Ældreudgifterne falder i godt hver fjerde kommune
Selv om ældreministeren glæder sig over, at kommunerne samlet set forventer at bruge flere penge på ældre, så falder udgifterne faktisk i 26 kommuner, når man tager højde for den demografiske udvikling og alderssammensætningen, viser analyse.
Udgivet: 22/01/2026
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har i forbindelse med offentliggørelsen af kommunernes samlede budgetter for 2026 udtrykt sin glæde over, at kommunerne har prioriteret ældreområdet, men en analyse fortaget af NB-Økonomi viser, at hele 26 kommuner faktisk har budgetteret med færre midler, når man tager højde for den demografiske udvikling og alderssammensætningen i kommunerne.
I Sorø Kommune forventer de at bruge 3.419 kr. mindre pr. 65-74-årig ækvivalent i år end sidste år. Det svarer til 11 procent mindre. Sorø Kommune er dermed den kommune, som har sænket ældreudgifterne mest, når man tager højde for den demografiske udvikling og alderssammensætningen i kommunens ældrebefolkning.
Sorø er dog langt fra den eneste kommune, som forventer at bruge færre penge på de ældre i år end sidste år. I alt har 26 kommuner budgetteret med færre midler pr. 65-74-årig ækvivalent i 2026 i forhold til 2025.
Samlet set forventer kommunerne at bruge 907 mio. kr. mere i 2026 end sidste år, hvilket svarer til 285 kr. mere pr. 65-74-årig ækvivalent eller en stigning på 0,9 procent. I 2025 budgetterede kommunerne samlet med at bruge 62,8 mia. kr., mens tallet i år er 61,9 mia. kr.
(Artiklen fortsætter under kortet)
En landsdel har ingen nedskæringer
Udviklingen skal ses i lyset af økonomiaftalen for 2026 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), hvor den samlede kommunale serviceramme for 2026 blev hævet med 3,2 mia. kr. Ældrereformen indebar samtidig et kvalitetsløft på ca. 700 mio. kr. i 2026.
Ishøj Kommune er den kommune, som forventer at sænke udgifterne næstmest efter Sorø. I Ishøj forventer de at bruge 4,7 procent mindre i 2026 end i 2025 pr. 65-74-årig ækvivalent. Dernæst kommer Albertslund med 4,2 procent og Aarhus med 3,6 procent.
I alt er der fire hovedstadskommuner blandt de ti kommuner, som forventer at sænke udgifterne til ældre mest, når man tager højde for den demografiske udvikling og alderssammensætningen. Én er fra Region Sjælland, to fra Region Midtjylland og tre fra Region Syddanmark. Ingen af kommunerne i Region Nordjylland forventer at sænke udgifterne pr. 65-74-årig ækvivalent.
Stevns hæver udgifter mest
I den modsatte ende er det Stevns Kommune, som forventer at hæve udgifterne til de ældre mest set i forhold til den demografiske udvikling og alderssammensætningen. Her forventer de at hæve beløbet fra 29.062 kr. pr. 65-74-årig ækvivalent i 2025 til 31.375 kr. i år, hvilket er en stigning på 2.313 kr. pr. ækvivalent eller otte procent.
Allerød forventer en stigning på 7,8 procent, Fanø 7,5 procent og Kalundborg 6,9 procent.
I alt er der fire hovedstadskommuner, som forventer en stigning, to kommuner fra henholdsvis Region Sjælland og Region Midtjylland og én fra hver af Region Syddanmark og Region Nordjylland.
Læsø Kommune er den kommune, som budgetterer med flest udgifter til ældre i 2026, når man tager højde for den demografiske udvikling og alderssammensætningen. Dernæst følger en række hovedstadskommuner med Albertslund i spidsen med 43.223 kr. pr. 65-74-årig ækvivalent.
Modsat er der ingen hovedstadskommuner blandt de kommuner, som budgetterer med færrest midler pr. ækvivalent i år. Her er det primært jyske kommuner, som dominerer. Allerfærrest midler forventer de at bruge i Syddjurs Kommune, hvor beløbet kun er 25.817 kr.
Sådan har vi gjort
Tallene for kommunernes budgetter er hentet fra Danmarks Statistik BUDK32 (funktion 5.30.26-5.30.36. Alle budgettal er omregnet til 2026 PL.
Da målet er at vurdere, hvor mange penge kommunerne har brugt på ældrepleje, er nettodriftsudgifter ikke fratrukket statsrefusion, som i øvrigt udgør et helt minimalt beløb og for mange kommuner er nul.
For at neutralisere for en forskellig og ændret alderssammensætning af de ældre (65-årige kræver mindre pleje end 85-årige), så har vi omregnet antallet af ældre til 65-74 årige ækvivalenter ud fra det demografiske udgiftsbehov i den kommunale udligning.
Herefter har vi udregnet, hvor mange penge hver kommune forventer at bruge på en 65-74 årig ækvivalient og udregnet ændringen fra 2025 til 2026 i henholdsvis kroner pr. 65-74 årig ækvivalent og i procent.
Ved sammenligning af udgiften pr. ældreækvalient skal man være opmærksom på, at der alene er korrigeret for alderssammensætningen og ikke for socioøkonomiske forhold. Tallene siger derfor primært noget om, hvorvidt en kommune har brugt flere eller færre penge pr. ældre, når der korrigeres for ændring i alderssammensætningen.
Sidst opdateret: 22/01/2026 - 11:46










































