
Borgmestre: Øverst fra venstre Tonni Hansen (SF) fra Langeland, Birgit S. Hansen (S) fra Frederikshavn, Merete Amdisen (S) fra Ishøj, Jesper Frost (V) fra Esbjerg, Frank Schmidt-Hansen (K) fra Vejen og Morten Slotved (K) fra Hørsholm. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Borgmestre: Der kommer ikke nødvendigvis flere penge til ældreområdet i 2025
Selvom der er kommet det største løft af servicerammen i 15 år via økonomiaftalen, så er det ikke i alle kommuner, at ældreområdet vil mærke det. "Sparekataloget er ikke skrottet", siger borgmester til NB-Ældre.
Udgivet: 04/06/2024
Økonomiaftalen rummer både én milliard kroner til demografi og 546 mio. kr. fra ældrereformen til kommunernes budget for 2025.
Pengene er dog ikke øremærket til ældreområdet, og kommuner der er presset på økonomien kan derfor vælge at bruge pengene til at lappe huller i stedet for. Og noget tyder på, at det vil ske i flere kommuner.
"De foreløbige beregninger i Ishøj Kommune viser, at det i bedste fald kan være status quo, når det kommer til velfærd. Med det løft, der kommer, kan vi måske undgå nedskæringer og bevare status quo. Set med borgernes øjne, så tror jeg ikke, de vil opleve et serviceløft," siger Ishøjs borgmester Merete Amdisen (S) til NB-Ældre.
Det er meldingen fra flere borgmestre, som NB-Ældre har talt eller skrevet med, efter økonomiaftalen er landet. Især regeringens formulering om "markant løft af velfærden", er der ikke mange borgmestre, der kan genkende.
"Borgerne i Esbjerg kommer ikke til at mærke et markant løft af velfærden," slår Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune fast. "I Esbjerg har vi ikke skrottet sparekatalogerne."
Lignende meldinger kommer også fra borgmestrene i Solrød, Helsingør, Langeland, Frederikshavn, Vejen og Hørsholm.
I Vejen Kommune peger borgmesteren også på, at det "markante løft" skal ses i lyset af, at der har været markante underfinansieringer i de forudgående år.
"Vi har nogle efterslæb og nogle huller, der skal dækkes ind, før vi kan give et egentlig løft nogen steder. Der har været en markant underfinansieret med 6,5 mia. kr. på det specialiserede socialområde i kommunerne, og det er jo penge, vi har taget fra almenområdet," siger Vejens borgmester Frank Schmidt-Hansen (K). "Så borgerne skal ikke forvente, at der kommer et markant løft i velfærden."
Kommer pengene fra ældreaftalen ud i kommunerne?
Det er ikke sikkert, at penge fra ældrereformen, som bliver tildelt ud over demografipengene kommer én til én ud og leve i kommunerne, som kan måles på flere penge pr. ældre, når regnskabet for 2025 tikker ind i foråret 2026.
Det skyldes flere ting, forklarer flere borgmestre.
Pengene fra økonomiaftalerne herunder pengene fra ældrereformen tildeles nemlig via bloktilskuddet, og det betyder, at de tildeles efter en gennemsnitsbetragtning i forhold til antallet af indbyggere. Der lægges derfor ikke vægt på, hvor mange ældre, man faktisk har i de enkelte kommuner. Har en kommune flere ældre end gennemsnittet, vil man derfor få færre penge pr. ældre, end de kommuner der har få ældre. Det forsøger udligningssystemet at rette op på, men der vil stadigvæk være kommuner, der taber alt i alt og skal spare.
"Udfordringen bliver, om økonomiaftalen er nok til at dække det demografiske pres, når vi vækster forholdsmæssigt meget på antallet af ældre," siger Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm Kommune.
Derfor er der flere borgmestre der siger, at de med den nye økonomiaftale skal spare mindre, end de oprindeligt havde planlagt, men der kommer ikke ligefrem flere penge pr. ældre.
"Vi er én af de kommuner, der bruger allermest på ældreområdet. Så lige nu ser vi på, om vi kan bruge pengene på en bedre måde," siger Tonni Hansen (SF), borgmester på Langeland. "Så det er ikke sikkert, at vi kommer til at bruge flere penge pr. ældre. Men vi vil gerne lykkes med at få omplaceret pengene til ældreområdet fra eksempelvis administration."
I Frederikshavn forventer borgmesteren at afbøde nogle af besparelserne.
"Nogle af de store besparelser, vi skulle have på blandt andet ældreområdet, dem vil jeg indstille til vores byråd, at vi kan afbøde. Hvis der så er penge til overs, så håber jeg, at pengene kan gå til menneskeområderne som blandt andet er ældreområdet," tilføjer Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavns Kommune.
Ældreaftalen kan alligevel blive overholdt
Selvom der stadigvæk kan blive en stram økonomi på ældreområdet i 2025, betyder det ikke, at kommunerne ikke vil arbejde med indholdet i den kommende ældrelov.
Flere kommuner har allerede investeret i eksempelvis faste teams, så økonomiaftalen kan være med til at finansiere det fortsatte arbejde. Men det kan ikke nødvendigvis måles i flere penge pr. ældre.
"Vi arbejder med det, som ligger i reformen med faste teams, det kan vi intensivere med en bedre økonomi. Vi har ikke haft møde med kommunalbestyrelsen endnu, men min egen indstilling vil være, at vi kan intensivere arbejdet med faste teams," siger Tonni Hansen, som blandt andet vil omprioritere økonomien indenfor ældreområdet.
I Favrskov Kommune, nævner man slet ikke besparelser i den sms, NB-Ældre har modtaget.
"Det er positivt, at der er afsat ekstra penge til udvikling af ældreområdet på ca. 500 mio. kr.Det giver os mulighed for at igangsætte arbejdet med den nye ældrelov, hvor bl.a. ældre skal have større indflydelse på deres tilbud, og hvor de i højere grad vil møde kendte ansigter i deres tilbud," skriver borgmester Lars Storgaard (K).
Flere borgmestre skriver i en sms, at de på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om ældreområdet får flere penge, da de endnu ikke har foretaget beregninger af, hvordan økonomiaftalen inklusiv udligningen vil påvirke lige deres kommune. Der er dog også borgmestre, som allerede nu kan sige, at de vil prioritere ældreområdet.
"Jeg vil altid gerne prioritere de nære velfærdsområder heriblandt ældreområdet," skriver Helle Gade (S), borgmester i Silkeborg Kommune i en sms.
Sidst opdateret: 05/06/2024 - 21:57










































