De syv anbefalinger fra partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen er fulde af gode intentioner. Men hvem har ansvaret for at sikre, at de bliver til virkelighed?

Det spørgsmål savner Stinne Aaløkke Ballegaard, chefanalytiker og ekspert i velfærdsteknologi hos Vive, svar på, efter hun har læst udkastet til de endelige anbefalinger, som ifølge NB-Ældres kilder kommer til at være stort set identisk med det endelige dokument, som offentliggøres fredag.

"Anbefalingerne er super relevante, men man mangler lidt power bag. Hvem skal gøre de her ting? Problemet med digitalisering er nogle gange, at det bor alle steder og derfor ingen steder. Det gør det svært at skabe momentum," siger hun.

Anbefalingerne skal være med til at forme den nationale strategi for udbredelse af velfærdsteknologi, som ældreministeren står i spidsen for. Derfor har det betydning, om de er tilstrækkeligt skarpe - ellers risikerer man ifølge chefanalytiker Stinne Aaløkke Ballegaard, at udviklingen ikke får den retning og det gennemslag, som man håber på. Mange regner ellers med, at velfærdsteknologi skal være med til at håndtere presset fra flere ældre og færre ansatte i ældreplejen.

Overordnet glæder Stinne Aaløkke Ballegaard sig over, at partnerskabet er kommet med anbefalinger, der tager afsæt i borgerne og i medarbejdernes kompetencer. Hun peger især på samarbejdet mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner som en styrke, fordi det kan ruste både elever og ansatte til at bruge teknologien på en måde, der giver mening for borgerne.

"Det er nogle gode anbefalinger i forhold til at tage udgangspunkt i borgerne og sikre, at medarbejdere og ledere har de rigtige kompetencer, der skal til," siger hun.

Når hun ser på anbefalingerne som helhed, er hendes kritik især, at de bliver for diffuse.

Som eksempel bruger hun skærmbesøg, der ikke kun handler om teknologi, men om organisering. Hvordan man griber det an, kan variere fra kommune til kommune - og derfor er der brug for mere gennemsigtighed i, hvordan erfaringer samles op og evalueres.

"Men hvem skal drive det? Det mangler i anbefalingerne, og på den måde bliver det hele lidt diffust," siger hun.

Økonomien mangler

Hun forventer dog, at KL’s nye skaleringspartnerskaber kan blive interessante at følge, fordi de netop sætter fokus på tværkommunalt samarbejde om både de organisatoriske og juridiske udfordringer.

Endelig hæfter Stinne Aaløkke Ballegaard sig ved, at anbefalingerne ikke følges af økonomi.

"Jeg bider mærke i, at der ikke er foreslået penge til området. Der er ingen tvivl om, at det kræver rigtig meget arbejde at drive de her indsatser og få momentum," siger hun og kalder det en klassiker, at økonomien bliver overset.

"Det er en gammel traver, men ikke desto mindre vigtigt: Hvor er økonomien henne i det her?"