Medarbejdere i 38 kommuner kan begynde oplæring af den opdaterede omsorgsjournal senest i begyndelsen af maj.

Medarbejdere i 38 kommuner kan begynde oplæring af den opdaterede omsorgsjournal senest i begyndelsen af maj. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret it-system til ældreloven: Disse 38 kommuner kan snart oplære medarbejderne

Der er forskel på, hvornår kommunerne kan gå i gang med at oplære deres medarbejdere i de opdaterede journalsystemer, som inkorporerer ældrelovens nye bestemmelser, oplyser it-leverandør.

Udgivet: 18/03/2025

Anders Rytoft

Journalist

Del artiklen:

Nogle kommuner kan allerede begynde at oplære deres medarbejdere i den opdaterede omsorgsjournal i slutningen af denne måned. Mens andre skal vente til maj.

Det oplyser Brian Mandal Fisker, vice president hos it-leverandøren Systematic, der er en af de to it-leverandører, der skal opdatere kommunernes journalsystem, så de kan dokumentere i henhold til den nye ældrelov. Han skriver, at omsorgsjournalsystemet Cura bliver klar i slutningen af marts.

"Vi frigiver Cura (version 45) med understøttelse af Fælles Sprog III og ældreloven ultimo marts, hvorefter de 38 kommuner i perioden ultimo marts til start maj overgår til Cura version 45," skriver han.

Flere ældredirektører har over for NB-Ældre udtrykt bekymring for, at medarbejderne i ældreplejen ikke kan nå at blive oplært i den opdaterede omsorgsjournal inden 1. juli, hvor ældreloven træder i kraft. Omsorgsjournalen bruges til at dokumentere oplysninger om borgerne, herunder i henhold til Fælles Sprog III og den nye ældrelov. Men for de 38 kommuner, som bruger Cura, kan de gå i gang med oplæringen senest i maj.

Først til mølle

Ifølge Brian Mandal Fisker har de kommuner, som Systematic leverer til, haft mulighed for at planlægge overgangen til den nye version af Cura i god tid. Tilbage i januar blev kommunerne informeret om tidsplanen og fik mulighed for at booke, hvornår de ønskede at skifte til den opdaterede version.

Fik du læst?

Manglende oplæring truer implementeringen af ældreloven

Kommunerne har kunnet vælge mellem forskellige datoer i et seks ugers vindue. Nogle har valgt at overgå til den nye version allerede i slutningen af marts, mens andre først skifter i april eller maj, forklarer Brian Mandal Fisker:

"Der er altid nogle, der melder sig først – måske fordi de er klar til at tage den nye version i brug. Andre ligger sidst i forløbet, fordi de har nogle organisatoriske forhold, der gør, at de har brug for at vente lidt."

Han oplyser, at overgangen har været styret af et først til mølle-princip, da Systematic ikke kan flytte alle kommuner på én gang. Brian Mandal Fisker garanterer dog, at alle 38 kommuner er på senest i starten af maj.

"Herefter er det op til den enkelte kommune at beslutte, hvornår deres brugere skal begynde at arbejde og dokumentere jf. den nye ældrelov, hvor deadline er 1. juli 2025," skriver han.

NB-Ældre arbejder på en artikel omkring status med den anden it-leverandør KMD, der leverer til resten af landets 60 kommuner.

Opdateret 19. marts med ang. den anden it-leverandør KMD.

Fakta

38 kommuner kan oplære medarbejdere senest i maj

  1. Albertslund

  2. Allerød

  3. Bornholm

  4. Dragør

  5. Egedal

  6. Esbjerg

  7. Fanø

  8. Favrskov

  9. Faxe

  10. Frederiksberg

  11. Frederikshavn

  12. Frederikssund

  13. Glostrup

  14. Haderslev

  15. Hedensted

  16. Herning

  17. Hjørring

  18. Hvidovre

  19. Høje-Taastrup

  20. Ikast-Brand

  21. Ishøj

  22. København

  23. Lyngby-Taarbæk

  24. Læsø

  25. Odsherred

  26. Rødovre

  27. Samsø

  28. Skanderborg

  29. Solrød

  30. Stevns

  31. Syddjurs

  32. Sønderborg

  33. Thisted

  34. Tårnby

  35. Vallensbæk

  36. Vesthimmerlands

  37. Aalborg

  38. Aarhus

Sidst opdateret: 19/03/2025 - 12:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]