Der er store tab og gevinster på udligningen for kommuner, som har en atypisk fordeling af børn og og ældre i enkelte aldersgrupper.

Mens udgiftsbehovet for de 0-5 årige stiger med næsten 4,5 procent, så falder udgiftsbehovet for de 17-19 årige med næsten 5,3 procent.

Blandt de ældre sker der en markant forskydning, så de 60-64 årige og de 85+ årige falder med godt tre procent, mens udgiftsbehovet til de 65-84 årige stiger med op imod fire procent.

Du kan se de præcise ændringer for de enkelte aldersgrupper i grafikken nederst i artiklen.

Selvom det kan lyde som små ændringer, så oplevede mange kommuner i udligning 2019 betydelige effekter af tilsvarende store ændringer i de aldersbestemte udgiftsbehov. Dengang blev der samlet flyttet cirka 700 millioner kroner fra 85 land- og yderkommuner til 13 storbykommuner.

Det er pt. uklart, hvor stor effekter ændringerne for de aldersbestemte udgiftsbehov i 2024 påvirker de enkelte kommuner, men hovedreglen er, at kommuner som har relativt mange i de aldersgrupper med faldende udgiftsbehov og relativt få i aldersgrupper med stigende udgiftsbehov kan få et betydeligt tab.

NB-Økonomi vil nu sætte gang i en analyse af sagen og vende tilbage med en større analyse mandag.

Hvordan de kommunale budgetter fordeler sig, når det drejer sig om udgiftsbehovene for de enkelte aldersgrupper, sker ud fra en spørgeskemaundersøgelse til en række kommuner fra Indenrigsministeriet.