Af Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd

Mindst hver fjerde år skal der afholdes valg til Danmarks ældreråd. Alle danskere, der er fyldt 60 år, kan stemme, og dermed være med til at sammensætte de råd, der sikrer ældre borgere indflydelse på kommunernes ældrepolitik.

Dette efterår afholdes der særligt mange ældrerådsvalg. Mere end en million danskere på 60 år eller derover har mulighed for at sætte et tredje kryds, når der i de fleste kommuner til november afholdes ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionsvalget.

Valget finder sted, mens kommunerne er i fuld gang med at implementere en omfattende ældrereform, hvor et tættere samspil med civilsamfundet og lokalsamfundet er en af de bærende værdier.

Ældreråd er klar til at tage ansvar

Landets ældreråd er mere end klar til at løfte deres del af denne opgave. Som borgerens talerør og rådgivere for kommunerne, udgør de 98 ældreråd og deres cirka 1.000 folkevalgte medlemmer en naturlig del af det samspil med civilsamfundet, som ældrereformen efterlyser.

Samtidig viser en igangværende undersøgelse fra Danske Ældreråd, at ældrereformen sammen med sundhedsreformen er de vigtigste emner for ældrerådene op til de kommende ældrerådsvalg.

Og der er mange væsentlige elementer i reformerne at diskutere. Noget af det, der optager ældrerådene, er, at borgerne får reel selvbestemmelse, at forebyggelse prioriteres højt, og at helhedsplejen hænger sammen.

Set i lyset af, at ældrerådene hermed kommer til at være dybt involveret i reformdrøftelserne og yde deres bidrag til implementeringen, har borgernes stemme til ældrerådsvalgene formentlig aldrig været vigtigere.

Derfor har kommuner og ældreråd nu en vigtig fælles opgave med at rekruttere nogle stærke kandidater og sikre en høj valgdeltagelse, så de kommende ældreråd får et solidt mandat og afspejler kommunens indbyggere bedst muligt. Blandt andet er det vigtigt få engageret en mangfoldighed af kandidater – både dem med erfaring fra tidligere perioder og nye ansigter, der kan bidrage med friske perspektiver.

Det er også vigtigt, at så mange borgere som muligt sætter deres kryds. Heldigvis findes der en enkel opskrift. Ifølge den seneste opgørelse af valgdeltagelsen ved ældrerådsvalgene kan man hæve stemmeprocenten betragteligt ved at ændre valgform.

Fremmødevalg giver høj stemmeprocent

De kommuner, der afholdt valget som et almindeligt fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget, opnåede således en stemmeprocent på 58 procent.

Til sammenligning fik de kommuner, der afholdt valget digitalt, en stemmeprocent på 28 procent, mens stemmeprocenten i de kommuner, der afholdt brevvalg, var 40 procent.

Danske Ældreråd kan derfor kun opfordre til, at kommunerne afholder ældrerådsvalgene som fremmødevalg på samme dag som kommunalvalget. En høj valgdeltagelse kombineret med en mangfoldighed af stærke kandidater kan styrke og udvikle det lokale demokrati og samarbejdet mellem kommuner og ældreråd – noget, der er vigtigere end nogensinde.