Af Sascha Faxe, MF'er og ældreordfører for Alternativet

Kender du den der samtale, hvor folk tror de er enige om, hvad de taler om, men i praksis viser det sig, at de taler forbi hinanden? Det sker ofte i politik – især i ældrepolitikken.

Vi er ikke enige om, hvad ældrepolitik egentlig er. Denne uklarhed kan få store konsekvenser for den politik, der føres, og for de mennesker, det påvirker. To områder kræver særligt fokus: ældrebegrebet og indholdet i ældrepolitikken.

Alder er ikke en byrde

Hvornår er man ældre? Det afhænger af, hvem du spørger. Pensionsalderen er én målestok, men siger intet om individets lyst eller evne til at være aktiv. I nogle sammenhænge betragtes man som seniorer allerede i 50’erne, for eksempel på arbejdsmarkedet eller ved boligvalg. Denne kategorisering skaber stigma og uklarhed.

Vi bør gøre op med alder som en fast definerende faktor i ældrepolitikken, da det både hæmmer en masse potentiale i vores samfund, og giver problemer for mange mennesker. Uagtet om de skal kæmpe for at få nødvendig støtte, eller fordi de hæmmes på grund af aldersdiskrimination.

Vi bør gøre op med alder som en fast definerende faktor i ældrepolitikken. I stedet skal vi fokusere på individets behov og ønsker. At tale om "ældrebyrde" er heldigvis blevet sjældnere, men stadig fokuserer debatten ofte kun på plejebehov. Det giver et skævt billede af livet som ældre.

Skil pleje og ældrepolitik ad

Når vi sætter lighedstegn mellem ældrepolitik og pleje, overser vi vigtige aspekter. Mange ældre lever aktive og selvstændige liv uden behov for pleje. Senlivet indeholder alt det, som resten af livet gør: familieliv, motion, frivillighed, sex, kultur, iværksætteri, venskaber, rejser og meget mere. Alder er ikke lig med plejebehov.

Desuden bliver forebyggelse trængt i baggrunden, selv om den kan reducere behovet for pleje på sigt. Vi overser også danskere med plejebehov, der ikke falder ind under kategorien "ældre".

Derfor bør vi skabe to separate politikker:

• Senlivspolitik – en helhedsorienteret tilgang, der fremmer trivsel, læring, aktivitet og forebyggelse for alle aldre.
• Plejepolitik – en borgernær og fagligt funderet indsats, der møder plejebehov på tværs af aldre og frisætter kommunerne til at skabe lokale løsninger i samarbejde med relevante aktører.

Denne opdeling vil reducere risikoen for misforståelser og øge kvaliteten i både lovgivning og praksis. Borgerne vil opleve større respekt for deres livsfaser, og fagfolk vil kunne bruge deres kompetencer bedre.