Flere kommuner giver nærmest alle borgere mulighed for genoptræning, inden for den tidsfrist som lægerne anbefaler, viser en manual optælling i tre kommuner. Men alligevel har de en median ventetid i Sundhedsdatastyrelsens opgørelse, som er højere end de nationale krav på en uge.

I opgørelsen over ventetiden tages der nemlig ikke højde for fagligt begrundet ventetid eller patientinitieret ventetid, fremgår det af indikatorbeskrivelsen. Derfor giver målemetoden til at måle ventetider til genoptræning ikke mening, siger sundhedscheferne fra de tre kommuner.

“Jeg vil gerne vurderes på, om vi lever op til det, vi skal for borgerne, men ikke om et mediantal passer. For hvis det mediantal er et resultat af, at borgeren har valgt noget andet, eller det er fagligt vurderet, at genoptræningen skal starte senere, så betyder det ikke noget, om mediantallet er otte eller ni,” forklarer Mette Bødiker Vestergaard, sundhedschef i Favrskov Kommune.

Reaktionen kommer efter, at NB-Ældre i foråret skrev om, at over hver tredje kommune ikke overholder ventetiden til genoptræning. De tre kommuner Favrskov, Norddjurs og Syddjurs har derfor foretaget deres egen manuelle optælling.

Median ventetiden har tidligere været 14 dage på landsplan. Så i juli 2018 indførte man en ny lov for at få ventetiden til genoptræning ned. Kommunerne skal tilbyde genoptræning inden for syv dage efter, at borgeren har fået en genoptræningsplan på sygehuset. Ellers skal borgeren tilbydes genoptræning hos private leverandører, som kommunen skal betale.

(Artiklen fortsætter under figuren)

“Vi har spurgt ud i alle vores teams, og kun to personer har ikke fået genoptræning eller er blevet henvist til privat leverandør, inden for den ramme som deres genoptræningsplan tilsiger,” siger Mette Bødiker Vestergaard på baggrund af en manuel opgørelse, som kommunen lavede i sommer.

Men alligevel har Favrskov Kommune er median ventetid på ni dage. Også i Syddjurs og Norddjurs kommuner har man lavet en lignende opgørelse. I Syddjurs Kommune var der kun en ud af de 108 ældre, som havde en genoptræningsplan i perioden fra maj til juni, som ikke modtog tilbud om genoptræning inden for syv dage. Men alligevel ender kommunen med en median ventetid på ni. Og i Norddjurs Kommune modtog alle ældre med en genoptræningsplan i perioden mulighed for genoptræning inden for en uge, men her er median ventetiden otte dage. Altså også højere end de nationale krav.

Problem med mediantal

Ud over at der ikke tages hensyn til lægernes anbefalinger og patienternes ønsker til tider, så er det også problematisk at vurdere kommunerne på et mediantal, mener sundhedscheferne.

For selv om en kommune har en median ventetid på syv dage, så kan der være mange borgere, som venter længere end syv dage.

“Et mediantal som kvalitetsmål for ventetiden til genoptræning giver ikke helt mening, for i sådan et tal kan der potentielt være masser af borgere, hvor der ikke er levet op til forpligtelserne. Det handler om, hvad der står i genoptræningsplanen, og hvad man tilbyder borgeren på den baggrund,” siger Mette Bødiker Vestergaard, sundhedschef i Favrskov Kommune.

Både Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner har lavet manuelle optællinger i en periode for at nuancere mediantallet, påpeger Niels M. K. Diedrichsen, chef for Sundhed og Ældre i Syddjurs Kommune.

“I den forbindelse er det blevet meget tydeligt, hvor misvisende det kan være at måle på mediantallet alene. Derfor har vi et ønske om en mere nuanceret og retvisende måde at opgøre tallene på, så de udstillede data giver et realistisk billede af, hvor lang tid der går før en genoptræning iværksættes,” skriver ældrechefen i en kommentar til NB-Ældre.

Usikkerhed på sammenligning

Regeringen, Danske Regioner og KL aftalte i 2016 otte nationale mål for sundhedsvæsenet. For hvert af de nationale mål er der en række indikatorer. En af indikatorerne er ventetid til genoptræning.

Mette Bødiker Vestergaard påpeger en tredje problematik ved målemetoden. Der er nemlig ikke nogen tydelig praksis for, hvordan kommunerne skal registrere data.

”Vi registrerer ikke kode på før, borgeren står i træningslokalet første gang – heller ikke selv om borgeren måtte aflyse den første tid, vi gav. Ligeledes bliver der heller ikke sat kode på den første kontakt med borgeren, selv om vi har en indledende vejledning samtidig. Hvis vi gjorde det, ville det se pænere ud. Vi har typisk første kontakt senest efter fire dage” siger sundhedschefen.

Anne-Marie Bentzen, sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune, påpeger også problemet med forskellig praksis.

“Det er af forskellige grunde både godt og rimeligt, at der sker en sammenligning mellem kommunerne i forhold til tilbud, der gives borgerne, herunder også på, hvor hurtig en indsats tilbydes,” skriver hun i en kommentar til NB-Ældre, og fortsætter:

“Det er dog problematisk, at der ikke kun er en fremgangsmåde at opgøre dette på. Det betyder i praksis, at man kommer til at sammenligne ”pærer og bananer”, og dermed bliver grundlaget ikke retvisende,” skriver hun og efterlyser en entydig måde at opgøre tallene på.