Politisk prioritering og nedslidte borgere er nogle af forklaringerne på, hvorfor København, Ishøj og Hvidovre Kommune brugte markant flere penge på ældre i 2024 end flertallet af landets øvrige kommuner.

Det forklarer borgmestrene i de tre kommuner som kommentar på kommunernes meget høje ældreudgifter i en analyse, som NB-Ældre har lavet baggrund af kommunernes regnskabstal for 2024, hvor der er justeret for kommunernes forskellige alderssammensætning.

Ifølge borgmester Merete Amdisen (S) er det høje udgiftsniveau i Ishøj Kommune, som lå på 39.315 kroner per 65-74 årig ækvivalent i 2024, et udtryk for både politisk vilje og et større behov blandt kommunens ældre borgere.

"Det er et udtryk for en politisk prioritering. Mange af vores borgere har levet et hårdt arbejdsliv og har brug for en større håndsrækning fra kommunen," siger hun og peger på det lavere uddannelsesniveau som en af forklaringerne.

Samtidig understreger borgmesteren, at kommunen løbende arbejder med at effektivisere ældreområdet. Blandt andet er der indført borgernære teams og arbejdet målrettet med at nedbringe sygefravær.

"Vi gør som mange andre og spejder efter muligheder for at kunne drive vores service mere effektivt," siger Merete Amdisen.

Hun peger dog også på, at driften af plejehjemmene i kommunen er for dyr. En intern analyse har vist, at plejehjemstaksten ligger væsentligt højere end i nabokommunerne – uden at der nødvendigvis leveres mere service for pengene.

"Vi må bare se i øjnene, at vores drift er for dyr i forhold til den service, vi får. Derfor har vi lagt en betragtelig besparelse ind i budgettet for 2025, 2026 og 2027. Vi er i gang med en analyse, der skal vise, hvor vi kan effektivisere," siger hun.

Allerede i 2024 faldt Ishøjs udgifter til ældreområdet med fem procent i forhold til året før. Det skyldes blandt andet investeringer i opfølgning på hjælpemidler og myndighedsopgaver samt brug af velfærdsteknologi og effektiviseringer i plejecentrene, forklarer borgmesteren.

Stolt af udgifterne

Også i Hvidovre Kommune, hvor der i 2024 blev brugt 41.144 kroner per 65-74 årig ækvivalent, er det et bevidst valg at prioritere ældreområdet højt. Det fortæller borgmester Anders Wolf Andresen (SF), som kalder det en politisk mærkesag.

"Det er noget, jeg både personligt og politisk er stolt af. Vi har bevidst valgt at prioritere ældreområdet højt, og vi har også en masse tilbud for vores ældre," siger han.

Borgmesteren fremhæver blandt andet et stort kommunalt aktivitetscenter og et motionscenter målrettet ældre som eksempler på tilbud, der både forebygger sygdom og modvirker ensomhed.

"Vi ved godt, at vi ikke nødvendigvis endnu er verdensmestre i sundhed generelt, os som bor i Hvidovre, så det koster lidt at holde os sunde og raske. Vi er ikke Østerbro. Så vi skal bruge lidt penge på vores sundhed. Men det gør vi gerne, for det er vigtigt at holde dem sunde og raske, så længe vi kan," siger han.

På trods af den høje prioritering faldt også Hvidovres udgifter en smule i 2024 sammenlignet med året før. Det skyldes, ifølge borgmesteren, både effektiviseringer og en mere rehabiliterende tilgang til ældrepleje.

"Vi har for eksempel nedlagt fem pladser på døgnrehabiliteringen og ikke genbesat visse stillinger. Men det handler ikke om at skære i servicen for servicen skyld – det handler om at hjælpe borgerne til at klare sig selv længere," forklarer han.

Anders Wolf Andresen understreger dog, at han ikke forventer, at udgifterne fortsætter med at falde.

Landets største beløb

Københavns Kommune brugte 47.871 kroner per ækvivalent i aldersgruppen 65-74 år – det højeste beløb blandt alle landets kommuner i 2024.

Ifølge sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) skyldes det flere forhold. Det forklarer hun i et skriftligt svar til NB-Ældre:

”Vi i København bruger flere penge pr. borger i forhold til andre kommuner, blandt andet bor der flere ældre borgere, som er meget plejekrævende, og flere enlige ældre. Vi har også flere specialiserede plejehjem i København, for eksempel plejehjem for borgere med alkoholdemens, og højere udgifter til for eksempel løn og husleje i forhold til andre kommuner."

Hun tilføjer, at det i høj grad også handler om, at kommunen prioriterer ældreplejen højt:

"Vi har for eksempel politisk besluttet at have en kortere maksimal ventetid til plejebolig end lovkravet fastsætter, ligesom vi har prioriteret mange penge til midlertidige pladser."

Sammenlignet med 2023 har Københavns Kommune brugt cirka to procent mindre per ækvivalent i aldersgruppen 65-74 år. På spørgsmålet om årsagen forklarer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i en mail, at hovedparten af faldet skyldes, at kommunen har købt færre plejeboligpladser i andre kommuner, samtidig med at den har solgt flere pladser til borgere fra andre kommuner. Samlet set svarer det til et fald på 42 procent i forhold til det budgetterede niveau for 2024.

Derudover er der gennemført en række effektiviseringer i Budget 2024 – blandt andet gennem brugen af dosispakket medicin. Endelig har tekniske ændringer, herunder momsafløftning på visse områder som handicapkørsel, også bidraget til det lavere udgiftsniveau.