Behovet for flere offentligt ansatte vil opstå meget hurtigt, siger professor Torben M. Andersen.

Behovet for flere offentligt ansatte vil opstå meget hurtigt, siger professor Torben M. Andersen. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Økonomer: En ældre befolkning kræver 88.000 flere offentligt ansatte

Når den danske befolkning i de næste år bliver ældre, vil der være behov for mange flere offentligt ansatte.

Udgivet: 18/03/2025

Del artiklen:

Når der i det kommende årti kommer flere ældre danskere, vil der blive brug for mindst 88.000 flere offentligt ansatte.

Det skriver forskningschef Jan Rose Skaksen og tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen ifølge Berlingske i en ny bog, som de tirsdag udsender i regi af Rockwool Fonden.

Bogen med titlen "Danmark går i gråt" analyserer de økonomiske effekter af en aldrende befolkning.

Torben M. Andersen siger til Berlingske, at behovet for flere offentligt ansatte vil opstå meget hurtigt.

- Allerede i 2028 skal vi op på at have næsten 80.000 flere offentligt ansatte for at opfylde kravene ved de flere ældre. Der er et relativt kort aftræk på det her. Startskuddet har nærmest allerede lydt, fortæller han.

Jan Rose Skaksen siger til Berlingske, at hvis deres beregninger kommer til at holde, vil det betyde faldende beskæftigelse på det private arbejdsmarked over de kommende år.

I analysen antages det i første omgang, at sundhedsydelserne ikke bliver forbedret.

Men det vurderer de to økonomer, at de vil blive, skriver Berlingske. Hvis den enkeltes forbrug af offentlige ydelser skal hæves, mener de, at der kan blive brug for omkring 100.000 yderligere offentligt ansatte på ti år.

Ifølge de to økonomer vil arbejdsstyrken i det kommende årti kun stige med 47.000 personer.

I en befolkningsfremskrivning fra juni 2024 skrev Danmarks Statistik, at fem procent af befolkningen på daværende tidspunkt var 80 år eller ældre.

Det tal forventede Danmarks Statistik ville stige til ti procent fra 2047 og frem. De resterende aldersgrupper ventes at ændre sig i langt mindre grad frem imod 2070.

Generelt er det forventningen, at der kommer flere ældre borgere, ligesom levealderen også stiger.

/ritzau/

Sidst opdateret: 18/03/2025 - 09:09

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]