Mens Kommunernes Landsforening (KL) efterlyser præciseringer i udkastet til vejledningen til ældreloven, ser ældredirektør i Københavns Kommune også fordele ved, at vejledningen ikke er så præcis. Det efterlader plads til frisættelse for kommunerne, siger hun.

“Det, at den ikke er så præcis på alle punkter, ser jeg egentlig som en god ting og som at være i overensstemmelse med værdierne i ældrereformen. På den måde kan kommunerne tilrettelægge for eksempel forebyggelse og rehabilitering, så det passer til de lokale forhold,” siger Karen Nørskov Toke, fagdirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, efter hun har læst udkastet, som har været i høring.

Vejledningen, som skal hjælpe kommunerne med at komme i gang med ældreloven, er ellers blevet kritiseret af blandt andet KL for at mangle en række præciseringer. Men ifølge ældredirektøren er det altså generelt ikke et problem med vejledninger, der giver fortolknings- og råderum.

“Den harmonerer godt med det, vi havde forventet, og værdierne i ældrereformen. Den er et fint redskab til at arbejde videre med at omsætte ældreloven i praksis,” siger hun.

Mere præcis om selvbestemmelse

Skal fagdirektøren dog udpege et kritikpunkt, peger hun – ligesom KL har gjort – på borgerens selvbestemmelse, hvor den burde være mere præcist defineret.

“Det er klart, at borgeren skal have medindflydelse på, hvordan hjælpen tilrettelægges, men vi skal også tilrettelægge hjælpen, så det er fagligt forsvarligt. Dér står det ikke helt tydeligt, hvor langt borgerens selvbestemmelse strækker sig i forhold til den hjælp, der tilbydes,” siger Karen Nørskov Toke.

Tilsvarende skrev KL i sit høringssvar omkring vejledningen: “Det er stadig uklart, hvor vide rammer, der er for borgerens selvbestemmelse i forhold til den hjælp, der tilbydes.”