Mens flere kommuner kæmper med at bevare overblikket over økonomien efter overgangen til de nye forløbspakker i ældreloven, arbejder Hørsholm Kommune målrettet på at få styringsværktøjerne på plads.

Ifølge Jan Dehn, velfærds- og kulturdirektør i Hørsholm, handler det om at kombinere tillid til medarbejderne med bedre data til ledelsen.

"Vi har ikke ønsket at gå i panik over den nye måde at arbejde på. I udgangspunktet har vi tillid til, at medarbejderne bruger deres faglighed og vurderer, hvad der er behov for hos borgerne. Men vi skal samtidig have et godt overblik over, hvordan tiden bruges i forløbene," siger han.

Ældreloven har ændret den måde, kommunerne visiterer ældre borgere på. Hvor man tidligere fordelte hjælpen i enkeltydelser – som rengøring, madlavning eller personlig pleje – bliver borgerne nu visiteret til samlede forløbspakker. Det giver større frihed i hverdagen og mulighed for at tilpasse indsatsen, men også nye udfordringer for økonomistyringen, fordi to borgere med samme pakke kan kræve vidt forskellig hjælp.

Hørsholm Kommune er i gang med at opbygge et nyt digitalt system, der skal give ledere og medarbejdere et samlet overblik over tid, aktiviteter og udgifter i de nye forløb.

"Vi kalder det et datacockpit. Det skal give et hurtigt billede af, hvor mange forløb vi har, hvor meget tid der bruges i dem, og hvordan det udvikler sig måned for måned," forklarer Jan Dehn.

Løsningen bliver udviklet i samarbejde med virksomheden Case by Case og skal være klar til brug fra 1. januar. Systemet skal bruges både af ledelsen i hjemmeplejen og af medarbejderne i de enkelte teams.

"Det er i virkeligheden et planlægningsværktøj, hvor man kan se, hvor mange borgere et team har, hvilke forløb de er visiteret til, og hvor meget tid der er planlagt til hver," siger han.

Fokus på tid i stedet for enkeltydelser

Hvor kommunerne tidligere styrede økonomien gennem enkeltydelser som "rengøring" eller "madlavning", handler det nu om at følge det samlede tidsforbrug i de brede forløbspakker.

"Det er den samme logik som før, bare på et andet niveau," siger Jan Dehn og tilføjer:

"Tidligere kiggede man på antallet af ydelser. Nu kigger man på, hvor meget tid der bruges samlet set i et forløb. Hvis tidsforbruget stiger, skal man reagere."

Han erkender, at det har været en stor administrativ omlægning, men understreger, at medarbejderne i praksis allerede har arbejdet fleksibelt længe.

"Selv da vi havde syv ydelser til en borger, vurderede medarbejderne, hvad der reelt var behov for, og tilpassede indsatsen. Det nye system passer i virkeligheden bedre til den måde, de allerede arbejder på."

Selv om kommunen er i gang med at indføre nye værktøjer, fastholder Jan Dehn, at det ikke er et brud med alt det gamle.

"Vi har jo stadigvæk ydelser og kvalitetsstandarder. For det første er der stadig servicelovsydelser, og for det andet kan man ikke gå fra det gamle system over i det nye ved bare at brænde kvalitetsstandarderne på bålet. Vi øver os i at visitere og arbejde inden for rammen af forløb. På den måde vil kvalitetsstandarderne ændre betydning over tid – de får mindre og mindre betydning, men de ligger der som en skygge, så at sige," siger han.