Af Sascha Faxe, ældreordfører for Alternativet

Når vi taler om mad til plejekrævende borgere, ender diskussionen ofte i et symbolpolitisk spørgsmål om, hvorvidt offentlige måltider skal være kød- eller plantebaserede. Men realiteten er, at omkring 200.000 danskere lever med underernæring – et tal, der kun forventes at stige i takt med, at antallet af borgere over 80 år vokser med 45 procent frem mod 2035.

En væsentlig del af problemet skyldes den mad, der serveres i det offentlige, samt manglende ernæringsfaglig viden hos plejepersonalet. Det kræver politisk handling. For underernæring er ikke kun et personligt problem, men en national sundhedskrise, der koster liv og milliarder.

Op mod 60 procent af de ældre i plejeboliger eller hjemmeplejen er i risiko for underernæring. Dette har alvorlige konsekvenser: nedsat immunforsvar, øget risiko for infektioner, længere genoptræningsforløb, lavere livskvalitet og i sidste ende en højere dødelighed. Underernæring koster samfundet dyrt – alene i 2024 estimeres merudgifterne til sundhedsvæsenet at være 14,5 milliarder kroner. Vi har ikke råd til at ignorere denne udfordring – hverken menneskeligt eller økonomisk.

Hvorfor sulter vores svageste?

Problemet er ikke mangel på mad, men at den mad, der serveres, ofte er af dårlig kvalitet, uappetitlig og for dyr til mange ældre borgers økonomi. Mange ældre oplever appetitmangel på grund af sygdom, medicinbivirkninger eller en ændret smags- og lugtesans, der gør det svært at spise. Fysiske begrænsninger som tygge- og synkeproblemer forhindrer også mange i at få den nødvendige næring.

Derudover spiller sociale faktorer en rolle. Eksempelvis kan ensomhed og tabet af en ægtefælle mindske lysten til at spise, og i nogle tilfælde er der ikke nogen til at sikre, at maden faktisk bliver indtaget.

For mange småtspisende og plejekrævende kan maden også være en økonomisk byrde. Når portionerne er for dyre, kan de blive delt op i flere måltider, hvilket resulterer i et utilstrækkeligt næringsindtag. Problemet forværres af manglende ernæringsfokus i hjemmeplejen, hvor demensramte og andre sårbare ofte selv skal tage ansvar for deres kost, selvom de ikke nødvendigvis kan det.

Vi taler ofte om pleje og omsorg, men ernæring har ikke fået den samme opmærksomhed, selvom det er afgørende for både sundhed og livskvalitet. Når vi endelig berører emnet, ender debatten ofte med at handle om, hvorvidt menuen skal bestå af frikadeller eller linser – frem for det egentlige spørgsmål: Får vores ældre den næring, de har brug for? Vi fokuserer på rehabilitering og genoptræning, men uden tilstrækkeligt protein risikerer vi, at musklerne svækkes i stedet for at genopbygges.

Vejen frem

I Alternativet mener vi, at vi skal tage mad og ernæring for småtspisende og plejekrævende borgere langt mere alvorligt. De skal have adgang til velsmagende, nærende og individuelt tilpassede måltider, som alle kan betale. Maden skal være nærende og sund, og personalet i lokale køkkener på plejehjem og institutioner skal uddannes i madlavning, så den serverede mad er frisk og appetitvækkende. Det skal kommunerne have midler til at prioritere.

Samtidig bør vi styrke de sociale rammer omkring måltiderne. Ensomhed mindsker lysten til at spise, og derfor skal vi skabe flere fællesskaber omkring maden, så måltidet bliver en positiv oplevelse, der øger madindtaget og livskvaliteten.

Vi bør også sikre, at plejepersonale har den nødvendige viden om ernæring og kan opdage tidlige tegn på underernæring, så der kan handles i tide. Dette kan ske med forebyggende hjemmebesøg, hvor ernæring er et centralt fokus, særligt når borgerens ernæringsbehov ændrer sig. Ved at opdage problemer i tide kan vi gribe ind og sikre, at ingen lider unødigt af fejlernæring.

Mad er ikke bare næring

Vi kan ikke længere ignorere problemet. Mad er ikke bare næring – det er at mærke livet og verden omkring en. Det er omsorg og en grundlæggende menneskeret. Hvis vi virkelig mener, at vi har et velfærdssamfund, der tager hånd om de svageste, skal vi også tage ansvar for, hvad vi serverer for dem.

Lad os sikre, at alle danskere får et værdigt liv – også ved middagsbordet. Vi skylder vores plejekrævende og småtspisende medborgere måltider, der ikke bare holder dem i live, men også giver dem livskvalitet. For at leve et godt liv skal man også have mulighed for at nyde det undervejs – og gode, nærende måltider skal være en del af den oplevelse.

Vi skal derfor ikke se god mad som en udgift, men som en investering for den enkelte og sundhedsvæsenet. Bedre måltider for plejekrævende og småtspisende vil nemlig betyde bedre sundhed, der kan forebygge milliarddyre indlæggelser og behandlinger. Det er en lavthængende frugt, som vi bør plukke snarest muligt.