Den geografiske skævhed og landkommunernes kvaler med at tiltrække læger er et omdrejningspunkt i regeringens udspil til en sundhedsreform. Nye tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet kaster lys over udviklingen de seneste 20 år, hvor de praktiserende læger er blevet samlet på stadig færre praksis.

På landsplan er der sket en tilbagegang i antallet af ydernumre på 26 procent siden 2004. I kommuner som Lemvig, Morsø, Lolland og Guldborgsund overstiger faldet 40 procent. Det gør sig også gældende i Lejre, Ringsted og Ishøj.

At antallet af selvstændige klinikker skrumper i kommunen, er ikke nødvendigvis udtryk for en forringet lægedækning. Et fald kan dog indikere, at den lokale lægedækning er blevet koncentreret i færre byer, og at der således er tale om en lokal centralisering.

I flere af de ovennævnte kommuner er antallet af lægekapaciteter vokset, når man sammenligner perioden 2015 til 2024.

"Antallet af praksis per kommune er ikke nødvendigvis retvisende for, hvor stor den almenmedicinske kapacitet er i den pågældende kommune, da der kan være flere lægekapaciteter tilknyttet hver praksis," understreges det i svaret fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde til Folketingets Sundhedsudvalg.

Hvis der også er sket et fald i antallet af lægekapaciteter, som det er tilfældet på Lolland-Falster, er det i højere grad et tegn på, at der kan være problemer med lægedækningen. Når man vurderer tallene på kortet, skal man have i baghovedet, at de seneste 20 års stigende eller faldende indbyggertal og ændret demografi også påvirker det lokale behov for læger. Det er derfor naturligt, at antallet af kapaciteter har været kraftigt stigende i de største byer med befolkningstilvækst.