Borgmesteren i Greve Kommune, Pernille Beckmann (V), understreger vigtigheden af at skabe realistiske forventninger til den nye ældrelov.

Borgmesteren i Greve Kommune, Pernille Beckmann (V), understreger vigtigheden af at skabe realistiske forventninger til den nye ældrelov. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ældrelov: Borgmester frygter vrede borgere og pressede medarbejdere

Hvordan skal borgere og pårørende forstå den nye ældrelov? Greves borgmester har endnu ikke svaret, og det kan presse medarbejderne i frontlinjen. Hun efterlyser klarere politiske meldinger.

Udgivet: 25/03/2025

Anders Rytoft

Journalist

Del artiklen:

"Vi har ikke opskriften, men den her øvelse bliver rigtig svær, fordi medarbejderne på ældreområdet kan komme i klemme, hvis forventningerne ikke bliver afklaret."

Sådan lyder det fra Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune.

Selv om det kun er knap fire måneder til, at ældreloven, som giver borgere større frihedsgrader, træder i kraft 1. juli, har hun ikke opskriften på, hvordan borgerne og pårørende skal forstå, hvad de større frihedsgrader betyder for dem.

"Helt lavpraktisk handler det om at sikre, at borgerne forstår de store ændringer – og hvad de betyder for dem," siger hun.

Ældrereformen markerer en af de største ændringer i ældreplejen i mange år. Reformen har til formål at sætte den enkelte ældres behov og ønsker mere i centrum, hvilket betyder større selvbestemmelse i hverdagen. Målet er at skabe en mere fleksibel og individuel tilgang, der kan styrke både plejen og livskvaliteten for de ældre.

Pernille Beckmann anerkender, at det er kommunernes opgave at sikre, at borgere og pårørende forstår ændringerne. Men det er en stor opgave, understreger hun:

"Vi skal sikre, at Ældre Sagen og for eksempel seniorrådene forstår ændringerne. Vi (Greve Kommune, red.) bør måske også overveje, om vi skal afholde et borgermøde eller inddrage borgerne på anden vis. Jeg ved ikke helt præcist hvordan, men vi skal simpelthen ud i første led - og vi skal selvfølgelig også have medarbejderne med."

Realistiske forventninger

Det er vigtigt, at der bliver lavet en forventningsafstemning, forklarer borgmesteren - ellers risikerer man konflikter:

"Der kan ske det, at de (borgere og/eller pårørende, red.) bliver rigtig sure. At de klager, og at medarbejderne kommer i et urimeligt krydspres. Det skal vi undgå, for det er ikke medarbejderne i fronten, der træffer beslutningerne – det sker på politisk niveau."

En konflikt kan ifølge Pernille Beckmann opstå, når en pårørende besøger sin mor og forventer, at hun har fået sit ugentlige bad – men opdager, at hun i stedet har valgt en anden ydelse. Den pårørende kan insistere på, at mor har brug for et bad, mens SOSU-hjælperen skal respektere hendes valg. Det efterlader medarbejderen i en svær situation, hvor forventningerne fra borger og pårørende ikke nødvendigvis stemmer overens.

Derfor mener borgmesteren, at det er vigtigt at skabe realistiske forventninger – også når det gælder de faste teams, som skal sikre bedre medarbejderkontinuitet.

"Det er virkelig en god tanke. Men vi bliver også bare nødt til at sige, at det i nogle tilfælde bliver svært at udleve, fordi vi har en kæmpe rotation og mangel på arbejdskraft – i et omfang, vi ikke har set før," siger hun og tilføjer:

"Selvfølgelig bliver viden om borgeren i teamet fastholdt. Men vi kommer jo til at mangle medarbejdere. Der kommer et flow af medarbejdere igennem."

Opbakning fra Christiansborg

På spørgsmålet om, hvad Pernille Beckmann konkret efterlyser fra ældreministeren og politikerne på Christiansborg, svarer hun:

"Jeg efterlyser, at de er tydelige på, hvad det her betyder i forhold til frihed. At de ældre sådan set får lov til at bestemme mere i deres eget liv – selvfølgelig inden for den ramme, der nu er. Og at det ikke er medarbejderne, man skal give ansvaret."

Samtidig efterlyser hun mere konkret kommunikation til borgerne, så de forstår, hvad ændringerne betyder i praksis.

"Helt lavpraktisk handler det om, at hr. og fru Danmark skal forstå: Hvad betyder det her for mig? Det kunne være eksempler som: Før havde du krav på X, nu får du mulighed for Y. Det er kommunernes ansvar at informere, men Christiansborg kunne understøtte det ved at gå forrest med tydelige fortællinger og eksempler," siger hun og tilføjer, at en løsning kunne være at sende informationsmateriale ud til både borgere og medarbejdere.

Hun mener også, at Christiansborg kunne spille en mere aktiv rolle ved at sparre med kommunerne og give gode råd til, hvordan informationen bedst formidles.

"De kunne for eksempel understøtte os i de fortællinger, der skulle være derude. Og måske også gå forrest med nogle eksempler på, hvordan det kunne se ud," siger hun.

Sidst opdateret: 25/03/2025 - 11:11

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]