Omkring 20 kommuner kan se frem til at få fastfrosset et betydeligt tab hvert år frem mod en ny udligningsreform.

Kommunerne står til et samlet på omkring 500 millioner kroner, når den udskældte kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) bliver afskaffet fra 2027 som led i sundhedsreformen.

En teknisk detalje i reformen betyder, at de kommuner, som siden 2019 har tabt store beløb på KMF'en ikke som ventet får stoppet deres tab, når KMF'en afskaffes fra 2027, men tværtimod får fastlåst et årligt tab.

Det bekræfter flere kilder, som NB Økonomi har talt med.

Et hæfteplaster efter mange tabte liter blod

For med sundhedsreformen og afskaffelsen af KMF'en vil de kommuner som årligt har haft et tab på fastfrysningen nu få en gevinst ved at slippe for tabet, og den gevinst begrænses til 0,05 procent af beskatningsgrundlaget.

Modsat får kommuner, som hidtil har fået en gevinst på fastfrysningen, i regeringens optik et tab, fordi de mister den årlige gevinst, og dette tab begrænses også til 0,05 procent af beskatningsgrundlaget.

En af de cirka 20 kommuner, der nu i regeringens optik får en gevinst, fordi de ikke længere har et årligt tab, er Assens.

"Man lavede en skandaløs ordning, hvor man fastfrøs med udgangspunkt i tilfældigheder. Assens Kommune har tabt mellem 9 og 13 millioner kroner på det her årligt. Det har vi aldrig fået tilbage," siger borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V).

Med sundhedsreformens begrænsning af tab og gevinst på 0,05 procent af beskatningsgrundlaget, så kan en kommune som Assens maksimalt få en gevinst på 4,3 millioner kroner ved at kommunen undgår et tab, selvom kommunen teknisk set burde få en gevinst på ca. 14 millioner kroner, når kommunens tab på KMF'en stopper.

"Vi har tabt mange liter blod på det her, og så har vi fået et hæfteplaster på. Vi har set frem til den her aftale. Men det, vi får ud af den, er mellem en halvdel og en tredjedel af det, vi egentlig har tabt årligt," siger Søren Steen Andersen.

Fastfrysning bygget på tilfældigheder får store konsekvenser

Området er meget komplekst, fordi det er en lap, oven på en anden lap, oven på et KMF-system, som har været præget af fejl og aldrig kom til at virke efter hensigten.

NB-Økonomi afslørede helt tilbage i 2018, at kommunernes betalinger af KMF var præget af store tilfældigheder, og derfor valgte regeringen i 2019 at fastfryse kommunernes betaling til deres budgetterede betaling i 2019 indtil systemet skulle være rettet i løbet af et til to år.

Det lykkedes aldrig at få dataene bag systemet til at virke, og derfor har regeringen løbende forsøgt at rette på de skævheder, som fastfrysningen udløste. Og nu har regeringen som led i sundhedsreformen besluttet helt at afskaffe ordningen.

Et sikkerhedsnet med store huller

Det er oftest rene tilfældigheder, som afgør om en kommune har haft en gevinst eller et tab på KMF'en, som i 2019 blev fastfrosset på baggrund af kommunernes budgetterede udgift i 2019 og siden blot er blevet fremskrevet med inflationen.

Men 2019-budgettet var ofte meget tilfældigt. Det skyldes dels at grundlaget for beregningen af KMF'en viste sig at være voldsomt fejlbehæftede, dels fordi nogle kommuner valgte at overbudgettere KMF'en af forsigtighedshensyn, mens andre valgte at underbudgettere KMF'en for at få budgettet til at hænge sammen.

De cirka 20 kommuner bliver nu taberne i en ordning, som egentligt skulle begrænse kommunernes tab og gevinster på sundhedsreformen. Af aftalen fremgår det, at kommunerne maksimalt kan tabe eller vinde et årligt beløb svarende til 0,05 procent af beskatningsgrundlaget.

Gevinster forsvinder og tab låses fast

Dermed vil en kommune som Assens nu stå med et fastlåst tab på mellem 4 og 10 millioner kroner om året. Hvis en kommune med tab på KMF'en får gevinst på omlægningen af sundhedsudgifterne som led i sundhedsreformen, så vil kommunen miste hele den gevinst, fordi hele gevinsten teknisk set overskrider grænsen på de 0,05 procent.

Modsat vil kommunerne med tab på grund af nedlæggelsen af KMF'en få fuld kompensation for yderligere tab på grund af sundhedsreformen.

De kommuner, som har haft et stort overskud på fastfrysningen af KMF'en, som eksempelvis Svendborg, vil teknisk set få et tab på at KMF'en afskaffes. Men kommunen kan glæde sig over, at tabet begrænses til 0,05 procent af beskatningsgrundlaget svarende til cirka 6,3 millioner kroner.

Hvis kommuner som har vundet på fastfrysningen af KMF'en - og dermed teknisk set får et tab ved nedlæggelsen af ordningen - oveni får et tab på sundhedsreformen, så vil de få godtgjort hele tabet, da det alt sammen vil ligger ud over grænsen på de 0,05 procent.

Usikkert om tabet er varigt

Ifølge økonomiaftalen for 2026 vil overgangsordningen, der begrænser tab og gevinster til 0,05 procent af beskatningsgrundlaget, bortfalde, når en ny udligningsreform træder i kraft fra 2029.

"Man har lyst til at stikke fingrene i ørene og bare kigge fremad. Det kan ikke gå mere galt, når systemet fra start af var urimeligt og tilfældigt," siger Søren Steen Andersen.

Derfor håber han også på, at et nyt udligningssystem vil blive mere retfærdigt.

"Det er jeg nødt til at sætte min lid til. Jeg har tabt troen på det nuværende, og det er svært at gøre det retfærdigt, når det har sejlet i så mange år," siger han.

Om det rent faktisk kommer til at ske er usikkert, fordi politikerne altid har skelet til de kommunefordelte nettoeffekter af en udligningsreform, og her vil kommuner, som nu får en gevinst ved nedlæggelsen af KMF'en, stå med en teknisk gevinst, og dermed kan de blive dårligere stillet i relation til de øvrige omlægninger af den kommunale udligning.

Usikre tal - men her er status fra 2022

I og med at der løbende er lagt lap-på-lap i et system, som fra starten var voldsomt fejlbehæftet, så er det svært præcist at opgøre de enkelte kommuner tab og gevinster.

NB-Økonomi udarbejdede en oversigt i 2022, som gav et rimeligt præcist billede af, hvor meget de enkelte kommuner dengang vandt og tabte på KMF'en. Den nye grænse for tab og gevinst ved afskaffelsen af KMF svarer til cirka 100 kroner for de fattigste kommuner og cirka det dobbelte for de rigeste kommuner.