Ældreminister Mette Kierkgaard (M) kalder forholdene på Bispebjerghjemmet i København "uacceptable", men gør det samtidig klart, at hun ikke vil blande sig i den konkrete sag.

Ministerens udtalelser kommer efter Berlingskes afsløringer af groft omsorgssvigt på Bispebjerghjemmet – og en forvaltning, der ifølge borgerrådgiveren gentagne gange har tilbageholdt oplysninger og givet misvisende svar.

Sagen har fået Pia Kjærsgaard (DF) til at stille en række spørgsmål i Folketingets Ældreudvalg, hvor hun blandt andet har bedt ministeren forklare, hvordan hun reagerer på, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København i flere omgange har tilbageholdt oplysninger.

I sine skriftlige svar til Folketingets Ældreudvalg understreger Mette Kierkgaard, at det er Københavns Kommune, der har ansvaret for at komme til bunds i forløbet, og at staten ikke kan gribe ind i enkeltsager.

"Jeg tror ikke, der kan være to holdninger til, at sådan en sag som den, der beskrives i artiklen, ikke er acceptabel," skriver ministeren og tilføjer, at ansvaret for at få afdækket forløbet og drage konsekvenser ligger lokalt – hos kommunen og hos plejehjemmets bestyrelse.

Hun henviser til, at Bispebjerghjemmet er et selvejende plejehjem, hvor bestyrelsen er øverste myndighed og har ansvar for ledelsen. Eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser er derfor et anliggende for bestyrelsen, mens det er kommunalbestyrelsen, der må tage stilling til forvaltningens rolle.

Ældrereformen sætter værn op

Mette Kierkgaard noterer, at det kommunale tilsyn i 2025 vurderede kvaliteten på Bispebjerghjemmet som "meget tilfredsstillende", men erkender, at det ikke kan udelukkes, at kommunen i de forudgående år ikke har levet op til sine forpligtelser. Hun forventer, at sagen bliver undersøgt til bunds, og at kommunen lærer af forløbet, "så sådan en sag ikke gentager sig".

Samtidig bruger ældreministeren sine svar til at fremhæve, at regeringen har gennemført ældrereformen, som netop skal forebygge den slags svigt. Den nye ældrelov indfører helhedspleje og stiller krav om kontinuitet, fleksibilitet og større indflydelse til den enkelte ældre. Et nyt tværkommunalt ældretilsyn og en direkte indgang – den såkaldte Ældrelinje – skal sikre, at bekymringer og problemer kommer frem tidligere.

Reformen er fulgt af en milliard kroner ekstra årligt til at styrke pleje og kvalitet samt midler til at forebygge omsorgstræthed og forråelse blandt personalet. Men selv med reformen, understreger ældreministeren, kan fejl aldrig helt undgås:

"Som ældreminister kan jeg ikke garantere, at der ikke vil ske fejl fremover, for vi har at gøre med mennesker, der arbejder med komplekse opgaver. Men med ældrereformen har vi sat nogle værn op, der skal modvirke fejl og svigt, og vi har skabt nogle rammer, som mindsker en eventuel forråelse."