Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, har ikke ønsket at stille op til interview i forhold til kritik af metoden i deres opsamlingsrapport.

Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, har ikke ønsket at stille op til interview i forhold til kritik af metoden i deres opsamlingsrapport. - Foto: Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsesdirektør vil ikke svare på kritik

Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, har ikke ønsket at svare på, hvorfor styrelsen ikke har lyttet til kritikken fra kommunerne i forhold til metoden i deres opsamlingsrapport, som betegnes som uigennemskuelig. Styrelsen kommer i stedet med et skriftligt svar.

Udgivet: 12/09/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Hvorfor har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke lyttet til kommunernes kritik i forhold til metoden i deres opsamlingsrapport?

Det ville NB-Ældre gerne give læserne svar på, men Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, eller andre i styrelsen har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet har de senest et skriftligt svar.

I august udkom styrelsen med en opsamlingsrapport over det sundhedsfaglige tilsyn. Og selv om styrelsen sidste år blev kritiseret for, at man som læser ikke kan gennemskue, om de problemer de finder reelt har betydning for patientsikkerheden, så er metoden i år den samme.

Fik du læst?

Ældrechef: Styrelsens metode er fortsat uigennemskuelig

NB-Ældre ville derfor gerne i et interview med direktøren have svar på blandt andet følgende spørgsmål:

"Sidste år blev I også kritiseret for ikke at kunne dokumentere, at problemerne reelt har betydning for patientsikkerheden. Hvorfor har I ikke gjort det mere tydeligt, hvad der reelt er problemer med i erfaringsopsamlingen i år?"

Men Styrelsen for Patientsikkerhed svarer blot på mail:

"Det sundhedsfaglige tilsyn foretages på baggrund af et målepunktssæt tilpasset de konkrete tilsynsområder. Behandlingsstederne placeres indenfor fire kategorier (ingen, mindre, større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden) alt efter, om de opfylder de enkelte målepunkter. Du kan se, hvor mange behandlingssteder, der opfylder de enkelte målepunkter, bagerst i erfaringsopsamlingen. Du kan ligeledes se en gennemgang af målepunkterne her. Det sundhedsfaglige tilsyn har fokus på den fremadrettede patientsikkerhed på behandlingsstederne."

Og styrelsen har ikke ønsket at uddybe yderligere. Og ingen vil stille op til interview om emnet.

Sidst opdateret: 12/09/2024 - 09:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]