Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025, som giver et realløft af servicerammen på 3,2 mia. kr. og en anlægsramme i 2025 på 20,3 mia. kr., heraf 0,6 mia. kr. til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet og 0,9 mia. kr. til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen.

Det er vigtigt at lægge mærke, at der igen er tale om delvis likviditetsfinansiering af anlægsudgifterne. I 2025 er det en halv milliard.

Løftet af servicerammen er det højeste i mange år - 15 år ifølge finansministeren - og skal ses i lyset af statsministerens udmelding om, at der skal ske et løft af velfærden, nu hvor det går så godt for dansk økonomi, og der vurderes at være flere penge i råderummet.

I vurderingen af resultatet skal man huske, at det demografiske træk alene udgør en milliard kroner, og at det specialiserede socialområde de senere år har givet et udgiftspres på en til halvanden milliarder kroner.

Dertil kommer, at der også er genbrug af penge fra tidligere aftaler, fordi løftet er inklusiv det kvalitetsløft, der blev aftalt i Aftale om reform af ældreplejen, og en del af den udvidede anlægsramme stammer fra aftalen på skoleområdet.

Det specialiserede socialområde

Der skal på længere sigt gøres op med opdriften på det specialiserede socialområde ved implementering af en række anbefalinger fra Tranæs-udvalget. Det har regeringen og KL d. 6. maj i år indgået aftale om.

Det kan imidlertid ikke forventes at have nogen synderlig effekt allerede i 2025, fordi der vil være en del procestid med at få ført anbefalingerne ud i livet. Alene det nødvendige lovarbejde vil formentlig vare til ind i 2025.

Derfor skal en del af løftet disponeres til at dække det fortsatte udgiftspres næste år, og pengene kan altså ikke bruges til at løfte velfærden på almenområdet.

Særtilskudspuljen

Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner øges med 50 mio. kr. til omkring 800 mio. kr. Der afsættes desuden en lånepulje på i alt 200 mio. kr. målrettet særligt vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer på bl.a. det borgernære og grønne område.

Skattepulje

Der etableres en ramme til nedsættelser af indkomstskatten med tilskud i 2025 på op til 200 mio. kr. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2025, 50 pct. i 2026 og 2027 og 25 pct. i 2028.

Afbureaukratisering

Finansministerens reduktion med 1.000 årsværk i den statslige administration finansierer en del af løftet af servicerammen. Dermed mindsker regeringen risikoen for, at aftalen kommer til at puste til økonomien, så den overopheder, fordi der veksles hænder i centraladministrationen med kommunale hænder.

Som led i aftalen ligger også, at der skal reduceres yderligere i kommunernes administration, så der oven i de 700 mio. kr. i 2024 skal findes 242 mio. kr. i 2025.

Anlægsloftet

Det har været vigtigt for kommunerne at få mere plads inden for anlægsrammen, og det er da også lykkedes at få hævet den til 20,3 mia. kr.

Kommunerne skal dog stadig finde plads til kystsikring og andre klimatilpasningstiltag inden for rammen, så her er det ikke lykkedes at få mere fleksibilitet for de kommuner, der har udfordringer i forbindelse med stormflod og skybrud mm.

Aftalen kan læses her.

NB-Økonomi følger op senere på dagen med uddybning, kommentarer og analyser.