Den første landsdækkende brugerundersøgelse på hjemmehjælpsområdet, hvor alle hjemmehjælpsmodtagere har haft mulighed for at deltage, er netop offentliggjort af Ældreministeriet.

Med omkring 53.000 deltagere og en svarprocent på 43 procent giver den et repræsentativt billede af, hvordan de ældre opfatter hjemmehjælpen på en række områder, som kredser om indflydelse på hjælpen, kontinuitet og inddragelse af de pårørende.

NB-Ældre har gennemlæst rapporten med resultater fra de 39 spørgsmål, som de ældre har svaret på, og giver dig her et overblik over og perspektiv på de fem mest interessante resultater.

1. Højeste utilfredshed blandt borgere med dårlig livskvalitet

Jo bedre livskvalitet de ældre har, jo mere tilfredse er de også med hjemmehjælpen. Det er et af de interessante resultater.

For hvis det betyder, at de ældre, som oplever hjemmehjælpen som dårlig, får en dårlig livskvalitet, så er det afgørende at få forbedret hjemmehjælpen, hvis man vil give de ældre en bedre livskvalitet. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt der er en årsags-virkningssammenhæng.

Blandt borgere, der har angivet en meget god livskvalitet, siger 89 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens fire procent siger, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den hjemmehjælp, de modtager. Modsat blandt de borgere, der har angivet en meget dårlig livskvalitet, siger 50 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens 28 procent siger, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den hjemmehjælp, de modtager.

Kigger man på tilfredsheden med den hjælp, de ældre får, uafhængigt af livskvalitet, viser undersøgelsen, at 78 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de får.

2. Størst utilfredshed med rengøring

Rengøring er det område, som de ældre er mest utilfredse med. Her svarer 18 procent af de ældre, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Med de øvrige områder er under ti procent utilfredse eller meget utilfredse.

Den højeste tilfredshed finder man med personlig pleje, hvor 37 procent udtrykker meget tilfredshed og 48 procent er tilfredse.

De øvrige områder, som bliver vurderet, er tøjvask, indkøb, hverdagens aktiviteter, at spise og drikke og at anrette og tilberede mad.

Når helhedsplejen træder i kraft 1. juli som en del af ældreloven, er målet at give de ældre en mere sammenhængende og tværfaglig hjælp. Hvis kommunerne lykkes med det, er der således håb forude for, at flere vil blive tilfredse med rengøringen, da medarbejderne i højere grad skal tilpasse hjælpen til den ældres konkrete behov og ønsker.

3. Hver tredje føler sig kun i nogen grad tryg ved medarbejderne

Andelen af borgere, der kun i nogen grad føler sig trygge ved de besøgende medarbejdere, er 33 procent. Tre procent føler sig trygge i lav grad, mens en procent slet ikke føler sig trygge ved de besøgende medarbejdere. 63 procent føler sig i høj grad trygge.

Ligeledes kender medarbejderne kun de ældres vaner i nogen grad i hvert andet hjem. Og 25 procent af hjemmehjælpsmodtagerne angiver, at det i lav grad eller slet ikke er de samme medarbejdere, der kommer hos dem.

Den netop offentliggjorte rapport indeholder kun de samlede landsresultater af brugerundersøgelsen. Men efter sommer forventes de kommuneopdelte tal at være klar. Det bliver i den sammenhæng interessant at se, om der er forskel i de ældres svar mellem de kommuner, som har indført faste teams, og dem der er på vej eller ikke har.

Med ældreloven bliver kommunerne opfordret til at indføre faste teams for at øge kontinuiteten, som i sidste ende kan være med til at få de ældre til blandt andet at føle sig mere trygge ved de medarbejdere, der kommer. Ligesom det i højere grad skal være kendte ansigter.

Hvis de kommuner, som allerede har indført faste teams, har bedre resultater i forhold til disse spørgsmål om kontinuitet til de ældre, er der således stort potentiale for, at ældreloven kan være med til at forbedre de ældres opfattelse af spørgsmålene om kontinuitet.

4. Hver femte mangler selvbestemmelse

Cirka hver femte af de ældre hjemmehjælpsmodtagere mener, at de i lav grad eller slet ikke har indflydelse på den hjælp de får. Det er vel at mærke ældre, som gerne vil have indflydelse.

Et af ældrelovens centrale mål er at give de ældre mere selvbestemmelse. Hvorvidt kommunerne lykkes med at give borgerne en reel følelse af øget selvbestemmelse, afhænger i høj grad af, hvorvidt de lykkes med at få klart defineret for de ældre, hvad det er, som de har selvbestemmelse over.

Der har i debatten om øget selvbestemmelse netop været kritik af, at retorikken omkring selvbestemmelse har lydt som om, at de kunne vælge på alle hylder. Så hvis de ældre har en for høj forventning til, hvad de kan bestemme, vil de måske ikke opleve øget selvbestemmelse, men derimod blive skuffede.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at 31 procent siger, at de i høj grad har indflydelse på hjælpen, mens 46 procent siger, at de i nogen grad har indflydelse. To procent angiver, at de ikke ønsker at have indflydelse på, hvordan eller hvornår hjælpen gives.

5. Over hver tredje er uvidende om fritvalgsmulighed

35 procent af de ældre har svaret nej til, at de ved visitation til hjemmehjælp var klar over, at de havde mulighed for at vælge frit mellem offentlige og private leverandører af hjemmehjælp. 65 procent har derimod svaret ja til, at de var klar over muligheden.

Det er kommunernes pligt at oplyse borgere om muligheden for frit leverandørvalg. Sådan er det i dag, og det ændrer ældreloven ikke på. Det er dog også præciseret i vejledningen til ældreloven, at det er kommunernes opgave, men hvorvidt det ændrer ved, hvor mange som oplever, at de bliver informeret er svært at sige, da svarende også kan være udtryk for, at de ældre ikke kan huske, hvorvidt de er blevet oplyst.

Se hele brugerundersøgelse her.