
KLs næstenformand Jacob Bundsgaard (S) og formand Martin Damm (V) til venstre i billedet sammen med finansminister Nicolai Wammen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og ældreminister Mette Kierkgaard (M) til præsentation af økonomiaftalen for 2025 til formiddag. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ny økonomiaftale: Ældreområdet kan ånde lettet op i 2025
Ældreområdet i kommunerne kan endelig ånde lettet op efter flere års besparelser på ældreområdet. Økonomiaftalen for 2025 løfter kommunernes økonomi med så meget, at de fleste kommuner kan tilføje ekstra penge til ældreområdet næste år.
Udgivet: 31/05/2024
Efter flere års besparelser på ældreområdet i kommunerne, fordi skiftende regeringer ikke ville dække de stigende udgifter på det specialiserede socialområde i økonomiaftalerne, så er der med en ny økonomiaftale for 2025 håb for de ældre.
Regeringen og KL er blevet enige om, at der skal gives én milliard kroner til demografi, som primært er til de ældre. Derudover kommer der penge fra ældrereformen, som i økonomiaftalen er angivet til 546 mio. kr., udover de 130 mio. kr. (PL-reguleret til 2025), som videreføres fra 2024, så det lander på 676 mio. kr.
Pengene fra økonomiaftalen har for første gang siden 2022 en reel chance for at blive på ældreområdet i mange kommuner. Det skyldes, at regeringen i alt afsætter 3,2 mia. kr. til at løfte servicerammen - som ikke er øremærket noget velfærdsområde - hvorfor der potentielt set også er til at dække opdriften på socialområdet for 2025. Når først handicapområdet får penge til stigende udgifter, så kan de andre penge bruges til almenområdet, det har man ikke tidligere taget hensyn til fra regeringens side.
Finansminister Nicolai Wammen (S) anerkender overfor NB-Økonomi, at løftet alene skal ses i forhold til 2024 og altså ikke i forhold til de besparelser kommunerne har oplevet i årene forinden.
I kalder det et "markant løft af velfærden". Hvis man tager regnskabstallene fra 2022 til 2023, så fik man ikke givet penge til demografien, fordi man sparede, selvom antallet af ældre steg. Så det markante løft må vel være fra nu og frem? De besparelser, der tidligere har været, de bliver jo ikke dækket, er det korrekt forstået?
"Ja, det er korrekt at det vi laver en aftale for er 2025. Og sammenlignet med den aftale vi lavede for 2024, er der tale om et markant løft af den økonomiske ramme," siger Nicolai Wammen og tilføjer:
"Betyder det så, at alle de udfordringer, der ligger historisk set, dermed er løst? Nej, det gør det ikke. Men det betyder, at man får nogle andre muligheder for at investere i velfærden ude lokalt, når vi kigger på kommunerne under et. Og i den forstand er det jo et markant løfte, vi kommer til at lave af økonomien."
Ikke alle kommuner kan regne med bedre ældrepleje
Det betyder dog ikke, at alle kommuner kan regne med, at lige præcis deres andel går ubeskåret til de ældre. Det vil stadigvæk være op til en lokal beslutning i de enkelte kommuner, da alle pengene fordeles via bloktilskuddet. Det vil sige efter befolkningsandel. Her skal man være særligt opmærksom på, at hvis man er en kommune der har særligt mange ældre over landsgennemsnittet, så taber man penge på den fordeling pr. ældre.
Men man vil stadigvæk få mere til kommunerne og formentlig også pr. ældre, end hvis det var gået som tidligere år, hvor kommunerne fik til demografi og ikke de stigende udgifter på socialområdet.
Både KL og regeringen står fuldt ud på mål for formuleringen "markant løft af velfærden". Alle partier i KL undtagen Enhedslisten stemmer for aftalen. Man skal dog lægge mærke til, at FOA kun bruger formuleringen "vedligeholder velfærden" i deres pressemeddelelse.
”Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven,” siger formand for FOA Mona Striib i pressemeddelelsen.
Sidst opdateret: 31/05/2024 - 11:09










































