Partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen har syv anbefalinger til, hvordan det skal blive nemmere for kommunerne at anvende velfærdsteknologi i ældreplejen.

Det fremgår af et udkast til de endelige anbefalinger, som NB-Ældre er i besiddelse af. Alle partnerskabets medlemmer har fra Ældreministeriet modtaget udkastet til de endelige anbefalinger til godkendelse i august, fremgår det af en mail fra Ældreministeriet, som NB-Ældre har set.

Medlemmerne skulle således godkende notatet senest 19. august. Før sommer fik medlemmerne også et udkast, som de kunne komme med bemærkninger til. Bemærkningerne er indarbejdet i de endelige anbefalinger, og ifølge NB-Ældres kilder er det endelige udkast stort set identisk med det, som Ældreministeriet vil offentliggøre på fredag.

Med et stigende antal ældre de kommende år har der været stor efterspørgsel i kommunerne for at få udbredt velfærdsteknologi i højere grad. Det vil kunne frigive tid hos medarbejderne. Partnerskabet blev nedsat som en del af ældrereformen i 2024 og formålet er netop at komme med anbefalinger til, hvordan velfærdsteknologi, herunder kunstig intelligens kan udbredes og skaleres i ældreplejen.

Partnerskabets anbefalinger skal bidrage til at kvalificere og prioritere initiativerne i den nationale strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, som ældreministeren står i spidsen for.

Her er de syv anbefalinger ifølge udkastet til de endelige anbefalinger:

Anbefaling 1: Velfærdsteknologi skal tage udgangspunkt i borgeren

Teknologi skal styrke borgernes selvhjulpenhed og hverdag. Derfor skal borgerne inddrages fra start til slut, så løsningerne giver reel værdi.

Partnerskabet anbefaler, at borgernes perspektiver inddrages målrettet i udviklingen og anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger.

Sådan kan anbefalingen realiseres

• Virksomheder inddrager borgere aktivt, når ny velfærdsteknologi udvikles eller eksisterende løsninger tilpasses.
• Kommuner og private leverandører går i dialog med borgere for at tage hensyn til forskellige forudsætninger og gøre dem trygge ved at bruge teknologien.
• Medarbejdere tilbyder instruktion og træning, så borgerne lærer at bruge teknologien og oplever de konkrete fordele i hverdagen.

Anbefaling 2: Medarbejdere og ledere skal være med hele vejen

Velfærdsteknologi virker kun, hvis medarbejderne er klædt på til at bruge den og kan oversætte den i mødet med borgerne. Derfor skal både medarbejdere og ledere have de rette kompetencer og inddrages aktivt i udvikling og implementering.

Partnerskabet anbefaler, at medarbejdernes kompetencer inden for velfærdsteknologi styrkes, og at deres erfaringer og viden bringes aktivt i spil i udvikling og anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger.

Sådan kan det realiseres:

• Kommuner og uddannelsesinstitutioner udvikler læringsforløb, så både elever, studerende og ansatte klædes på til at bruge velfærdsteknologi i hverdagen.
• Efteruddannelse og kurser gøres tilgængelige i flere formater fra formel uddannelse til e-læringsforløb.
• Medarbejdere inddrages systematisk i behovsafklaring, idéudvikling og valg af løsninger, for eksempel gennem MED-udvalg.
• Ledere uddannes i teknologiledelse, så de kan sætte retning, skabe tid til implementering og sikre, at teknologien forankres i organisationen.

Anbefaling 3: Civilsamfund og pårørende er hjælperyttere til velfærdsteknologisk tryghed

Pårørende og civilsamfund spiller en vigtig rolle i at gøre ældre trygge ved ny teknologi. Når de møder velfærdsteknologi med viden og forståelse, styrker det både borgernes tillid og brugen af løsningerne.

Partnerskabet anbefaler derfor, at kommuner, leverandører og andre relevante aktører inddrager og går i dialog med pårørende og civilsamfundsaktører om udbredelse af velfærdsteknologi. 

Sådan kan det realiseres:

• Kommuner kan med fordel undersøge pårørendes erfaringer og holdninger til velfærdsteknologi, så nye tiltag kan målrettes bedre.
• Pårørende kan tænkes ind i visitation og ibrugtagning for at understøtte borgeren bedst muligt i hverdagen. Der skal samtidig være opmærksomhed på ældre uden netværk.
• Frivillige og pårørende kan gives mulighed for at støtte med viden og træning, så de bliver trygge i at hjælpe ældre med teknologien.

Anbefaling 4: Borgere skal kunne se og opleve velfærdsteknologi

Teknologi gør først en forskel, når borgerne kan se og afprøve den. Det skaber tryghed, motivation og giver alle - uanset bopæl og baggrund - adgang til løsninger, der styrker selvhjulpenhed og livskvalitet.

Partnerskabet anbefaler derfor at gøre velfærdsteknologi tilgængelig for borgerne, så de kan afprøve dem i samarbejde med fagmedarbejdere, pårørende og civilsamfundet, hvilket kan styrke kendskab og efterspørgel.

Sådan kan det realiseres:

• Kommunerne gør information om velfærdsteknologiske tilbud let tilgængelig, for eksempel på kommunens hjemmeside.
• Tidlig indsats sikrer, at borgerne introduceres til teknologi, mens de har overskud og motivation til at lære nyt.
• Borgere, pårørende og medarbejdere får mulighed for at opleve og afprøve løsninger i trygge rammer. For eksempel gennem sundhedscentre, it-caféer, prøvelejligheder og mobile udstillinger.

Anbefaling 5: Viden skal accelerere udbredelse og skalering

Alt for mange gode erfaringer med velfærdsteknologi stopper ved kommunegrænsen.

Partnerskabet anbefaler derfor, at aktørerne samarbejder om at styrke vidensgrundlaget på tværs af aktører.

Sådan kan det realiseres:

• Kommuner og leverandører udveksler erfaringer i strukturerede netværk, hvor frontløbere fungerer som skaleringsledere. Erfaringer samles i en fælles vidensbank, der er tilgængelig på tværs af aktører.
• Der arbejdes med fælles standarder og klare nationale retningslinjer, så godkendelse og vurdering af løsninger bliver mere ensartet.
• Forskning integreres i udbredelsen af velfærdsteknologi, så der skabes viden om effekt, brugeroplevelse og implementering.

Anbefaling 6: Investeringer skal fokuseres på modne teknologiske løsninger

Der er mange idéer på velfærdsteknologiområdet, men der skal satses på de løsninger, der er afprøvet og virker. Flere har dokumenteret effekt, men bliver hængende i testfasen, fordi investeringer i udbredelse mangler.

Partnerskabet anbefaler derfor, at der investeres målrettet i at udbrede og skalere teknologiske løsninger med dokumenteret effekt. 

Sådan kan det realiseres:

• Kommuner og leverandører udvikler fælles business cases, der også indregner langsigtede gevinster for blandet andet medarbejdertrivsel og nedbringelse sygefravær.
• Kommuner og private leverandører samarbejder om indkøb og implementering af velfærdsteknologi.
• Nationalt og kommunalt prioriteres skalering og implementering af løsninger, der allerede har vist effekt.

Anbefaling 7: Klare linjer på den juridiske spilleplade

I dag skaber tvivl om GDPR, medicinsk udstyr, datadeling og sektorlovgivning uens praksis og usikkerhed i kommunerne. Derfor risikerer gode teknologier at gå i stå, ikke fordi de ikke virker, men fordi rammerne er uklare.

Partnerskabet anbefaler derfor, at der sikres tidssvarende lovregulering, og at der skabes tydelighed og ensretning omkring tolkning af regler for brug af velfærdsteknologi og data herunder også kunstig intelligens, da det er en forudsætning for at lykkedes med udbredelse af velfærdsteknologi.

Sådan kan det realiseres:

• Nationalt bør der skabes klarhed over, hvordan eksisterende regler kan anvendes, så kommuner trygt kan sætte teknologiske løsninger i drift.
• Der bør udvikles et teknologineutralt lovgrundlag, som også giver plads til nye løsninger, der for eksempel bygger på kunstig intelligens.
• Kommuner og leverandører bør inddrages i arbejdet med fælles standarder og krav for at ensrette den juridiske tolkning af den enkelte løsnings muligheder.