Bureaukrati, kontrol og mistillid.

Tre ord, der går igen, når to ældredirektører – uafhængigt af hinanden – forholder sig til ældreminister Mette Kierkgaards (M) planer om at indsamle data for at følge implementeringen af ældrereformen.

De forstår godt, at ministeren og Ældreministeriet ønsker at følge op på, om initiativerne rent faktisk bliver ført ud i livet. Men, siger Jes Svenninggaard, direktør for Job og Velfærd i Horsens Kommune:

"Jeg synes dog, det strider mod intentionen bag ældrereformen. Den handler netop om, at kommuner og frontpersonale – sammen med borgeren – skal finde den bedste vej. Og så kommer der et budskab om, at det skal vi lige føre kontrol med."

Ældreministeriet planlægger at indsamle flere data fra kommunerne end oprindeligt aftalt i ældrereformen. Målet er at få bedre indblik i, hvordan reformen skrider frem. Konkret vil ministeren oprette et frivilligt panel af praktikere og tage kvalitative metoder og kunstig intelligens i brug. Hun forsikrer, at det ikke vil medføre en væsentlig ekstra arbejdsbyrde for kommunerne.

Det er dog ikke en udtalelse, der beroliger Henrik Aarup-Kristensen, direktør for Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune:

"Jeg forstår godt ministerens ønske om at følge med i implementeringen, men det er også den melodi, vi hører, hver gang der indføres nye registreringsregimer: 'Det er ikke nogen stor opgave' – og det kan godt være rigtigt. Men den lægger sig oven på alle de andre opgaver, der heller ikke er store - og på et eller andet tidspunkt begynder bureaukratiet at vokse," siger han og minder om, at ældrereformen er en tillidsreform:

"Vi har brug for - med ministerens ord - at sætte personalet fri og lade det være op til den professionelle dømmekraft. Man skal tænke sig om, inden man lægger alt for store ønsker om data ned over det - for det lugter ikke langt væk af tillid."

Inden for lovens rammer

Kan man ikke sætte personalet fri og samtidig indhente data?

"Jeg siger ikke, at det er umuligt. Men man skal tænke sig rigtig godt om, fordi hele grundlaget for reformen er noget andet," siger Henrik Aarup-Kristensen.

På spørgsmålet, om det ikke er meget klogt at opdage i tide, hvis noget simpelthen ikke fungerer, svarer Henrik Aarup-Kristensen:

"Jo, det er jeg helt med på, men implementeringsplanen køres ud i forskellige tempi. Vi skal først være helt klar med implementeringen i slutningen af 2026, og hvis man er inden for lovens rammer og har udsigt til at blive klar til tiden, er der så noget at påpege?"

Jes Svenninggaard er på samme linje.

"Selvfølgelig er der bevægelse i det (implementeringen af ældrereformen), så jeg er helt enig med min kollega deroppe. Det vil være for tidligt at gøre sådan noget her."

Generel rapport

Jes Svenninggaard mener, at udmeldingen fra ældreministeren er paradoksal:

"Det er i en vis grad mistillid til både kommunerne – i forhold til, om de rent faktisk får implementeret den her reform – og endnu mere i forhold til, om medarbejderne gør det, som reformen lægger op til."

Han ser et muligt positivt sigte med den øgede dataindsamling – et ønske om at styrke kvalitetsudviklingen. Men også her peger han på et paradoks: For ifølge ham er hele intentionen med ældrereformen netop, at kvalitetsudviklingen skal ske i det nære møde mellem medarbejder og borger – ikke gennem central registrering og analyse.

"Den dialog bliver ikke bedre af, at en statslig myndighed ringer ud – og i øvrigt bruger tid på at interviewe, for så at lave en central – formentlig ekstremt generel – rapport. Det gør ikke den konkrete opgaveløsning for den konkrete medarbejder bedre. Det tror jeg simpelthen ikke," siger han.