
Kommunerne får penge pr. borger. Jo yngre eller ældre en borger er, jo flere penge får en kommune, fordi det koster flere penge af have børn i daginstitution eller mange plejekrævende ældre sammenlignet med voksne, der normalt går på arbejde. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Forstå på to minutter: Det aldersbestemte udgiftsbehov
Kommunerne får tilført finansiering til dækning af udgifterne på baggrund af to hovedkriterier: Det socioøkonomiske og det aldersbestemte udgiftsbehov. Her gennemgår vi det aldersbestemte udgiftsbehov.
Udgivet: 15/08/2024
"En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen," kan man læse i den meddelelse om "tilskud og udligning" (MTU), som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte for 2025.
Da hele 67 procent af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter kommer fra det aldersbestemte udgiftsbehov, er det således en væsentlig parameter for kommunernes økonomi. 33 procent kommer fra det socioøkonomiske.
Det aldersbestemte udgiftsbehov er delt op i 16 aldersgrupper, som kan ses i tabellen nedenfor. Det er eksempelvis 96.845 kr. for hvert barn, der bor i kommunen, som er mellem 6-16 år. Det er det næsthøjeste beløb pr. borger, som kommunerne får, fordi det er dyrt have børn i børnehave og skole. Det højeste beløb pr. borger, er for den ældre aldersgruppe. Her får kommunen 142.414 pr. ældre i alderen 85+ årige. Tallene i tabellen kaldes det "beregnede aldersbestemte udgiftsbehov".
Det er således et udtryk for, hvad kommunerne samlet set i gennemsnit har udgifter til de forskellige aldersgrupper, men det er ikke et udtryk for, hvad den enkelte kommune faktisk har af udgifter, de kan være højere eller lavere end disse enhedsbeløb.
Bidrag til udgiftsbehov
En kommune med et "beregnet udgiftsbehov", som er over landsgennemsnittet vil modtage tilskud på 93 procent af den forskel, der er mellem det beregnede udgiftsbehov og det gennemsnitlige udgiftsbehov. Er den forskel på 100 mio. kr., svarer det altså til at modtage 93 mio. kr. Der er altså ikke fuld kompensation for de udgifter, beregningen viser. Tanken er, at der skal være et incitament til at eksempelvis at løfte socialt udsatte ud af deres problemer.
Har en kommune omvendt et lavere beregnet udgiftsbehov sammenlignet med landsgennemsnittet, skal man give et bidrag på 93 procent af forskellen til de kommuner, der har et højere.
Oven i det er der et tillæg på to procent til de kommuner, der har et højere beregnet udgiftsbehov end landsgennemsnittet - og dermed får de samlet 95 procent. "Tillægget finansieres af alle landets kommuner efter indbyggertal," står der i MTU'en.
På landsplan balancerer beløbet fra de kommuner, som afgiver, dermed med de kommuner, som får udligning via udgiftsbehovet.
Kilde: Meddelelse om tilskud og udligning 2025, tabel 1.2, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sidst opdateret: 15/08/2024 - 10:19
Temaer: Udligning








































