Det er fuldt ud legitimt, at regeringen vil indsamle data for at følge med i, hvordan ældreloven bliver implementeret i kommunerne. Men hvis indsatsen for alvor skal understøtte implementeringen, kan de med fordel også indhente kvantitative data.

Sådan lyder vurderingen fra Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive, efter at dokumenter afslører, hvordan Ældreministeriet vil overvåge implementeringen. Hun peger på, at eksisterende oplysninger fra omsorgssystemerne også kan bruges til at følge, hvordan reformen udfolder sig i praksis.

"Jeg synes absolut, det er fint at interessere sig for implementeringen og herunder genere data. Det kan netop være kvalitative interview-/spørgeskemadata, men det kan også være data fra omsorgssytemerne - begge dele er relevante. Jeg vil bare lige highlighte muligheden for også at bruge data fra omsorgssystemerne," siger Pia Kjellberg og tilføjer:

"Det kan understøtte implementeringen, fordi det giver kommunerne og de private leverandører mulighed for selv at følge med i, hvor de ligger henne, og hvordan det går. Jeg synes, det ville være en god idé."

Regeringens overvågning af ældreloven kommer til at mærkes helt ude i kommunerne. Mindst 1.000 deltagere skal over de næste to år bidrage med svar og erfaringer – fra sosu’er og sygeplejersker til ældre, pårørende og kommunale ledere. Seks kommuner er udvalgt til at gå forrest, men alle med erfaring fra ældreplejen kan deltage. For kommunerne betyder det både en ekstra opgave og en mulighed for at præge, hvordan loven eventuelt justeres undervejs.

Løbende indblik kan gavne implementeringen

Nogle ældrechefer har udtrykt bekymring for, om det giver et retvisende billede at måle undervejs i stedet for at vente til loven er fuldt implementeret. Pia Kürstein Kjellberg ser dog en klar fordel ved at indsamle viden løbende.

Hun peger på, at erfaringer fra Vives evalueringer viser, at data indsamlet undervejs kan bruges til at understøtte implementeringen, så problemer kan opdages og adresseres i tide, fremfor at det først bliver synligt, når det hele er rullet ud.

Ifølge Pia Kürstein Kjellberg er der et potentiale i at supplere kvalitative undersøgelser med kvantitative data, der allerede findes i kommunernes omsorgssystemer.

Det kan eksempelvis handle om at måle, hvor mange forskellige medarbejdere der kommer i borgernes hjem, niveauet af sygefravær eller effekten af rehabiliteringsforløb. Lige nu er det uklart, hvordan og hvorvidt disse målinger kommer til at fremgå af plejeoversigten.

"Det kan blive en positiv løftestang for implementeringsarbejdet, hvis man for eksempel kan måle antallet af forskellige medarbejdere i borgerens hjem og stille data til rådighed for ledere og medarbejdere i hjemmeplejen. De kvantitative data giver kommunerne mulighed for selv at følge med i udviklingen og få en konkret og databaseret diskussion af, hvorfor tingene ser ud, som de gør," siger hun.

Pia Kürstein Kjellberg understreger, at både kvalitative og kvantitative data er relevante redskaber til at følge med i implementeringen:

"Hvis man er ansvarlig for lov og implementering, synes jeg, det er helt legitimt at interessere sig for selve implementeringen. Man kan jo opdage noget nu eller om et halvt år, der kræver handling. Og hvis man skal have nogen som helst chance for at følge op, er det nødvendigt at indsamle data."