"Der bør skabes bedre rammer for brug af sensorer og en italesættelse af, at velfærdsteknologiske løsninger bør indtænkes som første valg, der hvor det er muligt," skriver Karen Nørskov Toke, fagdirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

"Der bør skabes bedre rammer for brug af sensorer og en italesættelse af, at velfærdsteknologiske løsninger bør indtænkes som første valg, der hvor det er muligt," skriver Karen Nørskov Toke, fagdirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Ældredirektør: Vejledning til ældreloven er som forventet trods uklarheder

Udkast til vejledning til ældreloven stemmer godt overens med værdierne i ældrereformen, selvom den ikke er så præcis på alle punkter, lyder det fra ældredirektør i Københavns Kommune.

Udgivet: 03/04/2025

Tobias Krog Vind

Journalist

Del artiklen:

Mens Kommunernes Landsforening (KL) efterlyser præciseringer i udkastet til vejledningen til ældreloven, ser ældredirektør i Københavns Kommune også fordele ved, at vejledningen ikke er så præcis. Det efterlader plads til frisættelse for kommunerne, siger hun.

“Det, at den ikke er så præcis på alle punkter, ser jeg egentlig som en god ting og som at være i overensstemmelse med værdierne i ældrereformen. På den måde kan kommunerne tilrettelægge for eksempel forebyggelse og rehabilitering, så det passer til de lokale forhold,” siger Karen Nørskov Toke, fagdirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, efter hun har læst udkastet, som har været i høring.

Vejledningen, som skal hjælpe kommunerne med at komme i gang med ældreloven, er ellers blevet kritiseret af blandt andet KL for at mangle en række præciseringer. Men ifølge ældredirektøren er det altså generelt ikke et problem med vejledninger, der giver fortolknings- og råderum.

“Den harmonerer godt med det, vi havde forventet, og værdierne i ældrereformen. Den er et fint redskab til at arbejde videre med at omsætte ældreloven i praksis,” siger hun.

Fik du læst?

Tre væsentlige mangler i vejledningen til ældreloven

Mere præcis om selvbestemmelse

Skal fagdirektøren dog udpege et kritikpunkt, peger hun – ligesom KL har gjort – på borgerens selvbestemmelse, hvor den burde være mere præcist defineret.

“Det er klart, at borgeren skal have medindflydelse på, hvordan hjælpen tilrettelægges, men vi skal også tilrettelægge hjælpen, så det er fagligt forsvarligt. Dér står det ikke helt tydeligt, hvor langt borgerens selvbestemmelse strækker sig i forhold til den hjælp, der tilbydes,” siger Karen Nørskov Toke.

Tilsvarende skrev KL i sit høringssvar omkring vejledningen: “Det er stadig uklart, hvor vide rammer, der er for borgerens selvbestemmelse i forhold til den hjælp, der tilbydes.”

Fik du læst?

Vejledning til ældreloven lægger fortsat op til en fragmenteret ældrepleje

Sidst opdateret: 03/04/2025 - 08:21

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]