Seks kommuner er udvalgt til at deltage i et praksispanel, som skal være med til at følge implementeringen af ældreloven. Deltagerne skal bruge 20 minutter fire gange over to år.

Det fremgår af dokumenter, som NB-Ældre er i besiddelse af. Dokumenterne beskriver planen for overvågningen, som Ældreministeriet har udarbejdet sammen med tænketanken INVI, hvor både kunstig intelligens og spørgeramme indgår.

"Til kortlægningen af ældrereformens tre bærende værdier anvendes Model for Vilde Problemer - et nyt analyseformat, der ved hjælp af store sprogmodeller, text-as-data-metoder og statistiske værktøjer omdanner kvalitative indtryk til kvantitative udtryk," lyder det.

Planen er, at mindst 1.000 personer skal deltage i kortlægningen. Det bliver en bred vifte af aktører - fra sosu'er, sygeplejersker og ufaglærte til ældre selv, pårørende, civilsamfundsrepræsentanter og kommunale ledere. De seks udvalgte kommuner er Lolland, Rebild, Esbjerg, Odense, Herning og Høje Taastrup. Men udover de udvalgte kommuner, kan alle, der har erfaring med ældreplejen, deltage, oplyser INIVI i et skriftligt svar til NB-Ældre.

Planerne har tidligere mødt kritik fra flere ældredirektører. De har advaret om, at en statslig dataindsamling risikerer at undergrave intentionen med ældrereformen, der netop skulle bygge på tillid og frisættelse af medarbejdere og borgere. Ikke desto mindre beskrives praksispanelet i dokumenterne som et "kompas" for politikerne:

"Mere konkret fungerer Model for Vilde Problemer som et kompas til at navigere implementeringsprocesser ved at kortlægge fire dimensioner."

Ifølge dokumenterne drejer det sig konkret om: Veje frem, barrierer, koordination og ressourcer. Dataene skal give pejlemærker for, hvor det går godt, hvor der opstår barrierer, og hvor der kan være behov for at ændre kurs. Der er altså lagt op til indblanding i kommunernes implementering.

Invitationer til at deltage i praksispanelet sendes ud via partnerskabet Sammen om ældreplejen og ledere i de seks udvalgte kommuner, ligesom sociale medier tages i brug. Derudover skal ældreråd, plejehjem og andre lokale “gatekeepere” hjælpe med at få budskabet ud. Der rekrutteres i alt omkring 1.300 personer for at tage højde for frafald.

Løbende indblik

Der er udarbejdet spørgerammer til hver af reformens tre bærende værdier - selvbestemmelse, tillid og samspil.

Af dokumenterne fremgår det, at hver deltager skal afsætte omkring 20 minutter fire gange over to år. På den måde får ministeriet ikke kun et øjebliksbillede, men et løbende indblik i, hvordan ældreloven virker i praksis, og hvor den møder modstand.

Svarene indsamles via spørgeskemaer, video- og lydoptagelser samt møder i kommunerne.

Alle input behandles efterfølgende med kunstig intelligens, der kan finde mønstre i de mange udsagn. Inden den store undersøgelse sættes i gang, gennemføres en mindre test, så spørgsmålene kan justeres, før dataindsamlingen for alvor går i gang.

Det fremgår ikke af dokumenterne, hvornår spørgsmålene første gang rulles ud. Men ifølge Ældreministeriet er det en løbende proces, som foregår over de næste to måneder.