"Vi skal passe meget på, at vi ikke ender med et 100-punkts kvalitetstjek-skema, som tager tid fra kerneopgaven," advarer Thomas Krarup, direktør for Sundhed og Omsorg i Randers Kommune.

Sammen med sin kollega i Halsnæs Kommune, sundheds- og ældrechef Michala Jessen, afventer de nye kvalitetsindikatorer som følge af ældreformen, men frygter, at de vil skabe mere bureaukrati.

Regeringen har i forbindelse med ældrereformen besluttet at udvikle en række nye kvalitetsindikatorer for at styrke gennemsigtigheden og sikre høj kvalitet i ældreplejen. Indikatorerne skal blandt andet omfatte brugertilfredshed, oplysninger om faste teams og medarbejderkontinuitet samt antallet af ansatte og faggrupper, står der i reformen. Men selv om formålet er at forbedre kvaliteten, er der bekymring for, at implementeringen kan føre til en øget administrativ byrde.

Behov for balance

Thomas Krarup anerkender, at der er behov for en diskussion om, hvad kvalitet i ældreplejen indebærer. Dog ser han en udfordring i, hvordan man måler kvalitet:

"Helt banalt kan man spørge: Skal vi måle på indsatsen, eller skal vi måle på resultatet? Skal vi måle på, hvad borgerne mener om det? Der er forskellige perspektiver, og de er alle vigtige".

Han understreger, at borgernes oplevelse og de sundhedsfaglige resultater ikke altid harmonerer:

"Man kan jo godt få en fagligt fantastisk behandling af en medarbejder, som desværre har en dårlig dag og som derfor opfattes mindre venlig og imødekommende end det ønskes, ligesom det modsatte kan være tilfældet. Og så kan problemet en gang imellem være, at det ene kan blive forvekslet med det andet," siger han.

Han påpeger også, at man skal være opmærksom på at finde en balance mellem at sikre et godt fagligt niveau og samtidig imødekomme borgernes ønsker om kontinuitet i plejen.

"Medarbejderkontinuitet er rigtig vigtigt for mange borgere, så borgerens hjem ikke opfattes som en banegård. Men fagligt kan det være nødvendigt at have forskellige fagligheder i spil, og det kan kræve, at flere medarbejdere er involveret. Det er en hårfinbalance," siger han.

En ekstra administrativ byrde

Michala Jessen deler bekymringen om den administrative belastning, som de nye kvalitetsindikatorer potentielt kan medføre:

"Det er klart, at det kommer til at påvirke hjemmeplejen – og særligt den administrative del, som vil skulle have ekstra opgaver. For det vil jo være noget, man hele tiden skal have opgjort," siger hun og stiller desuden spørgsmålstegn ved, om registreringen af medarbejderkontinuitet er en reel kvalitetsindikator for borgerne:

"Det er tanken, at borgerne skal kunne sammenligne plejecentre og hjemmepleje mellem kommuner, men jeg tvivler på, at oplysning om antallet af medarbejdere er det mest relevante. Det er ikke, fordi det er hemmeligt, men det kan blive en stor opdateringsopgave løbende."

Michala Jessen peger på, at antallet af medarbejdere i et team ofte ændrer sig hurtigt.

"Hvis vi får flere timer i hjemmeplejen kan det betyde, at vi i en periode skal placere ekstra medarbejdere i teams. Sådan noget, der kræver konstante opdateringer, bliver en ekstra dokumentationsopgave," siger hun.

Thomas Krarup understreger, at hvis man indfører nye indikatorer, skal de også anvendes aktivt:

"Vi kan jo sagtens lave en masse indikatorer, men hvis dataene ikke bliver brugt til noget, hvad er så pointen?"

Både Thomas Krarup og Michala Jessen afventer, hvordan kvalitetsindikatorerne kommer til at tage form, men de er opmærksomme på, at de ikke må føre til mere bureaukrati:

"Kvalitetsindikatorer er fornuftige, men omfanget må ikke blive for stort. Det er vigtigt, at man tænker over, hvordan dataene skal bruges, og hvordan de bliver indsamlet på en meningsfuld måde," siger Thomas Krarup.