Sådan så det ud, da Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og ordførere for partierne bag aftalen præsenterede aftale om ny sundhedsreform på et pressemøde i København i november 2024.

Sådan så det ud, da Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og ordførere for partierne bag aftalen præsenterede aftale om ny sundhedsreform på et pressemøde i København i november 2024. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forståelse og relationer er afgørende for nye sundhedsråd

Selvom politikerne i de nye sundhedsråd gerne vil kaste sig over opgaverne, må de først bruge tid på at skabe relationer og forståelse for hinandens interesser, mener centerchef i Komponent.

Udgivet: 27/01/2026

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Samarbejdet mellem politikerne skal nødigt gå i hårdknude, hvis de nye 17 sundhedsråd mellem kommuner og regioner skal lykkes med deres massive opgave forude.

Det skriver NB-Kommune.

Formålet med sundhedsrådene er at fjerne nogle af de snitflader på sundhedsområdet, som i dag er barrierer for sammenhængende behandling, og at de bliver drivkraft i omstillingen af sundhedsvæsenet.

Nogle af rådene har disse uger netop haft det første møde, og arbejdet er skudt i gang mod januar 2027, hvor rådene endeligt træder i kraft.

Vi tror, at hvis man glemmer at kigge på den politiske ledelsesopgave med at få sat en retning for det enkelte sundhedsråd, at man spiller sig selv en dårligere hånd på den længere bane.

Kalle Syberg Kjær, centerchef i Komponent

Politikerne repræsenterer hver deres organisation, og selvom de deler den fælles interesse om at få implementeret tiltagene i Sundhedsreformen, herunder at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen og styrke det nære sundhedsvæsen, så kan deres forskellige interesser komme frem.

Komponent er blevet hyret til at understøtte sundhedsrådene i deres etablerende fase. Og her mener Kalle Syberg Kjær, centerchef i Komponent, at der ligger et stort arbejde i at skabe forståelse blandt medlemmerne i sundhedsrådene.

"Vi tror på den længere bane, at man hjælper sig selv ved at få etableret et godt rum til at tale om, hvordan man arbejder sammen på en god og konstruktiv måde," siger han til NB-Kommune.

"Så når man hen ad vejen støder på nogle temaer eller områder, hvor man er uenige, at så har man hjulpet sig selv ved at finde ind i et godt samarbejde, hvor man har fokus på, hvad man hver især interesserer sig for," siger han.

Helt konkret kommer Komponent med et oplæg til, hvordan man kan få gang i samarbejdet, som politikerne kan tale ud fra på de første møder, for eksempel om der skal skrives nogle retningslinjer ned for, hvordan man arbejder.

Senere i processen kommer Komponent fysisk ud og besøger de nye sundhedsråd og hjælper dem med at spore sig ind på, hvordan de får sat de ting i værk og understøtter dem i at arbejde sammen.

"Noget af det, vi gerne vil bidrage til, er for det første at komme godt i gang på de første møder, men også skabe et fælles sprog i de enkelte råd for, hvad er det egentlig, vi er sat i verden for. Hvad er det, der skal være vores sigteflader på de lidt længere stræk," siger han og fortsætter:

"Sådan at når man kommer ned i noget, som er svært eller konfliktfyldt, hvor man ikke er enige, at man kan løfte blikket en gang imellem og sige, hvad er det nu lige, vi blev enige om, at vi gerne ville som politisk organ."

Stort pres på politikerne

Kalle Syberg Kjær understreger, at der er et stort udefrakommende pres, som kan gøre, at politikerne får lyst til at kaste sig over opgaverne med det samme. Sundhedsrådene har nemlig en stor mediebevågenhed og en stor opgave at løse, og derfor kan politikerne være tilbøjelige til at gå ind i konkrete sager hurtigt for at skabe resultater.

"Omverdenen kigger virkelig på de mennesker, der er udpeget, og på de enkelte sundhedsråd, og den vigtige opgave, de har. Det kan hurtigt få den effekt, at man så bare kaster sig direkte over opgaverne. Vi tror, at hvis man glemmer at kigge på den politiske ledelsesopgave med at få sat en retning for det enkelte sundhedsråd, at man spiller sig selv en dårligere hånd på den længere bane."

Han fremhæver, at der kan ligge forskellige interesser i de opgaver, som rådene skal arbejde med. Blandt andet opgaveflytning fra kommuner til regioner, når de skal udvikle det nære sundhedsvæsen.

"Der må man bare være ærlig og sige, at der kan jo godt være forskellige interesser. Men når man nu sidder og er udpeget til Sundhedsrådet, så er man jo stillet en opgave med at finde ud af, hvordan vi løser den opgave," siger han.

Han understreger der, at politikerne netop står overfor en øvelse, hvor de skal slippe det område og de borgere, de normalt arbejder med og huske, at sundhedsrådet repræsenterer et andet område.

At politikerne nu skal slippe deres vante bagland, når de repræsenterer et sundhedsråd i fællesskab med de øvrige politikere.

"Det er en fordel, hvis de kender det bagland, som de har hver især. Det gør det nemmere at bøje sig ind mod hinanden, hvis man ved, hvad det er for en forudsætning, de andre taler ud fra. Det, vi gerne vil hjælpe med, er, at politikerne hæver sig lidt op over de enkelte opgaver her i starten, og på den måde få sundhedsrådene hjulpet godt på vej," afslutter Kalle Syberg Kjær.

Hvad er sundhedsrådene?

Sundhedsrådene er en ny politisk organisering på sundhedsområdet, hvis formål er at opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet tæt på borgerne i både regioner og kommuner.

Sundhedsrådene skal være med til at sikre, at flere sundhedsbeslutninger træffes tættere på borgerne, så tilbuddene i højere grad indrettes efter lokale behov, og sundhedstilbuddene i højere grad tilbydes uden for sygehusene, herunder i borgerens eget hjem.

Sundhedsrådene er regionens stående udvalg på sundhedsområdet, hvori kommunale repræsentanter har stemmeret. Som noget helt nyt får kommunerne altså markant indflydelse på hele sundhedsvæsenet, inkl. sygehusene og almen praksis.

Der etableres som udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd i regionerne bestående af folkevalgte repræsentanter fra regionsrådet og af folkevalgte repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område.

Sundhedsrådene får som en central opgave at udmønte 4,4 mia. kr. frem mod 2030 til nære indsatser i både regioner og kommuner, som bl.a. skal understøtte målsætning om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud samt omsætte nationale tværgående kvalitetsstandarder til lokale behov.

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet

Læs mere om de nye sundhedsråd på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

KL har udarbejdet en håndbog om sundhedsråd. Den kan du finde her.

Sådan dækker de 17 sundhedsråd geografisk.

Foto: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Fik du læst?

Formand for nyt sundhedsråd: "Der skal smides en hel del rygmærker"

Sidst opdateret: 09/06/2026 - 15:21

Temaer: Sundhedsråd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]