Tidsplanen for kommunernes beslutning om deres fremtidige rolle i sundhedsvæsenet er forjaget. Det kan få konsekvenser for medarbejderne.

Det mener ældredirektørerne i henholdsvis Næstved og Roskilde.

De advarer om, at kommunerne kun har få måneder til at afgøre, om de vil fortsætte som leverandører af de sundhedsopgave, som regionerne overtager myndighedsansvaret i 2027 som en del af sundhedsreformen.

Ifølge ældredirektørerne får kommunerne først i januar 2026 klar besked om de nye kvalitetsstandarder og den økonomi, der kommer til at følge opgaverne. Alligevel skal de nyvalgte kommunalbestyrelser allerede senest 1. maj forelægge udkast til de såkaldte delingsaftaler, fremgår det af implementeringen for opgaveoverdragelsen. Delingsaftalen omhandler blandt andet hvilke medarbejdere, aktiver, pligter og opgaver der overføres, og om kommunen ønsker at fortsætte som leverandør på for eksempel akutpladser, akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og avanceret genoptræning.

"Der skal både foregå drøftelser i de nyvalgte byråd, i regionen og i de nye sundhedsråd. Tre parter skal nå at behandle det politisk – og der skal være plads til, at nogen undervejs siger: ‘Det her kræver en ekstra runde.’ Den plads er der næsten ikke i den komprimerede proces, vi kigger ind i nu," siger Jakob Bigum Lundberg, der indtil 1. december var direktør for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.

Ifølge ham risikerer tidsplanen at føre til politiske beslutninger, der bliver truffet, før kommunerne ved, hvad de egentlig siger ja til – og dermed både unødige omveje i driften og uro blandt medarbejderne.

For Jakob Bigum Lundberg er situationen klar: Kommunen vil gerne fortsætte som leverandør på flere af opgaverne – især akutpladserne – men han understreger, at det reelt er umuligt at tage stilling, før rammerne ligger klar.

"Vi har fået et mandat fra vores politikere til at gå videre med snakken med regionen om, at hvis det ser fornuftigt ud, så vil vi gerne bevare driften på nogle af de her opgaver. Men det afhænger jo af kvalitetsstandarderne og økonomien," siger han.

Risiko for forhastede løsninger

Han peger på, at Næstved Kommune allerede er godt på vej ind i den nye måde at organisere opgaven på. Kommunen har nemlig akutpladser, hvor der i forvejen er stuegang med en læge fra sygehuset via skærm – et samarbejde, som ifølge ham ligger meget tæt på den model, der forventes at blive udbredt i den fremtidige drift.

"Jeg tror, vi er lidt foran der. Og vi vil også gerne beholde akutpladserne på kommunale hænder, fordi det giver rigtig god mening i forhold til vores øvrige sygepleje og ældrepleje. Og det giver også – i et rekrutteringsperspektiv – en lille fordel: at vi har nogle spændende stillinger at tilbyde sygeplejersker."

Men samtidig er der et meget konkret problem:

"Problemet er, at der er så kort tid til at træffe beslutningerne. Beslutningsprocessen havde virkelig haft godt af at få noget mere tid," siger Jakob Bigum Lundberg.

Han peger på, at selv om kommunerne får overblik over kvalitetskrav og økonomi i januar, giver det kun få måneder til at omsætte dem til politiske beslutninger, aftaler med regionen og afgørende personaledrøftelser. Det korte vindue øger risikoen for forhastede løsninger og beslutninger, der ikke når at blive ordentligt gennemarbejdet.

Som konsekvens kan det – ifølge ældredirektøren – skabe uro blandt medarbejderne, fordi de ikke ved, om deres opgaver eller stillinger bliver flyttet.

"Medarbejderne har jo lovkrav på en inddragelsesproces. Derfor ville jeg gerne have haft lidt mere tid til beslutningsprocessen, så vi kunne gå ud og sige til dem med lidt mere ro, at nu har vi fået det her forhandlet godt på plads," siger Jakob Bigum Lundberg.

Kvaliteten skal hænge sammen

Også i Roskilde Kommune fremhæver direktør for Social, Job og Sundhed, Mette Olander, presset i tidsplanen.

"Tidsrammerne (for opgaveflyt af sundhedsopgaver, red.) er ret forjagede. Så det handler i første omgang om at få slået nogle streger i forhold til, hvem der fortsætter med hvad, og hvordan det bliver. Og så bliver vi herefter klogere på det faglige indhold via sundhedsrådene."

Hun understreger, at kommunerne ikke forhandler om, hvorvidt opgaverne skal flyttes – det er allerede besluttet med sundhedsreformen – men at de skal afklare, om de vil fortsætte som leverandør for regionen.

"Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om forhandlinger. Myndighedsansvaret overgår til regionerne, og det ligger fast," siger hun.

Men når kommunerne skal tage stilling til, om de vil levere ydelserne, mangler de centrale oplysninger.

"Vi skal jo vide, hvad det er for en kvalitet og hvilken pris. Og det ved vi ikke endnu," siger hun og peger på, at Roskilde – ligesom andre kommuner – derfor befinder sig i en venteposition, indtil kvalitetsstandarderne ligger klar.

Mette Olander fortæller, at dialogen med Region Sjælland indtil videre har været konstruktiv, men at der fortsat er mange ubekendte.

"Vi har haft gode møder med regionen, og der bliver arbejdet med forskellige scenarier. Men politikerne er ikke orienteret endnu, så jeg kan ikke gå i detaljer," siger hun.

For Roskilde handler en stor del af bekymringen om, at kvaliteten skal kunne hænge sammen, hvis kommunen skal fortsætte som leverandør.

"Roskilde Kommune har selv drevet 20 akutpladser til en god kvalitet, så der er ikke noget i vejen for, at vi skulle være leverandør. Det, der kunne være i vejen, er, hvis kvaliteten ikke hænger sammen for os," siger hun og understreger, at også her bliver kvalitet og økonomi afgørende.