"Vi har ikke et ønske om at hæve tilsynstrykket," lyder ældreminister Mette Kierkgaards (M) argument i forhold til at afvise en fælles koordinering af udvælgelsen af plejehjem til samtilsyn.

"Vi har ikke et ønske om at hæve tilsynstrykket," lyder ældreminister Mette Kierkgaards (M) argument i forhold til at afvise en fælles koordinering af udvælgelsen af plejehjem til samtilsyn. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ældreministeren afviser fælles koordinering af samtilsyn

Hvis politikerne for alvor vil frigive tid i ældreplejen med samtilsyn, så skal udvælgelsen af plejehjem til samtilsyn koordineres, påpeger Vive. Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra ældreministeren.

Udgivet: 10/10/2024

Christina Yoon

Politisk journalist

Anders Rytoft

Journalist

Del artiklen:

Selv om Vive påpeger, at der skal foregå en fælles koordinering i udvælgelsen af plejehjem, hvis samtilsyn for alvor skal frigive tid på plejehjemmene, så er ældreministeren ikke indstillet på at gå den vej. Det siger hun i et interview med NB-Ældre.

"Vi har ikke et ønske om at hæve tilsynstrykket," lyder ældreminister Mette Kierkgaards (M) argument.

Hun henviser til de enkelte tilsyn, som har hver deres procedure for, hvor ofte de fører tilsyn. Der er sjældnere et planlagt sundhedsfagligt tilsyn end for eksempel et planlagt besøg fra Arbejdstilsynet. Hvis man således skulle lave et planlagt samtilsyn hver andet til tredje år, som Vive anbefaler, så ville nogle af tilsynene skulle udføres oftere. Og det ønsker ministeren altså ikke.

I lovudkastet om ældretilsyn lægges der op til, at samtilsyn kun skal gennemføres 'i det tilfælde, hvor to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.' Hvis ministeren holder fast i den tilgang, så vil hvert plejehjem i gennemsnit kun få ét samtilsyn hvert tyvende år, viser nye beregninger, som projektchef Pia Kürstein Kjellberg fra Vive har lavet for NB-Ældre.

Fik du læst?

Nye beregninger: Samtilsyn vil kun ske hver tyvende år

Det er altså meget begrænset, hvor meget tid, der bliver frigivet på det enkelte plejecenter - selv om det er et af formålene med samtilsyn i den politiske aftale om ældrereformen.

Ud over at samtilsyn skal frigive tid, skal de også medføre, at plejehjemmene undgår modstridende krav fra tilsynsmyndighederne. Tilsynene skal med ministerens ord 'tale med samme tunge'.

"Når man laver et tilsyn, så skal man også kigge tilbage i tid, og se om der har været andre tilsyn på de andre områder," siger hun.

Sidst opdateret: 10/10/2024 - 06:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]