arbejdsretlige system – eller via diplomatiske forhandlinger mellem stater.
Uklarhed om den danske model
Normalt håndteres arbejdsretlige konflikter enten i det fagretlige system eller ved domstolene.
"Hvis en kommune for eksempel afskediger en medarbejder, og medarbejderen er uenig, så er det nogle helt bestemte kanaler, man går igennem. Det er ikke noget, der normalt afgøres gennem diplomatiske forhandlinger mellem stater," siger han.
Han understreger, at det sandsynligvis ikke er hensigten, at punkt 18 skal regulere konkrete ansættelsestvister mellem en kommune og en indisk medarbejder. Det ville overraske ham. Bestemmelsen er formentlig tænkt som en mekanisme til at håndtere uenigheder mellem aftalepartnerne, altså Danmark og Kerala.
Men formuleringen er ifølge ham ikke præcis nok.
"Hvis det er meningen, at arbejdsretlige konflikter også skal omfattes, ville det være en tilsidesættelse af den danske model. Det tror jeg ikke er hensigten. Men så bør man skrive det klart," siger Christian Højer Schjøler.
Aftalen omfatter også bestemmelser om, at en ansættelseskontrakt kan ophæves, og at medarbejderen i visse tilfælde skal returnere til Indien for egen regning. Det kan bringe punkt 18 i spil, vurderer eksperten.
"Så opstår spørgsmålet: Er det de almindelige arbejdsretlige kanaler, vi skal bruge, eller er det den diplomatiske bestemmelse i kontrakten? Jeg tror ikke, det arbejdsretlige system vil respektere en klausul om, at det skal løses diplomatisk."
Han tilføjer, at det kan skabe usikkerhed. Særligt hvis medarbejderen ikke er organiseret i en dansk fagforening, kan det blive uklart, hvor vedkommende skal henvende sig i tilfælde af konflikt.
Overordnet positiv vurdering
Christian Højer Schjøler vurderer samtidig, at aftalen overordnet set er i tråd med danske arbejdsretlige principper. Aftalen fastslår, at indiske sundhedsprofessionelle skal ansættes på danske vilkår og i overensstemmelse med dansk lovgivning.
"Det er centralt. Der har været meget debat om udenlandsk arbejdskraft på ringere vilkår. Her lægger man op til ansættelse på danske vilkår og dansk lønniveau, og det er fornuftigt," siger han.
Men han anbefaler, at tvistbestemmelsen præciseres.
"Det kunne være hensigtsmæssigt at skrive direkte, at det danske arbejdsretlige system naturligvis gælder i konkrete ansættelsestvister," siger han.
NB-Ældre har forelagt Ældreministeriet spørgsmålet om, hvorvidt punkt18 også gælder i tilfælde af en arbejdsretlig konflikt mellem en kommune og en indisk medarbejder, og afventer svar.
Sidst opdateret: 17/02/2026 - 12:17










































