Sundhedsstyrelsen og Ældreministeriet har for nylig sendt to håndbøger i høring som led i forberedelserne til det nye tværkommunale ældretilsyn, der træder i kraft 1. juli.

Den ene håndbog er målrettet plejeenheder og leverandører, den anden tilsynskonsulenter. Formålet er at etablere et fælles grundlag for et tilsyn, der skal bygge på dialog, læring og faglig udvikling – i tråd med intentionerne i den nye ældrelov.

Men de første reaktioner fra to kommunale ældrechefer viser, at håndbøgerne opleves forskelligt.

Bitten Kirsch Bentsen, centerchef for pleje og omsorg i Vordingborg Kommune, har gennemlæst håndbogen målrettet plejeenheder. Hun anerkender, at den skitserer det nye tilsyns formål og metode. Men hun savner vejledning i, hvordan kommunerne skal arbejde med kvalitet og patientsikkerhed i den lange periode mellem de planlagte tilsyn.

”Jeg savner – og det beskriver den også selv – noget om patientsikkerheden. Den beskriver heller ikke noget om, hvordan vi skal sikre kvaliteten imellem tilsynene,” siger hun.

Med det nye ældretilsyn skal der som udgangspunkt kun føres tilsyn hvert femte år. Det efterlader, mener hun, et stort ansvar hos den enkelte kommune – uden et klart bud på, hvordan det skal løftes.

"Jeg oplever, at vi som kommune hele tiden selv skal ud og opfinde den dybe tallerken. I stedet kunne der jo komme noget mere konkret – for eksempel i form af en håndbog – men det synes jeg ikke rigtig, den giver," siger hun.

Hvad med civilsamfundet?

Bitten Kirsch Bentsen efterlyser derfor konkrete metoder, som kommunerne kan læne sig op ad, så opfølgningen på læringspunkter ikke bliver forskellig fra kommune til kommune.

Samtidig udtrykker hun bekymring for borgernes retssikkerhed, hvis forskellige kommuner udvikler hver deres tilgang til opfølgning og faglig læring mellem tilsynene.

”Hvis jeg bor i Vordingborg, så er min sikkerhed som borger én ting. Og hvis jeg bor i Næstved, så er det noget helt andet. Det synes jeg ikke, borgerne skal opleve – især ikke, når vi taler om patientsikkerhed.”

En anden mangel, hun peger på, er håndbogens omtale og mangel på samme af civilsamfundets rolle – til trods for at det fylder en hel del i ældreloven.

”Hvor gode er vi til at inddrage den del? Det gælder jo alt lige fra, hvordan man visiterer og inddrager civilsamfundet, til at man har frivilligcenter og mange andre ting i gang med det. Men det savner jeg også lidt i håndbogen – en metode til, hvordan de vil føre tilsyn med den del, hvis de overhovedet vil gøre det,” siger hun.

Rustet til opgaven

Et andet perspektiv lyder fra Mette Rohde, afdelingschef for Pleje og Seniorservice i Vesthimmerlands Kommune. Hun har læst samme håndbog, men oplever, at indholdet er klart og anvendeligt.

”Jeg føler mig godt klædt på i forhold til, hvad det er for et tilsyn, vi skal have et samarbejde med fremadrettet. Jeg synes, det ligner rigtig meget det setup, vi kender i dag fra Styrelsen for Patientsikkerhed.”

Hun hæfter sig især ved det rådgivende element, som hun mener giver en ny dimension til tilsynet – og åbner for en mere samarbejdende tilgang.

”Det synes jeg egentlig er meget positivt – at man har noget, der ligner hinanden på ældreloven og på sundhedsloven.”

I modsætning til sin kollega i Vordingborg oplever hun ikke fraværet af patientsikkerhed som en mangel. For hende er det tydeligt, at netop det område hører under Styrelsen for Patientsikkerhed – og ikke det nye ældretilsyn.

”Jeg synes, at de netop beskriver deri, at der er nogle områder, som de ikke dækker, men som dækkes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Så det har jeg ikke tænkt, at jeg manglede.”

Mette Rohde vurderer samlet, at håndbogen giver en solid ramme at arbejde ud fra. Hun føler sig godt rustet til at tale med de lokale ledere om, hvordan de bedst forbereder sig.

”Det er godt beskrevet og et godt udgangspunkt for at begynde at gøre os klar til det nye type tilsyn.”

Risikobaseret og reaktivt tilsyn

Det nye ældretilsyn forankres i tre kommuner – Gentofte, Silkeborg og Hjørring – som tilsammen udgør det tværkommunale ældretilsyn. De har ansvaret for at føre tilsyn med kvaliteten i helhedsplejen på tværs af landet og sikre, at den lever op til kravene i ældreloven. Det sker uafhængigt af det personrettede tilsyn, som fortsat varetages af den enkelte borgers hjemkommune.

Ældretilsynet kan både gennemføre risikobaserede og reaktive tilsyn og har mulighed for at gribe ind med sanktioner – eksempelvis påbud om forbedringer eller, i alvorlige tilfælde, forbud mod indflytning af nye beboere.

Et centralt element i det nye tilsyn er dialog og læring.

Ifølge håndbøgerne skal tilsynet ikke blot kontrollere, men også understøtte og udvikle. Der lægges vægt på feedback, selvevaluering og sparring – og ikke mindst på at skabe tryghed og tillid mellem enhederne og tilsynet.

Begge håndbøger om ældretilsynet og samtilsyn på ældreområdet kommer til at ligge på Ældreministeriets hjemmeside og vil løbende blive opdateret.

Ældreministeriet er på nuværende tidspunkt ved at gennemgå høringssvarene, så de kan indgå i tilretningen af de endelige håndbøger, med hjælp af Sundhedsstyrelsen.

Du kan læse høringsudgaverne af håndbøgerne her.