Tilfredsheden blandt ældre, der modtager hjemmehjælp, skal højere op.

Sådan lyder det fra ældreminister Mette Kierkgaard (M), efter at resultaterne af den landsdækkende brugerundersøgelse af hjemmeplejen er offentliggjort på kommuneniveau og viser, at mindst 25 procent af de ældre i over hver tredje kommune hverken kan sige, de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de modtager.

"Kvaliteten af ældreplejen må ikke afhænge af postnummeret," siger Mette Kierkgaard i et interview med NB-Ældre og understreger, at ældreloven netop er sat i verden for at sikre en ensartet kvalitet i hele landet.

Undersøgelsen er den første af sin art på kommuneniveau og giver et mere detaljeret billede af forskellene i ældreplejen på tværs af landet. Tallene viser, at mens tilfredsheden samlet set ligger højt, risikerer mange ældre at stå i en helt anden virkelighed afhængigt af, hvor de bor. Ifølge ministeren er det netop de forskelle, der nu skal bruges som afsæt for forbedringer.

Frederiksberg Kommune er den kommune, hvor den samlede tilfredshed er lavest. Her er kun 59,4 procent af hjemmehjælpsmodtagerne tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de får. I den modsatte ender finder man Samsø med 95,4 procent, der er tilfredse, efterfulgt af Tønder med 89,3 procent.

Skal bruges som værktøj

Ældreministeren gør det klart, at ansvaret ligger hos kommunerne:

"Kommunerne skal bruge tallene aktivt. De skal undersøge, om det handler om kvaliteten af plejen, om forventningerne ikke er afstemt, eller om der er for mange forskellige medarbejdere i hjemmet. Det kræver et undersøgende arbejde," siger hun.

Samtidig afviser hun, at undersøgelsen skal fungere som en rangliste, hvor kommunerne bliver målt op imod hinanden. I stedet bør resultaterne ses som et værktøj til at styrke kvaliteten og som en mulighed for, at kommuner kan lære af hinanden.

"Jeg håber, de vil hilse tallene velkommen. De viser, hvor man allerede gør det godt, og hvor der er behov for en ekstra indsats. Der er så mange dybe tallerkener og god praksis rundt omkring. Analysen giver mulighed for at se: Hvor er der kommuner, som er særligt gode til noget? Så kunne det jo være en idé at ringe og spørge: Hvordan gør I?" opfordrer ministeren.

Et øjebliksbillede

Undersøgelsen er gennemført, inden ældreloven trådte i kraft 1. juli. Det betyder, at resultaterne ifølge ældreministeren kan bruges som baseline til at måle, om reformen skaber forbedringer.

"Når vi laver reformer, skal de kunne mærkes hos de ældre, og vi skal kunne stå til ansvar for det. Derfor laver vi undersøgelsen igen - først på hjemmeplejen og senere på plejehjem - så vi kan se, om kvaliteten løftes dér, hvor der er behov," siger Mette Kierkgaard.

Selv om det i første omgang er kommunerne, der skal handle på tallene, understreger ministeren, at ansvaret for at skabe forbedringer er delt mellem Christiansborg og kommunerne.

Hun peger på, at kommunerne har ansvaret for at omsætte ældreloven til praksis lokalt, men samtidig minder hun om, at hun selv står til regnskab for, om reformen virker.

"Jeg står også på mål for de her data. Når vi får undersøgelsen igen næste gang, er det også mig, der skal kunne forklare, om reformen virker. Det her stiller både kommunerne og mig til ansvar," siger hun.