Regeringens planer om at overføre sundhedsopgaver til regionerne skaber bekymring blandt ældredirektører. De frygter, at økonomien, som følger med udviklingen, ikke vil matche de faktiske udgifter, hvilket kan presse kommunernes velfærdstilbud.

Lars Harder, direktør for Social og Arbejdsmarked i Skive Kommune, peger på, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt bloktilskuddene kommer til at stemme overens med de reelle omkostninger.

"Der kan vi i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke helt se, at de penge, vi skal aflevere i bloktilskud, også er det, vi skal spare," siger han og oplyser, at Skive Kommune står til at skulle aflevere omkring 37 millioner kroner i bloktilskud som følge af opgaveflytningerne.

Han frygter, at nogle kommuner, som allerede driver opgaverne effektivt, vil blive økonomisk udfordret.

"Nogle kommuner vil jo garanteret skulle aflevere mere, end de bruger," siger han og understreger, at det kan føre til en økonomisk ubalance, fordi der er tale om gennemsnitspriser af bloktilskuddet.

Sundhedsreformen, som omfatter overførsel af ansvaret for akutsygeplejen, specialiseret rehabilitering og den patientrettede forebyggelse samt akutpladser og hovedparten af de midlertidige pladser, betyder, at kommunerne mister opgaver for op mod fem milliarder kroner.

Det er ikke kun Lars Harder, som frygter, at kommunerne risikerer at stå tilbage med et efterslæb, hvis de økonomiske rammer ikke matcher de faktiske udgifter.

Billigere og mere effektivt

Den samme bekymring går igen i Lolland Kommune.

Thomas de Richelieu, direktør for Ældre- og Sundhed, påpeger, at den økonomiske beregning ikke nødvendigvis afspejler den nuværende virkelighed.

"De siger, at de skal flytte op i nærheden af fem milliarder kroner. Men når jeg hører KL regne sammen, så når de ikke helt op på fem milliarder med de aktuelle udgifter, vi har lige nu," siger han.

Han frygter, at kommunerne bliver straffet for at have løst opgaverne mere effektivt og billigere end forventet.

"Hvis vi i virkeligheden bruger færre penge på opgaven i dag, end det egentlig koster at løfte den på det niveau, der forventes, så bliver det et problem," siger Thomas de Richelieu.

Ingen interesserede

Også Claus Fjeldgaard, direktør for Social og Sundhed i Varde Kommune, deler bekymringen.

Han understreger, at kommunerne nu er i gang med at gennemgå regnestykket for at sikre, at de økonomiske rammer er retfærdige.

"Spørgsmålet er, om det matcher de opgaver, som rykker, og det skal det jo helst. Ellers kommer vi til at stå tilbage med en regning i kommunerne, og det er vi selvfølgelig ikke interesserede i," siger han.

Claus Fjeldgaard påpeger vigtigheden af, at ressourcerne følger med opgaverne, hvis kommunerne skal undgå at stå tilbage med en ufinansieret udfordring.

Samlet set tegner der sig et billede af en udbredt nervøsitet blandt ældredirektører. Men de konkrete beregninger er endnu ikke på plads, så indtil da må de afvente og se tiden an.